Gå til indhold
Boligkontoret Danmark logo

Energisk og imødekommende ejendomsfunktionær med flair for håndværk søges til fællesdriften i Hillerød almennyttige Boligselskab.

Østervang 101, Danmark

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
11. oktober 2026
Ansøgningsfrist
5. november 2026

Boligkontoret Danmark

Åbner hos bdk.jobnext.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Boligkontoret Danmark

Energisk og imødekommende ejendomsfunktionær med flair for håndværk søges til fællesdriften i Hillerød almennyttige Boligselskab.

I vores team af 7 ejendomsfunktionærer, 1 driftssekretær og 1 driftsleder mangler vi netop dig. Du bliver ansvarlig for at yde en positiv og god service til beboerne og for den daglige drift og vedligeholdelse af bygninger og udearealer i vores 3 boligafdelinger. Fællesdrift betyder, at vi løser opgaverne på tværs af vores boligafdelinger under hensyn til boligafdelingernes behov og medarbejdernes kompetencer. Vores udgangspunkt er fællesdriftens ejendomskontor, som ligger på Østervang 101 i Hillerød.

Jobbet byder på en bred vifte af service-, vedligeholdelses- og renholdelsesopgaver. Det er f.eks. beboerservice, tilsyn med ejendommens stand, vaskerier, varmecentraler, beboerlokaler og maskiner samt daglige opgaver med vedligeholdelse og renholdelse af afdelingerne, herunder affald og de grønne områder. Herud over indgår du i det årlige vinterberedskab.

Om dig

Kan du sætte kryds ved det meste af nedenstående, er du måske vores nye kollega:

  • Erfaring med ejendomsservice – gerne fra den almene sektor
  • Flair for godt håndværk
  • Evner at tage ansvar for egne opgaver og kan samarbejde med teamet
  • God til at finde løsninger i en travl hverdag
  • Erfaring med fra- og indflytningssyn samt øvrige opgaver i forbindelse med dette – vi benytter E-Syn
  • Er fortrolig med IT på brugerniveau
  • Har kørekort

Som person er du loyal og bidrager naturligt til fællesskabet og teamet – samtidig arbejder du selvstændigt og proaktivt. Du er udadvendt og har lyst til at udføre service i topklasse. Vi sætter en ære i at holde boligafdelingernes arealer pæne - det forventer vi også, at du gør. Det er også vigtigt, at du med højt humør og tolerance møder de mange forskellige mennesker, der bor hos os.

Der kan forekomme kørsel mellem afdelingerne. Kørsel i egen bil bliver afregnet efter statens takster.

Vi tilbyder

Vi stiller store krav til dine personlige og faglige kompetencer. Til gengæld tilbyder vi spændende og afvekslende udfordringer, et stærkt fællesskab og høj grad af frihed til at planlægge hverdagens opgaver. Vi sætter det sociale fællesskab i højsæde og gør meget ud af at skabe et godt arbejdsmiljø og trivsel. Hele vores kontor er i gang med en større renovering, og vi er derfor ved at skabe nogen gode moderne rammer for arbejdspladsen.

Hillerød almennyttige Boligselskab, som administreres af Boligkontoret Danmark, tilbyder et spændende og alsidigt 37 timers fuldtidsjob med god løn-, arbejds- og personaleforhold herunder sundhedsordning og mulighed for personlig udvikling og efteruddannelse. Du bliver omfattet af gældende overenskomst for området.

Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Driftsleder Laurent Bloch på telefon 48 26 07 37 i tidsrummet 8.00 – 11.00 mandag - fredag eller mail [email protected].

Ansøgningsfrist

Kan du se dig selv som en del af vores hold, så send os din ansøgning og CV senest den 5. november 2026 ved at trykke på ”Søg stillingen”.

Du kan læse mere om Boligkontoret Danmark og Hillerød alemnyttige Boligselskab på www.bdk.dk.

Vi ønsker jobbet besat snarest muligt og senest den 1. januar 2027. Vi afholder derfor samtaler løbende.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 2f439b96-cd97-4267-b189-d3f3af90f1bf

Praktisk info

Arbejdssted
Østervang 101, Danmark
Region
Ikke oplyst
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.