Gå til indhold
Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen JobKolding logo

Sygedagpengerådgivere til JobKolding – 4 faste stillinger

6000, Kolding

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
5. oktober 2026
Ansøgningsfrist
1. november 2026

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen JobKolding

Åbner hos candidate.hr-manager.net

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen JobKolding

Brænder du for sygedagpengeområdet og for at gøre en reel forskel for borgere på vej tilbage til arbejdsmarkedet?

JobKolding søger fire engagerede sygedagpengerådgivere til Sygedagpenge afdelingen:

  • 3 faste stillinger med et særligt fokus på at styrke indsatsen for sygemeldte borgere (fokus er indtil videre i en 3-årig periode)

  • 1 fast stilling som følge af at en af vores gode kolleger går på pension.

Stillingerne er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. januar 2027.

Om jobbet

Du får ansvar for at understøtte sygemeldte borgeres vej tilbage til arbejdsmarkedet gennem en helhedsorienteret, virksomhedsrettet og lovmedholdelig indsats.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Afholde samtaler og følge op på sygedagpengesager.

  • Motivere og understøtte borgernes progression mod job eller fastholdelse.

  • Koordinere indsatser i komplekse sager.

  • Samarbejde tæt med virksomheder, arbejdsgivere og øvrige samarbejdspartnere.

  • Træffe afgørelser og sikre høj kvalitet i sagsbehandlingen.

  • Deltage i kompetenceudviklingsforløb med dine kolleger.

Vi søger dig, som

  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler, eller har erfaring fra lignende stilling.

  • Har erfaring med sygedagpengeområdet og relevant lovgivning.

  • Kan stå sikkert i myndighedsrollen.

  • Arbejder struktureret og selvstændigt.

  • Trives i samarbejdet med både borgere, virksomheder og kolleger.

  • Er fagligt nysgerrig, løsningsorienteret og bidrager positivt til fællesskabet.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads præget af høj faglighed, engagement og stærkt kollegialt sammenhold.

  • Faglig sparring fra kolleger og faglige koordinatorer.

  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.

  • Fleksibilitet i hverdagen, herunder mulighed for hjemmearbejde.

  • Mulighed for 4-dages arbejdsuge som led i et forsøg frem til udgangen af 2027.

  • Gode personalegoder og fokus på trivsel.

Hvem er vi?

Sygedagpengeafdelingen består af ca. 40 medarbejdere fordelt på fire mindre teams. Vi arbejder ud fra princippet om, at det er vores borgere frem for mine borgere, og vi tror på, at de bedste løsninger skabes gennem stærkt samarbejde, faglighed, refleksiv praksis og fælles ansvar. Samtidig arbejder vi med udgangspunkt i Borgerens Centrum, hvor borgeren er en aktiv medspiller i egen indsats, og hvor vi sammen finder de løsninger, der bedst understøtter vejen tilbage til arbejdsmarkedet.

Praktiske oplysninger

Arbejdssted: JobKolding, Dieselvej 6, 6000 Kolding

Hvis du ønsker at søge stillingen som rådgiver i sygedagpenge afdelingen kan du sende din ansøgning til os. Har du spørgsmål til stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte:

Afdelingsleder Sygedagpenge: Susanne Thorsen-Vammen på tlf.: 21125302 eller på mail: [email protected]

Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 10. november og onsdag den 11. november 2026.

Ansøgningsfrist den 1. november 2026.

Ansættelsesvilkår: Tiltrædelse 1. januar 2027.
Løn efter gældende overenskomst.

 

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: fab81a72-e3ec-45d7-a001-48517670233e

Praktisk info

Arbejdssted
6000, Kolding
Region
Region Syddanmark
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job