Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Handicap og Psykiatri
Vil du være med til at sætte den faglige barre højt på det specialiserede voksenområde?
Synes du også, at god myndighedsudøvelse handler om mere end bare sagsbehandling? Trives du i et stærkt fagligt miljø, hvor vi sparrer tæt, støtter hinanden og finder gode løsninger på komplekse udfordringer? Så har vi to spændende stillinger i vores afdeling.
Vi søger to engagerede socialrådgivere/socialformidlere til henholdsvis Team Psykiatri og vores Specialteam (§ 100 / § 96 m.fl.).
Hos os får du engagerede kollegaer, en nærværende ledelse og en hverdag med højt til loftet. Vi ved, at det specialiserede voksenområde kan være komplekst, og netop derfor prioriterer vi faglig rygdækning, tryghed og arbejdsglæde utroligt højt. Vi arbejder ud fra VUM 2.0 og en recoveryorienteret tilgang, hvor vi tager afsæt i borgerens ressourcer samt borgerens egne ønsker, håb og drømme.
To stærke faglige profiler – hvilken vej brænder du for?
Angiv meget gerne i din ansøgning, om du søger et specifikt team eller er interesseret i begge stillinger.
Hvad leder vi efter hos dig?
Du
Hvad kan du forvente af os?
Det praktiske
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte
Ansøgningsfrist
Ansættelsessamtaler

- 1. Rådgiver til Team Psykiatri
Her bliver du en del af et dedikeret team, der arbejder med borgere med psykiatriske funktionsnedsættelser. Din opgave bliver at skabe trygge, strukturerede forløb med fokus på udvikling og trivsel.- Opgaverne omfatter bl.a. VUM-udredning, visitation og opfølgning på botilbud (§§ 107/108), socialpædagogisk støtte (§ 85), dagtilbud (§§ 103 og 104) og værgemål.
- Du får en hverdag med en bred berøringsflade, løbende borgerkontakt og gode samarbejdsrelationer til både interne og eksterne aktører.
- 2. Rådgiver til Specialteamet (§ 100 / § 96 m.fl.)
Her træder du ind i et lille, velfungerende team på i alt 6 rådgivere. Du får mulighed for at dykke ned i det kompensatoriske område og arbejde med komplekse vurderinger, beregninger og lovgivning.- Opgaverne omfatter primært kompensationsydelse (§ 100), Borgerstyret Personlig Assistance (§ 96) og kontanttilskud (§ 95, stk. 3) samt tilstødende områder som §§ 98 og 102.
- Stillingen er oplagt for dig, der elsker faglig fordybelse, kan lide at "nørde" i sager og tal, og som arbejder struktureret og systematisk.
Angiv meget gerne i din ansøgning, om du søger et specifikt team eller er interesseret i begge stillinger.
Hvad leder vi efter hos dig?
Du
- er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har en anden relevant baggrund
- drives af en høj faglighed, har juridisk forståelse og formår at bevare overblikket og roen – også når sagerne er komplekse
- arbejder systematisk og er skarp til skriftlig formidling og afgørelser
- møder både borgere, samarbejdspartnere og kollegaer med nysgerrighed, ordentlighed og et smil
Hvad kan du forvente af os?
- En god start
Et grundigt og tilpasset introduktionsforløb samt en fast mentorordning, så du bliver klædt godt på og føler dig tryg i opgaverne. - Faglig sparring i hverdagen
Tæt sparring med faglige koordinatorer og vores fasttilknyttede jurist, så du aldrig står alene med svære skøn. - En nærværende og tillidsbaseret ledelse
Du møder en ledelse, der vægter tæt dialog, inddragelse og et stærkt fagligt råderum. Vi lægger vægt på at tilbyde sparring, når sagsbehandlingen bliver svær, og på at understøtte din faglige trivsel og udvikling i hverdagen. - Plads til det hele menneske
Et godt arbejdsmiljø med plads til grin, fokus på trivsel, flekstid og mulighed for hjemmearbejde, så du kan få arbejds- og privatliv til at hænge sammen. - Gode fysiske rammer
Vi bor tæt på stationen med gode parkeringsforhold.
Det praktiske
- Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale.
- Arbejdstid: 37 timer ugentligt (eller efter aftale).
- Løn- og ansættelsesvilkår: I henhold til gældende overenskomst og principperne om Lokal Løn.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte
- teamleder Louise Sommer på telefon 23 62 04 08
Ansøgningsfrist
- 21. oktober 2026
Ansættelsessamtaler
- afholdes tirsdag den 27. oktober 2026
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 0970d0a3-7368-4403-8ef6-58302a062336