Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Persano Group
Hos Persano Group i Græsted søger vi en Account Manager, som motiveres af en rolle, hvor du i høj grad trives med udvikling af eksisterende kunder, skabe nye relationer samt at drive udviklingsprojekter fra A til Z.
Vil du arbejde i en virksomhed, hvor idéer bliver til virkelighed – og hvor du får reel indflydelse på produkter, trends og kundesamarbejder i beauty-, velvære- og healthcare branchen?
Persano Group har i mere end 90 år udviklet og produceret førende mærkevarer, og nu søger vi en kommerciel, kreativ og relationsstærk salgsprofil, der vil være med til at drive både kunder, projekter og forretningen fremad.
Hvis du motiveres af at skabe stærke relationer, åbne nye døre og udvikle koncepter, der rammer markedet – så er drømmejobbet her.
Rollen – din chance for at sætte aftryk
Som Account Manager og Projektleder bliver du en nøglespiller i et ambitiøst team, hvor du får ansvar for både relationssalg, opsøgende løsningssalg og kreativ konceptudvikling.
Du kommer helt tæt på kunderne og følger projekterne fra første idé til færdigt produkt. Det betyder, at du både arbejder strategisk, kommercielt og kreativt – og får en hverdag med stor variation og masser af indflydelse.
Dine vigtigste opgaver:
- Daglig kontakt, rådgivning og udvikling af eksisterende kunder
- Opsøgende salg og dialog med nye potentielle kunder
- Udvikling af produkter og koncepter i tæt samarbejde med kunderne
- Udarbejdelse af tilbud, beregninger og præsentationer
- Kreativ sparring og trendbaseret idéudvikling
- Projektledelse fra start til slut – du holder overblik og driver processen
- Kontrakt- og prisforhandlinger
Kort sagt: Du bliver bindeleddet mellem kunder, udvikling og forretning – og en central del af Persano Groups fortsatte vækst.
Hvem er du?
Vi ser gerne, at du:
- Har erfaring med B2B-salg og Account Management
- Trives med både relationssalg og opsøgende løsningssalg
- Er kreativ, idérig og visuelt stærk
- Er vant til at præsentere idéer og løsninger
- Har erfaring med præsentationsværktøjer (PowerPoint)
- Kommunikerer flydende på dansk og engelsk
- Har interesse for beauty-, velvære- og/eller healthcare-branchen
- Er udadvendt, tillidsskabende og god til at skabe langvarige relationer
- Arbejder struktureret og trives med mange projekter i gang
- Du har et stærkt drive, er nysgerrig og løsningsorienteret – og du brænder for at skabe værdi for kunderne.
Hvad du får hos Persano Group
- En virksomhed med stærke værdier, høj kvalitet og fokus på bæredygtighed
- En rolle med stor frihed, ansvar og mulighed for at sætte tydeligt aftryk
- Et kreativt miljø, hvor idéer bliver til virkelighed
- Gode udviklingsmuligheder og mulighed for at vokse i rollen
- Pension, sundhedsforsikring og frokostordning
- En uformel kultur med humor, samarbejde og højt engagement
Her får du en arbejdsplads, hvor du kan udfolde både din kommercielle, kreative og relationelle styrke – og hvor du bliver en vigtig del af en virksomhed i bevægelse.
Er du klar til at tage næste skridt?
Svane & Rødbroe varetager rekrutteringsprocessen for Persano Group. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:
Maria Svane – 60 75 27 41
Anne Marie Rødbroe – 40 26 06 03
Vi glæder os til at modtage dit CV via linket Søg stillingen.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 471a4a3b-0972-40cd-b807-389eb6f148fa