Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Coor Service Management A/S
25 timer om ugen · Vikariat ca. 3 måneder · Mulighed for forlængelse
Er du praktisk anlagt, serviceminded og typen, der gerne tager fat, når noget skal løses? Så er det måske dig, vi leder efter.
Coor søger en handyman m/k til et vikariat på ca. 3 måneder med mulighed for forlængelse. Du får en varieret hverdag, hvor du kører rundt mellem forskellige lokationer i Horsens og omegn. hjælper med de praktiske opgaver, der får hverdagen til at fungere.
Dine opgaver
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
· Klargøring, vask og rengøring af biler
· Runderingsopgaver på forskellige lokationer
· Praktiske service- og vedligeholdsopgaver
· Opgaver via en digital opgaveplatform på din telefon
· Håndtering og fordeling af post
· Modtagelse og håndtering af varer
· Andre forefaldende praktiske opgaver
Du bliver en synlig del af den daglige drift og vil have kontakt med husets brugere. Derfor er det vigtigt, at du møder andre med et smil og en hjælpsom indstilling.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
· Er praktisk anlagt og kan lide at tage fat
· Er mødestabil, ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
· Er serviceminded og god til at samarbejde
· Er tryg ved smartphone og apps
· Har kørekort B – et krav
· Gerne har en håndværksmæssig baggrund eller erfaring med lignende opgaver
· Kan sikkerhedsgodkendes af PET til PKA – et krav
Det vigtigste er, at du er en person, man kan regne med, og som har lyst til at få tingene til at fungere.
Vi tilbyder
Du bliver en del af Coor og får blandt andet:
· 25 timer om ugen
· Pension
· Sundhedsforsikring
· Medlemskab af Personaleforeningen
· Mulighed for feriebolig i Danmark og Spanien
· Et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og samarbejde
Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelse. Som en del af processen foretager PET en sikkerhedsundersøgelse. Coor får ikke adgang til oplysningerne fra undersøgelsen.
Har du lyst til at blive vores nye handyman?
Hvis du kan lide en hverdag med forskellige opgaver, frihed under ansvar og masser af praktisk arbejde, så vil vi gerne høre fra dig.
Ansøgningsfrist: 16. oktober 2026 Arbejdssted: Horsens Arbejdstid: 25 timer om ugen
Vi modtager ikke ansøgninger på mail og opfordrer dig til at undlade foto i CV og ansøgning, da vi ønsker en så upartisk rekrutteringsproces som muligt.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 9e28fdfa-9585-45dd-ab67-d5ea45643a42