Gå til indhold
AO Workwear logo
AO WorkwearNyt på Jobnet

AO Workwear søger en e-commerce marketingkoordinator

Ølstrupvej 2A, 6971, Spjald

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Deltid
Opslået
17. oktober 2026
Ansøgningsfrist
26. oktober 2026

AO Workwear

Åbner hos dkmultiwearaps.hr-on.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra AO Workwear

Er du god til at skabe overblik, koordinere opgaver og følge dem til dørs? Så er du måske vores nye e-commerce marketingkoordinator i Spjald.

Du bliver en del af vores digitale handelsteam på i alt 10 personer og teamet bag blandt andet Billig-arbejdstøj, Pro-dress og AO Workwear. Din vigtigste opgave er at sikre, at marketingaktiviteter bliver gennemført til tiden og understøtter salget på vores 12 webshops.

Sådan arbejder vi

Vi er meget datadrevne og bruger resultater til at prioritere, evaluere og forbedre vores aktiviteter. Mange kampagner følger gennemprøvede formater, som vi ved virker. Du skal derfor trives med tilbagevendende opgaver, hvor god koordinering og sikker gennemførelse er afgørende, og hvor der ikke skal udvikles et nyt kreativt koncept hver gang.

Der er plads til idéer og forbedringer med afsæt i data og erfaringer. Al koordinering foregår i opgavestyringssystemet monday, hvor vi samler opgaver, deadlines og status.

Dine opgaver

  • Planlægge og koordinere marketingaktiviteter og holde kampagneplanen opdateret.
  • Samle briefinger, produktinformation og materialer til kolleger og samarbejdspartnere.
  • Koordinere input og korrekturer til nyhedsmails, sociale medier og betalte kampagner.
  • Have kontakt til leverandørernes marketingafdelinger i samarbejde med vores produktteam.
  • Følge op på aktiviteter sammen med teamet og udarbejde rapportering til leverandører.

Om dig

Du finder motivation i at skabe struktur og få opgaver godt i mål. Vi forestiller os, at du:

  • Har gode koordineringsevner og kan prioritere opgaver og bevare overblikket, når planer ændrer sig.
  • Er detaljeorienteret og trives med faste arbejdsgange.
  • Er tryg ved tal og nysgerrig på, hvad data fortæller.
  • Kommunikerer klart og samarbejder godt med kolleger og eksterne partnere.
  • Tager ansvar for fremdriften og følger op på manglende afklaringer og leverancer.

Du har gerne en baggrund inden for marketing, kommunikation eller e-commerce og erfaring med koordinering. Kendskab til digitale marketingkanaler og korte tekster til nyhedsmails er en fordel, men ikke et krav.

Om AO Workwear

AO Workwear er en del af Brødrene A & O Johansen. Fra Spjald sælger vi arbejdstøj, profiltøj og sikkerhedssko til private og erhverv gennem 12 webshops på tværs af fem sprog. Vi betjener kunder i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og resten af Europa og har egen tryk- og broderiafdeling samt et fuldautomatiseret robotlager.

Du bliver en del af en ambitiøs e-commerce virksomhed med en uformel tone, godt samarbejde og fokus på trivsel. Vi tilbyder en fleksibel hverdag og en obligatorisk madordning med morgenmad og frokost.

Praktisk

Arbejdssted: Ølstrupvej 2A, 6971 Spjald. Mulighed for én ugentlig hjemmearbejdsdag.

Arbejdstid: 34-37 timer ugentligt.

Løn: Efter kvalifikationer.

Ansøgningsfrist: 26. Oktober

Tiltrædelse: November 2026

Stillingen er tidsbegrænset indtil 31. maj 2027, med mulighed for efterfølgende fastansættelse afhængigt af opgaver og behov. Du varetager koordinerende marketingopgaver, mens vores digitale handelschef er på barsel.

Vi glæder os til at høre fra dig

Har du spørgsmål, kan du kontakte Anders Hedeholm Lindhardsen på [email protected]. Vi behandler ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

Ansøgningsfrist:

26. oktober 2026

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: a9e0ef98-339a-48f2-b366-d99f996b1b57

Praktisk info

Arbejdssted
Ølstrupvej 2A, 6971, Spjald
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Deltid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.