Gå til indhold
F
FlisemagasinetNyt på Jobnet

Salgsmedarbejder søges til Flisemagasinet

Stenbukken 20, 9200, Aalborg SV

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
25. august 2026
Ansøgningsfrist
21. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Flisemagasinet

Kan du lide mennesker, salg og en arbejdsdag, hvor du selv kan se, hvad der skal gøres?

Flisemagasinet søger en ny kollega til vores team. Vi er en mindre, specialiseret butik med fliser, klinker, badeværelsesløsninger og tilbehør. Vi har både private kunder, håndværkere og faste professionelle kunder – og vi lægger stor vægt på personlig rådgivning og god kundeservice.

Om jobbet

  • Salg og rådgivning af private og professionelle kunder
  • Opfølgning på tilbud og kunder
  • Ordrebehandling og kundekontakt
  • Fælles mail og leverandørkontakt
  • Sociale medier
  • Varemodtagelse og lettere lagerarbejde
  • Praktiske opgaver i butikken

Vi leder efter dig, der

  • Har erfaring fra arbejdsmarkedet og gerne fra salg, butik eller en anden kundevendt branche
  • Kan lide at tale med mennesker og skabe god kontakt
  • Har lyst til at sælge og rådgive
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Kan strukturere din egen arbejdsdag
  • Følger op på det, du lover
  • Er nysgerrig og har lyst til at lære
  • Ikke er bange for at tage fat – også på lageret
  • Har almindelig talforståelse og sans for detaljer

Arbejdstid

Stillingen er på 37 timer om ugen. Der arbejdes to lørdage og holdes én lørdag fri i en fast turnus. Lørdagsarbejdet giver tilsvarende frihed på hverdage.

Du behøver ikke kende fliser på forhånd. Det lærer vi dig. Vi er et lille team, så alle hjælper med det hele – også oprydning og rengøring. Det er vigtigt for os, at du selv kan se, hvad der skal gøres, når den aktuelle opgave er løst.

Vi tilbyder

En spændende og varieret hverdag i en mindre virksomhed, hvor du får ansvar, bliver en vigtig del af teamet og får mulighed for at lære en spændende branche at kende.

Vi har en uformel arbejdsplads med godt humør, højt til loftet og plads til at have det sjovt – samtidig med at vi tager vores arbejde og vores kunder seriøst.

Lyder det som dig?

Så send os dit CV og en kort ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, hvad du er god til, og hvorfor du tror, du vil passe godt ind hos os. Vi glæder os til at høre fra dig.

Send din ansøgning til bc@flisemagasinet.dk senest den 20. september 2026. Vi holder samtaler løbende, så vent ikke til fristen, hvis stillingen er noget for dig.

Eller skriv til bc@flisemagasinet.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe eller skrive til info@flisemagasinet.dk.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 875a9b06-a809-42ff-a7f4-fdc7afed1bd4

Praktisk info

Arbejdssted
Stenbukken 20, 9200, Aalborg SV
Region
Region Nordjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job