S
SerwizNyt på Jobnet

Tilsynsførende søges til Viborg Kommune

Danmark

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
20. august 2026
Ansøgningsfrist
29. august 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Serwiz

Kan du lide når tingene er i orden, og har du lyst til at blive en del af et stærkt team, hvor du sammen med de bedste medarbejdere i branchen sørger for at vores kunde får den bedste kvalitet? Så er du vores næste tilsynsførende til vores rengøringsafdeling.

Vi søger en erfaren tilsynsførende inden for rengøring til vores kunde Viborg Kommune. Stillingen er af fuldtid på 37 timer om ugen, med en arbejdstid fra mandag til fredag, fra kl. 8:00-16:00. Der kan af og til forekomme aften- og weekendarbejde, ved dækning af fravær og lignende.

Du vil som tilsynsførende bistå den ansvarlige leder i den daglige planlægning og opfølgning på opgaverne hos vores kunde Viborg Kommune. Opgaverne kan være meget varierende og vil blandt andet omfatte følgende:

  • Rengøring af fællesarealer, kontor, trapper
  • Udførelse af kvalitetskontroller
  • Andet forefaldende ad-hoc arbejde
Du skal sammen med resten af teamet arbejde i fællesskab, og sikre de bedste resultater over for kunden.

Din profil

Vi lægger vægt på høj faglighed og at du har erfaring med rengøring og tilsyn, gerne fra en lignende stilling. Hvis du har erfaring i instruktion af medarbejdere, er det en fordel men ikke en nødvendighed. Vi forventer du er kvalitetsbevidst, tager ansvar, kan arbejde selvstændigt, og struktureret således at du kan holde styr på aftaler og overholder deadlines. Vi øsnker os ligeledes en medarbejder der er imødekommende, mødestabil, fleksibel, omstillingsparat og ikke mindst serviceminded med stort S. Desuden er det et stort plus hvis du har gode IT-færdigheder, og kan begå dig mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk, så du er i stand til at have en god dialog med kunden. Vi stiller som krav til denne stilling at du har kørekort (B).

Vi tilbyder

Du bliver en del af en virksomhed, som er i vækst, fuld af godt humør og gode kollegaer. Du får gode ansættelses- og arbejdsforhold, hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling. Ansættelsesvilkår efter Tilsynsfunktionæroverenskomsten mellem DI SBA og 3F, som bl.a. favner fritvalgsopsparing, pension og sundhedsordning.

Om SERWIZ

SERWIZ er en ejerledet, dansk virksomhed, som leverer Soft FM og catering af høj kvalitet. Vi har ca. 2000 medarbejdere og servicerer kunder i hele Danmark.

Vi er medlem af Servicebranchens Arbejdsgiverforening under DI, og vores medarbejdere har overenskomster og ordnede arbejdsforhold. Det er vigtigt for os at passe på vores medarbejdere og sørge for, at de har det godt ude hos vores kunder, både psykisk og fysisk. Vi lægger også vægt på at udbetale den korrekte løn til tiden. Det er SERWIZ’ mål at skabe ikke bare tilfredse, men glade kunder. Det opnår vi ved at være engagerede og nærværende i udførelsen af vores services og gennem tæt samarbejde og åben dialog med vores kunder. Med et stærkt værdisæt som fundament tør vi udfordre status quo og skubbe til grænserne for, hvordan man i vores branche kan arbejde bæredygtigt, transparent og digitalt.

Ansøgning

Kan du se dig selv som en del af SERWIZ? Så søg hurtigst muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Customer Manager, Natacha Maria Monjezi på hverdage mellem kl. 8:00-16:00.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 69d4fe9a-587b-4225-adeb-af36cee3fa37

Praktisk info

Arbejdssted
Danmark
Region
Ikke oplyst
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
29. august 2026
Tilbage til alle job