Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra CityCallCenter ApS
– med drive, relationsans og lyst til at skave sin egen kundeportefølje
Er du god til at åbne døre – og endnu bedre til at få kunderne til at blive?
Så er det måske dig, vi leder efter.
Hos CityCallCenter søger vi en Account Manager, der har lyst til at skabe sin egen kundeportefølje og være med til at udvikle vores forretning.
Vi hjælper virksomheder med at sikre, at deres kunder altid bliver mødt professionelt – på telefon, mail, chat og andre kontaktkanaler. Vores kunder spænder fra mindre virksomheder, der har brug for hjælp til telefonerne i en travl hverdag, til store organisationer, der outsourcer hele eller dele af deres kundeservice til os.
Din opgave bliver at finde de virksomheder, vi kan gøre en forskel for, forstå deres behov og omsætte dem til den rigtige løsning.
Det kræver, at du kan sælge. Men mindst lige så vigtigt, at du kan lytte, stille de rigtige spørgsmål og skabe relationer, der holder længere end til underskriften på kontrakten.
Du skal kunne lide new business
Lad os sige det med det samme: En væsentlig del af jobbet er opsøgende salg.
Du bliver en del af et mindre salgsteam, men du får ansvaret for at skabe og udvikle din egen pipeline. Derfor skal du trives med selv at tage initiativet – hvad enten det er via telefonen, LinkedIn, netværk eller andre relevante kanaler.
Du får stor frihed til selv at planlægge og drive dit salgsarbejde, og du har vundet kunden, stopper dit arbejde ikke dér. Vi tror på langsigtede kunderelationer, og du får mulighed for at udvikle din egen portefølje og finde nye forretningsmuligheder hos dine kunder.
Dine vigtigste opgaver
Du kommer blandt andet til at:
- identificere og kontakte nye potentielle B2B-kunder
- skabe og udvikle din egen pipeline og kundeportefølje
- booke, gennemføre og følge op på kundemøder
- afdække kundernes behov og forstå deres forretning
- udarbejde og præsentere løsninger og tilbud
- drive salgsprocessen fra første kontakt til indgået aftale
- udvikle eksisterende kunder og spotte nye forretningsmuligheder
- opbygge ekspertviden inden for udvalgte brancher og målgrupper
Hvem er du?
Vi leder ikke efter et bestemt eksamensbevis eller én bestemt vej ind i jobbet.
Vi leder efter en kommerciel profil, der kan lide at sælge og selv tager ansvar for at skabe resultater.
Du har sandsynligvis erfaring med B2B-salg, mødebooking, telemarketing eller en anden kommerciel rolle, hvor du har været vant til selv at skabe kontakten til nye kunder.
Vi forestiller os, at du:
- trives med opsøgende salg og ikke er bange for at gribe telefonen
- er nysgerrig og hurtig til at forstå forskellige virksomheder og deres udfordringer
- er stærk i dialogen og kan kombinere gennemslagskraft med troværdighed
- kan tale lige naturligt med den mindre virksomhedsejer som med beslutningstagere i større organisationer
- arbejder struktureret og følger dine muligheder helt til dørs
- motiveres af mål, fremdrift og synlige resultater
- har energi og vedholdenhed – også når et nej bare betyder, at næste samtale skal være bedre
- bidrager til teamet og til den gode stemning omkring dig.
Har du erfaring med salg af outsourcing, kundeservice, callcenterløsninger, SaaS eller andre B2B-serviceydelser, er det en fordel – men ikke et krav.
Hvad får du hos os?
CityCallCenter har eksisteret i mere end 20 år, og vi hjælper virksomheder med professionel kundekontakt og kundeservice 24 timer i døgnet, 365 dage om året.
Du kommer ikke til at sælge et standardprodukt fra en hylde. Vores løsninger bliver sammensat efter den enkelte kundes behov. Det betyder, at du både skal være sælger, rådgiver og nysgerrig på kundens forretning – og at to salgsprocesser sjældent er helt ens.
Til gengæld får du:
- stor frihed og ansvar for din egen salgsdag
- fast løn kombineret med en attraktiv bonusordning
- korte beslutningsveje og mulighed for at påvirke vores salgsarbejde
- gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- tæt samarbejde med de kolleger, der efterfølgende skal levere den løsning, du har solgt
- en arbejdsplads centralt i København tæt på Kastellet
Ansøgning
Send din ansøgning og CV til Stig på job@citycallcenter.dk
vi holder løbende samtaler.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: c2d1cbe0-5cc1-4da9-b728-825d3371322c