Gå til indhold
Gullestrup Børnecenter logo

Vuggestuepædagog til Gullestrup Børnecenter

7400, Herning

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
5. oktober 2026
Ansøgningsfrist
20. oktober 2026

Gullestrup Børnecenter

Åbner hos portal.signatur.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Gullestrup Børnecenter

– 32-37 timer

En af vores dygtige pædagoger har fået arbejde andetsteds i huset. Vi søger derfor en fagligt dygtig pædagog med hjertet på rette sted til alle vores dejlige vuggestuebørn.

Er DU den vi søger til vores fantastiske hus, banker dit hjerte for et godt børneliv og kollegafællesskab? Så kom vi frisk :-)
Vi er klar til at tage godt imod dig. Vi har arbejdsmiljøet i fokus, vi skal trives for, at vores dejlige børn kan få den allerbedste dag her hos os. Langsom pædagogik og rolige nervesystemer er en del af vores hverdag.

Vi er et børnecenter der består af en vuggestue med 24 børn og en børnehave med 50 børn. Vi har et helt nyrenoveret/nybygget dagtilbud med gennemførte spændende, æstetiske rammer og unikke læringsmiljøer. Vi er ca. 25 skønne, humoristiske og forskellige kollegaer, som glæder sig til at samarbejde med dig.

Vi har et godt samarbejde med skolen. Vi kender hinanden, skaber gode overgange for børnene og prioriterer fællesskabet for både store og små.
Vi er et lille sted hvor vi vægter nærvær, har smil i øjnene og hjertet på rette sted.

Vi er en arbejdsplads, hvor børneperspektivet altid medinddrages, og hvor vi har et forpligtende fællesskab. Vores børn skal opleve at møde kompetente voksne, der understøtter deres trivsel, læring, udvikling og dannelse i trygge og omsorgsfulde rammer.

Åben dialog er for os en vigtig del af vores hverdag. Dette gælder for vores gode forældresamarbejde og i vores tilgang til hinanden.
Vi er et fantastisk hold der spiller hinanden gode – kom og vær med på holdet.

Vores fælles børnesyn
  • Vi ser bagom børns adfærd
  • Vi tager ansvar for vores narrativer omkring børn
  • Vi vil noget med alle børn
  • Vi sætter børn i privilegerede positioner
  • Vi arbejder for, at alle børn har en plads i fællesskabet
  • Vi møder børn med god energi og med smil i øjnene

Velkommen som pædagog i vores dagtilbud – hvem er du?
  • Er uddannet pædagog
  • Du kan mentalisere og tror på, at alle gør det bedste, de kan i situationen. Du er et respektfuldt menneske, som er god til at kommunikere og danne relationer.
  • Har et godt humør og en optimistisk grundindstilling – smil smitter
  • Har fokus på barnets perspektiv
  • Har en høj faglighed, som du gerne sætter i spil
  • Vil være en aktiv medspiller i det pædagogiske arbejde i hele huset
  • Kan se ’’den gode historie’’ og deler den gerne
  • Er engageret, kan begejstres og syntes, at det skal være sjovt at gå på arbejde

Vi kan tilbyde DIG
  • En helt fantastisk børnegruppe i de skønneste omgivelser både ude og inde.
  • Engagerede forældre/ aktiv bestyrelse, som bidrager til, at alle børn oplever sig som en del af et positivt fællesskab.
  • Et kollegafællesskab der bygger på omsorg for hinanden, fejring af hverdags succeser, anerkendelse og åben dialog.
  • En ledelse der er tæt på og vægter det gode arbejdsmiljø højt.

VI er sådan nogle der
  • Vil relationen, fordi det er der magien opstår.
  • Er tossede med faglighed.
  • Vil dialogen og taler ordentligt til og om hinanden
  • Har det sjovt sammen, fordi meget kan klares med et smil

Vil du vide mere,
kan du kontakte pædagogisk leder Susanne Langager Nielsen på telefon 93 59 47 65.

Vi forventer at afholde samtaler den 26.oktober 2026.

Du ansættes i Herning Kommune indtil videre med tjeneste ved Gullestrup Børnecenter.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhenter vi straffe og børneattest.

Ansættelsestidspunktet 1. december 2026.

Ansættelsesproces
Ansøgning vedlagt cv og eksamensbevis samt øvrige relevante bilag sendes elektronisk via link til højre på denne side.
Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 20.oktober.

I Herning Kommune lægger vi vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om lønniveauet i Herning Kommune via dette link: KRL. Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og modtager derfor kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem. Klik på SØG STILLINGEN øverst for at søge denne stilling.

 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: c763c4fa-40f1-4f8c-848b-4e3a7a96b93c

Praktisk info

Arbejdssted
7400, Herning
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job