Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra BOSERA
Til BOSERAs Driftsområde 4, med driftskontor i Assens, søges der en ekstra arbejdskraft.
Er du serviceminded og sætter en ære i at være tilgængelig for beboerne? Er du god til at kommunikere med BOSERAs beboere og dine kollegaer i øjenhøjde, og ønsker du at være boligforeningens ansigt udadtil? Så søg den ledige stilling som ejendomsfunktionær.
BOSERA søger en dygtig og engageret medarbejder, der kan bidrage til den daglige drift og vedligeholdelse af boligafdelingerne i Assens Kommune.
Som en del af BOSERAs driftsteam vil du bidrage til at sikre, at BOSERAs boligafdelinger altid er i topform. Du kan se frem til en arbejdsdag med afvekslende opgaver, gode kolleger og en positiv atmosfære, hvor der er plads til humor.
Du vil være med til at tilrettelægge din hverdag, dog under visse hensyn til resten af teamet.
Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig – det vigtigste er, at du har interesse for vedligeholdelse af udearealer, har hænderne skruet rigtigt på, og at du vil lære nye ting.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Vedligeholde og pleje af grønne områder og øvrige arealer i de afdelinger BOSERA selv varetager. Herunder hækklipning, græsslåning, renholdelse af stier, parkeringspladser og fællesarealer.
- Arbejde selvstændigt og planlægge din arbejdsdag ud fra arbejdsopgaverne, der gives af ejendomsmesteren.
- Renholdelse og tilsyn med legepladser.
- Kommunikation med beboere og håndtering af deres henvendelser.
- Affaldshåndtering.
- Der kan i perioder forekomme arbejde med glatførebekæmpelse og snerydning sammen med dine kollegaer, også uden for normal arbejdstid.
- Dine opgaver inkluderer også beboerservice, det vil sige mindre håndværkeropgaver hos beboerne.
Det vil være en fordel, hvis du:
- Er gartner, men det er ikke et krav.
- Har erfaring fra lignende job.
- Er god til at betjene maskiner.
- Er god til at prioritere, strukturere og organisere arbejdsopgaverne samt at arbejde selvstændigt.
- Har respekt, rummelighed og tolerance over for BOSERAs forskellige beboere.
- Har flair for IT på et almindeligt niveau.
Hvad tilbyder BOSERA
- Et godt arbejdsmiljø med faglige og personlige udfordringer.
- En arbejdsplads med fokus på samarbejde, trivsel og udvikling.
- Mulighed for at gøre en forskel i et dynamisk selskab, hvor du har indflydelse på din hverdag.
- Mulighed for fleksible arbejdstider.
- En arbejdsplads, der arbejder med høj kundetilfredshed, og som har fokus på at udfordre og udvikle måder at arbejde på.
- Sundhedsforsikring og personaleforening.
- Fri arbejdsbeklædning.
- Muligheder for kurser, efteruddannelse og personlig udvikling.
- Løn efter gældende ESL-overenskomst og dine kvalifikationer.
- At blive en del af et team med tre andre kollegaer i Driftsområde 4.
- Deltagelse i firmaarrangementer med kollegaer fra BOSERAs andre driftsområder og afdelinger.
Det er et krav, at du har kørekort. BOSERA stiller firmabil til rådighed i arbejdstiden. Ellers får du kørselsgodtgørelse for dine arbejdsmæssige kørsler med egen bil efter statens gældende takster.
Ansøgning og tiltrædelse
BOSERA holder løbende samtaler, og stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Stillingen er på 37 timer.
Du refererer til ejendomsmesteren, og du kommer til at arbejde tæt sammen med de øvrige medarbejdere i teamet om løsning af opgaverne.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jonas Winther på mail jwh@bosera.dk eller på tlf. 23 84 02 79.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du skal kunne fremvise en ren straffeattest, og at du har en ren børneattest.
BOSERA råder over cirka 9.000 lejemål, der er fordelt på 99 afdelinger, hvoraf størstedelen ligger centralt i og omkring Odense Kommune. Resten af afdelingerne ligger i Assens, Kerteminde og Faaborg-Midtfyn Kommune.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 059091e6-4504-4697-9024-9d98f2a116e5