Gå til indhold
CD
CUBE DESIGN A/SNyt på Jobnet

Cube Design søger en Salgskoordinator

8450, Hammel

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
29. september 2026
Ansøgningsfrist
18. oktober 2026

CUBE DESIGN A/S

Åbner hos jobnet.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra CUBE DESIGN A/S

Vil du være med til at give vores kunder en god oplevelse – fra det første spørgsmål til opfølgning omkring levering? Vi søger en salgskoordinator, der kan skabe overblik, følge op og finde gode løsninger for vores kunder.

Du bliver en del af et team, som varetager kundeservice og ordrebehandling på tværs af vores markeder. Vi arbejder tæt sammen med kunder, konsulenter og produktion for at sikre, at ordrerne bliver leveret som aftalt.

Dine primære opgaver bliver at:

  • besvare kundehenvendelser på telefon og mail

  • udarbejde tilbud og behandle ordrer

  • yde administrativ støtte til vores konsulenter og udvalgte markeder

  • behandle reklamationer med fokus på en god kundeoplevelse

  • følge op på ordrer og holde overblik over lager og levering

Vi forestiller os, at du:

  • har en kontoruddannelse eller tilsvarende erfaring

  • har arbejdet med kundeservice, gerne i en international produktionsvirksomhed

  • arbejder struktureret, effektivt og med sans for detaljen

  • er god til at koordinere og finde løsninger for kunderne

  • taler og skriver dansk og engelsk, evt. tysk.

Kendskab til Dynamics 365 og gode tyskkundskaber er en fordel, men ikke et krav. Vi har også kontakt med norske kunder, så du skal trives med en hverdag på tværs af sprog og markeder.

Hos Cube Design får du kolleger, der hjælper hinanden, og en arbejdsplads med plads til både faglighed og humor. Vi lægger vægt på gode relationer – til vores kunder og til hinanden.

Send din ansøgning og dit CV til [email protected] senest 18. oktober.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Praktisk information:

  • Arbejdssted: Vadstedvej 212, 8450 Hammel

  • Arbejdstid: 37 timer om ugen. Mandag–torsdag kl. 8–16, fredag kl. 8–15

  • Tiltrædelse: Hurtigst muligt

  • Cube Design er en røgfri arbejdsplads

Cube Design udvikler, producerer og leverer møbler og interiør til kontorer, kantiner, caféer og konferencelokaler i Danmark og Europa. Virksomheden blev grundlagt i 1980 og har produktion og administration i Hammel. Vores møbler sælges gennem et stærkt forhandlernetværk, og vi yder 10 års garanti på vores opbevaringsmøbler.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 0afb9340-e5bb-4157-9c3c-bc03e39958fb

Praktisk info

Arbejdssted
8450, Hammel
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job