Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Odense Kommune
Vi søger tre engagerede og servicemindede livreddere (2 kvinder og 1 mand) til svømmehallerne i Odense. Alle stillinger er fuldtid (37 timer/uge), men der er i den ene stilling mulighed for et mindre ugentligt timetal (32-35 timer/uge), hvis det ønskes. Vores svømmehaller er omdrejningspunkt for mange spændende forenings- og fritidsaktiviteter, så det er en vigtig og meningsfuld funktion, som du sammen med dine kollegaer udfører til glæde for børn og voksne i alle aldre.
Om jobbet
Dine primære opgaver vil være:
- Opsyn ved bassinerne, hvor du sørger for sikkerheden
- At yde god service og vejledning til vores mange gæster
- Rengøring af faciliteter i samarbejde med dine kollegaer
- Udførelse af daglige vandprøver
- Masser af ad hoc opgaver, som findes i en svømmehal
Hvem er du?
Du er en smilende, imødekommende og ansvarsbevidst person, som:
- er serviceminded og fleksibel
- forstår rollen som livredder og dermed er synlig og tilgængelig
- trives i et tæt samarbejde med kolleger og er en udpræget teamplayer
- bidrager positivt til både arbejdsmiljø og alle typer af arbejdsopgaver.
Erfaring som livredder er en fordel, men vi sørger for den rette oplæring, hvis du er det rigtige match.
Vi forventer, at du:
- allerede har - eller kan bestå - erhvervslivredderprøven
- kan indgå i vagtplan med skiftende vagter
- er kvalitetsbevidst, selvkørende og sætter en ære i at få noget fra hånden
- kan arbejde selvstændigt og prioritere dine opgaver
- trives i en organisation, hvor tillid altid vægtes højere end kontrol
- grundig oplæring i jobbet
- en uformel og tillidsfuld arbejdsplads
- mulighed for at holde dig i form og vedligeholde dine færdigheder som livredder på arbejdet
- løbende uddannelse og opgradering i førstehjælp
Stillingenerne er på gennemsnitlig 37 timer om ugen, og ønskes besat snarest muligt. Den ene stilling kan være på 32-35 timer/uge, hvis det ønskes. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.
Vil du vide mere?
Kontakt gerne funktionsleder Peter Wamberg på [email protected] eller tlf. 24 26 05 77 (send en sms, og du vil blive ringet op)
Det praktiske
Ansøgningsfrist: den 26. oktober 2026. Samtaler forventes afholdt: 28. oktober 2026 (om formiddagen)
Ansættelse: Hurtigst muligt
Om os
Svømmehallerne i Odense er en del af Fritid i By- og Kulturforvaltningen. Vi driver ni idrætsanlæg beliggende på Israels Plads i Odense V samt fem svømmehaller og et havnebad fordelt i kommunen.
Fritid står for udvikling, drift og gode oplevelser i byens idrætspark og svømmeanlæg. Fritid skaber desuden rammer og muligheder for fritidslivet, så flest mulige borgere motiveres og inspireres til at deltage i aktiviteter og fællesskaber.
Om By- og Kulturforvaltningen
I By- og Kulturforvaltningen arbejder vi med alt fra byudvikling, kulturelle begivenheder, drift af kommunens ejendomme, veje og parker til lokalplaner og erhvervsudvikling. Vi er derfor mange forskellige slags ansatte. Bibliotekarer, rengøringsassistenter, ingeniører og vejmænd arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for byen og understøtte en bæredygtig fremtid for Odense.
Med vores brede opgaveportefølje spiller vi i By- og Kulturforvaltningen en helt central rolle i Odenses udvikling mod at blive en storby med omtanke og i at sikre de bedste rammer for velfærden. Vores fælles mål i forvaltningen er at skabe bæredygtige løsninger for Odense, der fremmer økonomisk vækst og menneskelig værdi. Med andre ord arbejder vi for at gøre en forskel for borgerne i Odense. Som medarbejder i By- og Kulturforvaltningen er du med til at gøre den forskel, som er så vigtig for velfærden – uanset om du drømmer om at gøre forskellen for den enkelte borger i hverdagen eller for os alle sammen for fremtiden.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: cfa00fb2-1f41-48c4-ae78-67a65253b86a