Gå til indhold
SM

Socialpædagog/vejleder

2800, Kongens Lyngby

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
5. oktober 2026
Ansøgningsfrist
26. oktober 2026

Støttecentret Magneten Kastanievej

Åbner hos portal.signatur.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Støttecentret Magneten Kastanievej

Er du en der brænder for fællesskaber og vil gøre en forskel? Så er du måske vores nyemedarbejder

Støttecenteret Magneten søger socialpædagogisk vejleder

Støttecenteret er et tilbud til voksne borgere over 30 år i Lyngby-Taarbæk Kommune. Støttecenteret yder støtte og vejledning efter §82, §85 og §79/104 til en bred gruppe af borgere bosat i egen bolig, samt deltager i vores klubtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune. Målgruppen rummer bl.a. borgere med udviklingshæmning, senhjerneskade, autisme, ADHD og demens. Flere af borgerne har tillægsdiagnoser som angst, OCD, misbrug mv.

Vi søger en ny medarbejder på 37 timer pr. 1. december 2026, da en medarbejder gennem 42 år, har valgt at stoppe.
Vi har brug for en medarbejder som har viden inden for vores specialområdet, da vi har mange borgere med mange forskellige udfordringer.
Som vejleder, vil du skulle yde støtte og vejledning i borgers eget hjem, i grupper og i Støttecenterets lokaler. Du vil både skulle arbejde alene, og i tæt samarbejde med kollegaer. Vejledningen foregår på nuværende tidspunkt i hverdagene, primært i tidsrummet kl. 08-20 samt weekendarbejde ca. hver 5. weekend. Arbejdstiden i hverdagen er fleksibel med fokus på, hvornår borgerne har behov for støtte, det forventes derfor at din tilgang til arbejdet er fleksibel.

Støttecenteret rummer også et aktivitets– og samværstilbud, Klub Magneten, og dette har vi et fælles ansvar for at dække ind, hvor man som udgangspunkt har den samme faste klubaften hver uge, hvis man kommer på den opgave.

Vi kan tilbyde dig:

  • At blive en del af en enhed der vægter ansvar og indflydelse højt.
  • En hverdag hvor du selv har en stor indflydelse på, hvordan din dag planlægges
  • Tid til dokumentation hver uge
  • Fast supervision seks gange om året i mindre grupper
  • At være med til at udvikle vores faglighed og indsats
  • Ledelsesopbakning og engagement
  • Relevant kompetenceudvikling og faglig sparring
Vi ønsker at være et sted præget af tilgængelighed for borgerne, fællesskab i opgaveløsningen og en god og ordentlig samarbejdskultur, der understøtter et godt arbejdsmiljø.
Vi arbejder blandt andet på at videreudvikle vores §85 støtte, til at få lavet flere gruppeforløb med afsæt i den enkelte borgers mål og ressourcer. Hertil arbejder vi med at udvikle vores faglige metodiske tilgang, der i dag har afsæt i KRAP, suppleret med autismepiloten, neuropædagogik, neuropsykologi, Low Arousal, Åben Dialog samt andre fagligt relevante metoder, og vi også tilbyder NADA.

Vi forventer at du:
  • Har relevant erfaring med det pædagogiske arbejde for borgere med særlige behov
  • Har en relevant faglig uddannelse
  • Er i stand til at arbejde fleksibelt og alene
  • Er villig til at reflektere over egen praksis, både alene og sammen med kollegaer
  • Kan skelne mellem skal og kan opgaver, og prioriterer derefter
  • Bidrager til opgaveløsning i enheden, og påtager dig din del af opgaverne, herunder praktiske opgaver.
  • Deltager i borgerrettede arrangementer, udflugter og ferier
  • Er ansvarsbevidst og loyal overfor opgaveløsningen og aftaler
  • Gerne deler ud af din viden
Har du erfaring med følgende eller noget af det, vil det være et plus:
  • Erfaring med borgere med Autisme/ADHD, angst, OCD og/eller hjerneskadeområdet
  • Har kendskab til KRAP og Åben Dialog
  • Erfaring med gruppevejledning indenfor målgruppen
  • Erfaring med at undervise
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, og efter principper om lokal løndannelse.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest og referencer.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Yderligere oplysninger kan hentes hos leder Dorthe Johansen på 21381340.

Ansættelsesforhold

Fuldtid, 37 timer
Tiltrædelse
1. december 2026

Arbejdssted

Kastanievej 2, 2800 Kongens Lyngby

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 86f3316e-3dd0-43e1-9d20-b214a856a3e1

Praktisk info

Arbejdssted
2800, Kongens Lyngby
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job