Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Rigshospitalet
Om stillingen
Du bliver en vigtig del af rengøringsteamet på Rigshospitalet, primært i dagvagt. Her er du med til at sikre høj hygiejne og et trygt miljø for patienter og personale hver eneste dag. Rengøringen udføres og måles i henhold til DS INSTA 800 OG NIR.
- Rengøring af bl.a. sengestuer og servering af morgenmad og frokost, efter klare hygiejne- og sikkerhedsstandarder
- Rengøring på bl.a. undersøgelsesstuer, neonatal, fødegang eller operationsgange
- Håndtering af udstyr, rengøringsmidler og maskiner efter instruktion
- Dokumentation af opgaver i relevante systemer
- Bidrage til, at hverdagen på gangene kører smidigt og effektivt, tæt sammen med sygeplejersker, læger og portører
- Du skal bære uniform med korte ærmer
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der trives i et miljø, hvor der er tempo på, men også plads til grin og kollegial hygge.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet rengøringstekniker eller har arbejdet som rengøringsassistent på et hospital
- Er ansvarsbevidst, mødestabil og kan holde hovedet koldt, når der sker meget på én gang
- Du kan tale og forstå dansk på et niveau, så du kan følge instruktioner og deltage i møder
- Du kan lide at arbejde tæt sammen med andre – og bidrager selv til god stemning
- Er nysgerrig på at lære nyt og åben for feedback og faglig udvikling
- Har lyst til at lære nye metoder og deltage i møder, kurser og workshops?
Det får du hos os
Hos os får du ikke “bare” et rengøringsjob – du bliver en vigtig del af et team, hvor vi spiller hinanden gode, og samarbejde med både kolleger og afdeling er altafgørende for at vi lykkes.
Vi tilbyder:
- Grundig introduktion og struktureret mentorordning, så du kommer trygt ind i opgaverne
- Stærkt team med humor, uformel tone og plads til spørgsmål
- Fleksible arbejdstider i en fast dagvagtsfunktion, så arbejdsliv og privatliv kan hænge bedre sammen
- Deltagelse i møder, workshops og netværk, hvor vi deler viden og forbedrer arbejdsgange
- Pensionsordning og fokus på trivsel og arbejdsmiljø
Løn- og ansættelsesforhold
Løn og arbejdsforhold følger overenskomsten for rengøringsassistenter m.fl., indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og 3F.
Arbejdsområdet dækker hele RegionH, men udgangspunktet er fysisk arbejdsplads på Rigshospitalet på Blegdamsvej.
Vi søger 3 medarbejdere til vikariater af minimum 3 måneders varighed, med mulighed for forlængelse og/eller fastansættelse. Arbejdstid 35 timer ugentligt. Arbejdstiden placeres i henhold til overenskomstens regler for arbejdstidsplanlægning. Vi søger medarbejder til at arbejde i dagvagt indenfor tidsrummet kl. 6:00 til kl. 18:00.
Hospitalet er røgfrit.
Sådan søger du
Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning og dit CV via hospitalets online ansøgningssystem. Vi indkalder løbende til samtale, så søg gerne hurtigst muligt. Ansøgningsfrist er torsdag d. 22. oktober 2026.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion, handicap eller identitet. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at bidrage til et trygt, rent og professionelt miljø på Rigshospitalet.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 3cab4068-c3d7-4efa-a80d-de8d394e7abc