Gå til indhold
GS

Operationel indkøber til Give Steel A/S i Brande

7330, Brande

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
13. september 2026
Ansøgningsfrist
14. december 2026

Give Steel A/S

Åbner hos smedegaardhr.hr-on.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Give Steel A/S

Vil du være en del af et dedikeret team, der sikrer, at de rette varer er til rådighed for produktionen – og følge indkøbet hele vejen fra bestilling til levering?

Så har du nu muligheden for at blive operationel indkøber hos Give Steel A/S i Brande og sikre stabile leverancer til produktionen til en af Danmarks førende producenter af stålkonstruktioner.

Stillingens indhold

Som operationel indkøber bliver du en del af indkøbsafdelingen i Brande. Du får direkte reference til indkøbschefen og bliver en del af et lille, erfarent team, hvor der er kort vej fra beslutning til handling.

Du får ansvar for indkøb af materialer og komponenter til produktionen. Flere af dem har store indkøbsvolumener, så præcision i bestilling og opfølgning gør en reel forskel.

Rollen er den rette for dig, der trives med tæt kontakt til leverandører og produktionen, og som holder af den løbende opfølgning og de administrative opgaver, der får indkøbet til at fungere i praksis. Din indsats er afgørende for, at produktionen har de nødvendige varer til tiden.

Dine primære opgaver vil være:

  • Varetage de daglige indkøb under eksisterende aftaler og foretage mindre indkøb selvstændigt
  • Følge systematisk op på ordrer, leverancer og deadlines – og reagere, når der opstår afvigelser
  • Koordinere indkøbsbehov med produktionen og de øvrige afdelinger, så de nødvendige varer bestilles i tide
  • Deltage i årsforhandlinger og leverandørmøder sammen med indkøbschefen

Du får selvstændigt ansvar for dine opgaver og bidrager til struktur og effektive arbejdsgange i hverdagen. Når du er godt inde i rollen, kan dit ansvarsområde udvides med flere vareområder. Dine erfaringer og kompetencer bringes aktivt i spil, samtidig med at du får en grundig introduktion og bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor sparring og vidensdeling er en naturlig del af hverdagen.

Erfaring med indkøb, ordrehåndtering eller intern salgssupport

  • Du har minimum et par års erfaring fra indkøb, ordrebehandling, intern salgssupport eller lignende – gerne fra en produktions- eller metalforarbejdende virksomhed, hvor du selv har fulgt ordren hele vejen.
  • Du har teknisk flair og kan sætte dig ind i, hvad produktionen skal bruge
  • Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du har solide IT-kundskaber, herunder Excel og gerne erfaring med at arbejde i ERP-systemer
  • Du taler og skriver dansk og kan begå dig på engelsk over for udenlandske leverandører.

Om dig:

  • Du arbejder struktureret, vedholdende og detaljeorienteret og følger dine opgaver til dørs
  • Du kan håndtere flere parallelle opgaver – også når prioriteringerne ændrer sig
  • Du er handlings- og løsningsorienteret og bevarer overblikket, når det til tider går stærkt
  • Du har et godt drive, ser nye muligheder og bidrager med en positiv og uformel tilgang

Virksomheden tilbyder

  • En stabil rolle med tydelige rammer, hvor du får ansvar for at følge op på eksisterende aftaler og sikre, at de fungerer i praksis
  • Grundig oplæring i produktkategorier, leverandører og arbejdsgange fra erfarne kolleger i indkøbsafdelingen
  • Mulighed for på sigt at udvikle dit ansvar i stillingen
  • Et tæt samarbejde med dygtige kolleger og korte beslutningsveje i en ejerledet virksomhed
  • Attraktive ansættelsesvilkår og en god pensionsordning
  • En arbejdsplads, der prioriterer medarbejdernes faglige udvikling og trivsel

Moderne vækstvirksomhed med fokus på CO₂**-reduktion og socialt ansvar**

Give Steel A/S er en af Nordeuropas førende leverandører af stålkonstruktioner til byggebranchen. Siden 2003 er virksomheden vokset til mere end 500 medarbejdere. Virksomhedens hoveddomicil og produktion ligger i Brande, mens salg og teknik er i Frichsparken i Aarhus, og afdelingen for BIM & Structural Design i Polen.

Give Steels stålkonstruktioner anvendes til både offentligt og privat byggeri, herunder datacentre, logistikcentre, industribygninger, erhvervsbyggeri samt projekter med miljøcertificeringer.

Alle konstruktioner produceres i Brande i et højteknologisk produktionsmiljø med fokus på konstruktionsoptimering og CO₂-reduktion. Der er de seneste år investeret mere end 200 millioner kroner i produktion, råvarer, afsætning og digitale værktøjer.

Under ambitionen WeGrowPeople arbejder virksomheden med udvikling af sine medarbejdere både fagligt og personligt på alle niveauer i organisationen.

Virksomheden har forpligtet sig til Science Based Targets initiative (SBTi) og står desuden bag GROW og Den Sociale Bæredygtighedsberegner, der er et værktøj til at dokumentere den sociale værdi af lærlinge og sociale ansættelser.

På internationalt plan er virksomheden præmieret for flere konstruktionsdesigns og har modtaget flere priser for sine sociale indsatser. Læs mere om Give Steel: Give Steel A/S - en førende producent af stålkonstruktioner og Give Steel A/S | LinkedIn.

For konkrete projekter se: https://givesteel.com/referencer/.

Har stillingen vakt din interesse?

Så glæder vi os til at modtage dit motiverede CV. i hvilket du beskriver dine kompetencer og din motivation for at søge stillingen. Vi håber at ansætte vores nye kollega hurtigst muligt og holder derfor løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, så snart den rigtige kandidat er fundet. Så send os hellere dit CV i dag end i morgen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruiter Christina Smedegaard på tlf. 4280 1050 eller mail [email protected]. Vi glæder os til at høre fra dig!

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 70b51c5b-c948-4533-bbfa-429f9afb0075

Praktisk info

Arbejdssted
7330, Brande
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job