Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra S/I Solhjem, Rudolf Steiner Vuggestue og Børnehave
Vi leder efter en pædagog til et barselsvikariat i Solhjems vuggestue – 36 timer med start snarest muligt.
Har du lyst til at arbejde et sted, hvor børn møder nærvær, rytme og stemningsfulde stunder?
Så er du måske vores nye kollega!
Vi søger en engageret pædagog som har lyst til at blive en del af vores skønne lille vuggestue. Vi har plads til 24 børn fordelt på to stuer og samarbejder tæt på tværs af stuerne.
Steinerpædagogik i hverdagen
I vuggestuen møder vi børnene med blik for deres individuelle behov og samtidig vil vi gerne styrke og udvikle gruppefølelsen.
Vi lægger vægt på en tryg og genkendelig hverdag, hvor vi med sange og små vers understøtter den daglige rytme. Dagen indeholder både voksenstyrede aktiviteter og plads til fri leg hvor fantasien får lov at udfolde sig.
Vi ser en værdi i, at børnene er med til praktiske opgaver og vi værdsætter livet udenfor på alle årstider – i regn, sol, frost og forårsluft.
Et sted med skov, strand og fællesskab
Solhjem er et privat Rudolf Steiner dagtilbud for børn i alderen 1–6 år.
Vi har fire afdelinger – en vuggestue, et børnehavehus, en fuldintegreret afdeling og en skovbørnehave – og plads til i alt 146 børn. Vi ligger ved skov og strand med Rudolf Steiner Skolen som nærmeste nabo.
Blandt kolleger finder du et engageret fællesskab med højt til loftet og begejstring for det pædagogiske arbejde. Vi er optaget af faglig udveksling og udvikling, og vi glæder os til at dele den med dig – og til at lære af dine erfaringer og din nysgerrighed.
Du er måske den rigtige, hvis du
• har erfaring med børn i alderen 1–3 år – eller brænder for at lære mere om dem
• har erfaring med – eller oprigtig interesse for – steinerpædagogik
• sætter faglighed højt og har lyst til at udvikle den
• vil være et nærværende og troværdigt forbillede for de mindste børn
• har lyst til og sans for et tæt kollegialt samarbejde i afdelingen
Hvis du aldrig har arbejdet i en steiner-institution før, men er nysgerrig på pædagogikken, er dette en enestående mulighed for at stifte bekendtskab med, hvordan vi praktiserer vuggestuepædagogik.
Sådan søger du
Send din ansøgning på mail til [email protected].
Ansøgningsfrist: 18. oktober. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 43. Har du ikke hørt fra os inden udgangen af ugen, er stillingen besat til anden side.
Vil du vide mere, er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Sidsel Birkedal på tlf. 30 53 97 80. Du kan også læse mere på www.solhjem-aarhus.dk.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 1f649019-2760-472f-9441-2765434b9edd