Gå til indhold
Røde Kors logo
Røde KorsNyt på Jobnet

Digital Marketing studentermedhjælper

Blegdamsvej 27, 2100, København Ø

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Elev, praktik eller studiejob
Opslået
16. oktober 2026
Ansøgningsfrist
25. oktober 2026

Røde Kors

Åbner hos rodekors.career.emply.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Røde Kors

Er din passion digital marketing? Vil du gerne have praktisk erfaring? Og har du ambitioner om, at dine kompetencer skal gøre en forskel? Så er det dig, vi har brug for i Røde Kors’ Medieteam. Vi søger en ambitiøs studentermedhjælper med et skarpt øje for digital marketing.

ANSVAR OG UDVIKLING

Det er helt afgørende for Røde Kors’ succes, at vi lykkes med at tiltrække flere frivillige til vores sociale aktiviteter. Dine arbejdsopgaver vil primært være at udvikle, evaluere og opsætte kampagner for netop dette helt centrale område i vores digitale markedsføring.

HVAD DU SKAL LAVE

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Opsætte og tilpasse annoncer på Metas platforme.
  • Følge kampagnernes resultater og bidrage til at forbedre dem.
  • Afprøve nye budskaber og annonceformater sammen med teamet.

Du får selv fingrene i systemerne og ansvar for konkrete opgaver, samtidig med at du har kolleger tæt på, som hjælper dig godt i gang.

HVAD DU FÅR HOS OS

Du bliver en del af et team med otte specialister, der arbejder med digital kommunikation og marketing på tværs af egne og betalte medier. Vi har høj faglighed, god stemning og deler gerne vores viden.

Du får mulighed for at omsætte din viden fra studiet til praksis og se, hvordan dine idéer og dit arbejde kan bidrage til at rekruttere flere frivillige. Undervejs får du erfaring med både indhold, kampagneopsætning og evaluering.

DET PRAKTISKE

Du bliver ansat som timelønnet studentermedhjælper med en forventet arbejdstid på cirka 15 timer om ugen, fordelt på cirka to dage. Der er mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde.

Din arbejdsplads er Røde Kors’ landskontor på Blegdamsvej 27 på Østerbro.

Tiltrædelse: 1. december 2026.
Ansøgningsfrist: 25. oktober 2026. Vi holder samtaler i uge 44.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte mediechef Robin Bernitt-Wolf på [email protected].

Vi glæder os til at høre fra dig!

_
Røde Kors

Røde Kors er altid til stede. Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. I Danmark skaber vi fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv.

Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.

Vi er verdens største humanitære organisation med 11 millioner frivillige i 191 lande. Vi er en del af dit lokalsamfund, uanset hvor du bor. Med din hjælp kan vi altid være til stede, når der er brug for os._

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: e1614507-3315-4714-a233-67b1165deae6

Praktisk info

Arbejdssted
Blegdamsvej 27, 2100, København Ø
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Elev, praktik eller studiejob
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.