Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Forsvarskommandoen
Vil du være med til at omsætte operative behov og nye teknologiske muligheder til konkrete kapaciteter, der styrker Forsvarets evne til at løse fremtidens maritime opgaver?
Vi søger en struktureret og analytisk stærk kollega med blik for både helheden og detaljen. Du trives med komplekse problemstillinger, stærke faglige samarbejder og en hverdag, hvor du både skal analysere, koordinere og skabe fremdrift.
Hos os får du mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af nye sømilitære kapaciteter – fra de første operative overvejelser og brugerkrav til implementering og anvendelse.
Om os
Maritim Domæneafdeling varetager den overordnede styring og koordination af programmer og projekter, der primært vedrører sømilitære samt værnsfælles specialoperationskapaciteter.
Afdelingen er forankret i Forsvarsstaben og indgår som én af tre afdelinger i Forsvarskommandoens Udviklings- og Planlægningsstabs Implementeringsdivision.
Afdelingen består af to sektioner og et element:
- Maritim Kapacitetssektion (MAR 1), der arbejder med implementering af skibsprojekter og andre større maritime projekter.
- Maritim Implementeringssektion (MAR 2), der arbejder med implementering af udviklingen af eksisterende sømilitære kapaciteter.
- Special Operations Forces-elementet (SOF), der implementerer udviklings- og forligsprojekter inden for specialoperationsområdet.
Vi arbejder primært med implementering af større, nye sømilitære kapaciteter i tæt samarbejde med en lang række interessenter i og uden for Forsvaret. Samtidig repræsenterer vi Forsvarskommandoens Udviklings- og Planlægningsstab som seniorbruger i Flådeprogrammets delprojekter.
Om stillingen
Som kapacitetsudvikler får du en central rolle i forhold til, at omsætte Forsvarets operative behov til grundlaget for fremtidens maritime kapaciteter. Dine arbejdsopgaver vil blive nærmere fastlagt under hensyntagen til dine kvalifikationer og erfaringer, samt den løbende prioritering og fordeling af sagsområder.
Du kommer blandt andet til at arbejde med at:
- Analysere og omsætte operative behov til kapacitetskrav, brugerkrav og beslutningsgrundlag.
- Beskrive- og udvikle det konceptuelle og operative grundlag for fremtidige sømilitære kapaciteter.
- Fastlægge kapaciteternes fremtidige opgavekompleks, i tæt samarbejde med Forsvarets øvrige stabe og kommandoer, Forsvarsministeriets styrelser og eksterne samarbejdspartnere.
- Bidrage til udviklingen af det doktrinære grundlag for anvendelsen af nye kapaciteter og sikre sammenhæng med Forsvarets øvrige kapaciteter.
- Identificere og koordinere afledte behov, inden for blandt andet organisation, personel, infrastruktur, etablissement, logistik og vedligehold.
- Indtænke fremtidssikring, innovation, platformslighed og synergi, mellem eksisterende og kommende skibsklasser til dansk Forsvar.
- Udarbejde projektplaner, beslutningsoplæg og andet nødvendigt grundlag, for en effektiv implementering.
- Bidrage til den generelle sagsbehandling, inden for det sømilitære område.
Om dig
Du er akademiker og har ledelseserfaring fra tidligere stillinger. Vi lægger vægt på, at du har interesse for militær opgaveløsning med særligt fokus på det sømilitære område samt projektstyring. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Forsvarets doktrinære og konceptuelle grundlag, men det vigtigste er, at du er hurtig til at tillære dig ny viden, kan forstå operative behov og omsætte dem til udvikling af fremtidens kapabiliteter og kapaciteter.
Du er velformuleret i skrift og tale, på både dansk og engelsk, herunder i stand til kort- og koncist, at formidle omfangsrige eller komplicerede sager. Du kan anvende din faglighed til at omsætte komplicerede problemstillinger til politiske handlemuligheder.
Du bliver en central brobygger mellem civil faglighed og militær praksis. Rollen kræver, at du hurtigt kan opbygge et stærkt netværk blandt relevante samarbejdspartnere og formår at skabe forståelse på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer. Du behøver ikke at have et
indgående kendskab til Forsvaret fra start – vi sikrer en målrettet introduktion til Forsvarets organisation, processer og beslutningsgange, så du får et solidt fundament for at bidrage til den strategiske udvikling af fremtidens kapaciteter.
Det vigtigste er at du:
- Kan analysere komplekse problemstillinger og omsætte dem til klare anbefalinger.
- Har strategisk udsyn og samtidig sans for de detaljer, der får ting til at lykkes.
- Er nysgerrig på teknologi og nye måder at løse operative opgaver på.
- Kan navigere sikkert mellem forskellige fagligheder og interesser.
- Tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs.
- Trives i et dynamisk miljø, hvor løsninger udvikles i fællesskab.
Vi tilbyder
Du får en stilling med en høj grad af fagligt ansvar og mulighed for, at påvirke udviklingen af Forsvarets fremtidige maritime kapaciteter.
Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor opgaverne spænder fra det strategiske og konceptuelle, til den konkrete implementering – og hvor du får en bred kontaktflade på tværs af Forsvaret, myndigheder og eksterne samarbejdspartnere.
Vi vægter fællesskab og faglig sparring højt, men har samtidig forståelse for forskellige arbejdsformer og individuelle behov. Derfor tilstræber vi fleksible rammer og en høj grad af frihed under ansvar.
Hvis du motiveres af at skabe sammenhæng mellem operative behov, teknologi og fremtidens maritime kapaciteter, vil vi gerne høre fra dig.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i København.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Trine Bonde Mikkelsen på telefon 2916 0064.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Backhausen på telefon 3266 5574.
Ansøgningsfristen er den 27. oktober 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 25631625-f718-4358-8454-e7dd118950c4