Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Odense Kommune
Hos os får du andet end bare et job
Du får en arbejdsplads, hvor vi vil noget med vores pædagogik, og hvor dine idéer, erfaringer og perspektiver bliver taget alvorligt. Vi tilbyder blandt andet:
- Mulighed for at præge hverdagen og sætte dit aftryk på børnenes læringsmiljø
- Tid til refleksion og faglige drøftelser sammen med kolleger
- Fokus på evaluerende praksis, hvor vi udvikler os gennem fælles læring
- Kollegaer og ledelse med lyst til udvikling og samarbejde
- En hverdag med mening, grin, omsorg og nærvær
- Mulighed for personlig og faglig udvikling
Som pædagogmedhjælper i vuggestuen bliver du en vigtig del af et engageret team, der hver dag skaber trygge og udviklende rammer for børn i alderen 0-2,10 år.
Du vil blandt andet:
- Indgå aktivt i den pædagogiske hverdag omkring børnene
- Være med til at skabe nærvær, omsorg og trygge relationer
- Understøtte børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse gennem leg og aktiviteter
- Bidrage til struktur og genkendelige rutiner i hverdagen
- Deltage i samarbejdet med forældre og være med til at skabe sammenhæng mellem hjem og institution
- Være en tydelig, rolig og nærværende voksen i børnenes hverdag
- Er optaget af relationer og ved, at børn udvikler sig bedst sammen med trygge voksne
- Møder børn med omsorg, anerkendelse og positivt engagement
- Har blik for struktur og rutiner, der skaber tryghed og forudsigelighed
- Har lyst til at lære nyt og bidrage aktivt til fællesskabet
- Har stor lyst til at lege med børnene og hjælpe dem undervejs i deres lege
- Ser forældre som vigtige samarbejdspartnere
- Kan se styrker i en mangfoldig børnegruppe
- Bidrager positivt til arbejdsmiljøet og det kollegiale fællesskab
Vi tror på, at god pædagogik skabes sammen
I Sanderum-Tingløkke bygger vores pædagogiske arbejde på fem grundantagelser, som er med til at skabe retning for vores fælles praksis og vores møde med børn, forældre og kolleger – på tværs af vores 8 huse!
- Vi tror på, at al forandring starter hos os selv. Derfor er vi nysgerrige på egen praksis og undersøger løbende, hvordan vi som voksne kan skabe de bedste betingelser for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.
- Vi ved, at børn har forskellige forudsætninger for deltagelse, og at alle børn har brug for en ven. Derfor arbejder vi aktivt for at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle børn oplever at høre til og have betydningsfulde relationer.
- Vi tror på, at børn opfører sig ordentligt. Når et barn viser en adfærd, der udfordrer fællesskabet, ser vi det som et signal om, at barnet har brug for vores hjælp til at lykkes. Børn er aldrig problemet – børn viser problemet.
- Vi ser legen som en adgangsbillet til fællesskabet. Gennem leg udvikler børn relationer, sprog, fantasi og sociale kompetencer, og derfor har legen en central plads i vores hverdag.
- Endelig tror vi på, at nærværende voksne skaber gode mødeøjeblikke. Vi ved, at børn udvikler sig bedst i samspil med voksne, der er tilgængelige, engagerede og oprigtigt interesserede i deres perspektiver.
Kunne det være dig?
Hvis du kan mærke, at du får lyst til at være en del af et hus med fokus på nærvær, fællesskab og udvikling, og hvor du hver dag kan gøre en positiv forskel for de yngste børn, så håber vi, du sender en ansøgning. Vi glæder os til at tage imod en ny kollega, som kan være med til at støtte op om den kvalitet vi allerede har og den udvikling som vi er i gang med.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst afhængig af erfaring og kvalifikationer. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale.
I Odense Kommune arbejder vi med fuldtids- og livsfasepolitik. Målet med fuldtidspolitikken er at give medarbejderne mulighed for et bedre forsørgelsesgrundlag, både i løbet af arbejdslivet, men også efter pensionering, og fuldtidsansættelse er udgangspunktet. Hvis ikke der kan findes timer til en fuldtidsstilling i eget hus findes de resterende timer i et andet børnehus i Sanderum-Tingløkke. I kommunen er der samtidig fokus på, at livsfaser kan betyde behov for nedsat tid i kortere eller længere perioder for den enkelte medarbejder, og drøftelsen om ansættelsesgrad påbegyndes derfor allerede til ansættelsessamtalen.
Vil du vide mere eller besøge børnehuset?
Kontakt Tænkehatten Børnehus, daglig pædagogisk leder Charlotte Gervig – på 23 81 21 16.
Det praktiske
Stillingen er med ansættelse 01.11.26. eller snarest derefter – vi venter meget gerne på den rette kandidat.
Ansøgningsfristen er fredag den 23.10.26. Samtalerne afholdes løbende. Du skal forvente at en del af samtalen foregår på vuggestuen sammen med børn og medarbejdere.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 2f002e51-178a-403c-8c32-1e5f963bc86c