Gå til indhold
MA
Mobilplan ApSNyt på Jobnet

Customer Support Specialist

Niels Brocks Gade 12, 8900, Randers C

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
24. august 2026
Ansøgningsfrist
25. november 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Mobilplan ApS

Elsker du at hjælpe kunder videre?

Vi søger en Customer Support Specialist, der bliver et af de første ansigter, vores kunder møder, når de har brug for hjælp. Du er primær ejer af vores hovednummer, og du arbejder lige så meget i vores supportsystem, hvor sagerne kommer ind skriftligt.

Mere end 8.000 brugere arbejder i Mobilplan hver dag. Når de ringer eller skriver, er det dig, der tager imod, forstår udfordringen og hjælper dem videre, hurtigt, venligt og med et smil.

Hos os får du:

  • en rolle hvor du er i kontakt med rigtig mange forskellige virksomheder hver eneste dag
  • vores egen AI-assistent med fuldt indblik i Mobilplan, så du altid har et svar ved hånden, selv på komplekse spørgsmål
  • mulighed for at præge og udvikle Mobilplan videre sammen med vores tech-team
  • et stærkt team omkring dig, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes
  • en plads i et scale-up i solid vækst, hvor tingene går stærkt og der er plads til at vokse med

Supporten er kundens møde med os, når noget driller. Vi lægger en ære i, at man bliver taget godt imod, bliver forstået og kommer videre med det samme.

Det her er ikke bare en almindelig supportrolle. Hos os bliver du klædt på med værktøjer, så du kan være med til at udvikle Mobilplan videre. Har du lyst, kan du få dit eget ejerskab af fx vores vidensbank eller vores website.

Torben

Mange kunder, mange forskellige hverdage

Du kommer til at arbejde med rigtig mange virksomheder hver dag. Nogle af dem har fået bygget specialtilpassede dele af Mobilplan, og der rækker det ikke at kende systemet. Du skal også forstå, hvordan kunden driver sin forretning.

Vi har mange store kunder, men de ligger typisk i konsulenternes portefølje. Din rolle er de mange hundrede kunder, der har brug for hjælp til at komme videre. Nogle hører vi måske ikke fra igen i flere år, og andre får du en tæt dialog med og opbygger en relation til over lang tid.

Står du med et spørgsmål, du ikke kan svare på, har du vores egen in-house AI-assistent med fuldt indblik i Mobilplan. Den giver dig svar på langt de fleste spørgsmål, og ellers har du et team af dygtige kolleger lige ved siden af dig.

Onboarding af vores mindre kunder med under 10 ansatte hører også med til rollen. Det fylder typisk 2-4 timer om ugen.

Dine arbejdsopgaver vil bestå af

  • Være primær ejer af vores hovednummer og tage imod kundernes opkald
  • Besvare og løse sager i vores supportsystem og følge dem til dørs
  • Hjælpe vores 8.000+ brugere videre med de udfordringer, der opstår i hverdagen
  • Sætte dig ind i kundernes forretning, også når de har specialtilpassede dele af Mobilplan
  • Onboarde vores mindre kunder, typisk 2-4 timer om ugen
  • Være med til at udvikle Mobilplan videre sammen med tech-teamet

Vi tilbyder

  • Et fast arbejde med tryghed og sikkerhed i din ansættelse
  • Vores egen AI-assistent med fuldt indblik i Mobilplan som din daglige makker
  • Mulighed for at få ejerskab af fx vores vidensbank eller website, hvis du brænder for det
  • En dejlig arbejdsplads med dygtige og dedikerede mennesker, som interesserer sig for din succes
  • Frokostordning, kaffe, drikkevarer og rundstykker om fredagen
  • Frihed under ansvar og fleksibilitet

Hvem er du?

Du elsker at tale med kunder. Du bliver i godt humør af at hjælpe andre, og du mister ikke overblikket, selvom telefonen ringer og der ligger sager i køen.

Du passer bedst ind hvis du:

  • har erfaring med kundekontakt i både tale og skrift, gerne fra support eller kundeservice
  • er nysgerrig på kundens forretning og ikke kun på selve systemet
  • er tålmodig og god til at lytte, også når kunden er presset
  • kan forklare noget teknisk, til modtagere der ikke altid er lige tekniske
  • holder overblikket og følger dine sager til dørs
  • har lyst til at gribe mere end supporten, hvis muligheden byder sig
  • er en holdspiller, der bidrager til fællesskabet

Ansøgning

Praktiske informationer

  • Løn: Fast grundløn og pension
  • Arbejdssted: Niels Brocks Gade 12, 8900 Randers C
  • Opstart: Hurtigst muligt
  • Ansøgningsfrist: Ingen, vi holder samtaler løbende

Sådan søger du

  • Drop den motiverede ansøgning, vi skal ikke have en
  • Ræk ud til Torben på LinkedIn med et par linjer om, hvorfor du er den rigtige
  • Vil du hellere skrive en mail, er du velkommen på tla@mobilplan.dk

Har du spørgsmål til stillingen?

Torben Lajer

CEO
tla@mobilplan.dk
89 50 30 00

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 204264b3-bbdb-4c61-af72-a0979129c615

Praktisk info

Arbejdssted
Niels Brocks Gade 12, 8900, Randers C
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job