Gå til indhold
I
IKEANyt på Jobnet

Salgsmedarbejder til Ta' Selv Lageret, 37 timer pr. uge, Gentofte

2820, Gentofte

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
5. oktober 2026
Ansøgningsfrist
11. oktober 2026

IKEA

Åbner hos ikea.avature.net

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra IKEA

"Et job hos IKEA er meget mere end boligindretning. Sammen arbejder vi for at skabe en bedre hverdag for de mange mennesker.

Vi leder efter dig, der vil bidrage, vokse og dele. Du vil gerne bidrage positivt til verden. Du forstår, at man skal tænke anderledes for at opnå succes. Et inkluderende og accepterende arbejdsmiljø er vigtigt for dig. Bliv en del af teamet og start din rejse i IKEA."

Ta' Selv Lageret er placeret på varehusets nederste etage, og det er her vores kunder selv tager deres nye møbler ned fra hylden. Vi sikrer at lageret er ryddeligt og præsentabelt, og samarbejder med vores Logistikafdeling for at sikre at vores varer altid er tilgængelige og i god stand.

Herudover står vi altid til rådighed for kundespørgsmål, og forsøger at sikre den bedst mulige indkøbsoplevelse på lageret.

Dine primære opgaver vil være:
• Oprydning på lagret, så det fremstår præsentabelt og let at finde rundt i for vores kunder
• Sætte retur varer tilbage på plads til vores kunder
• Klargøring af salgspladser så Logistik kan fylde op med nye varer om natten
• Bidrage til vores fælles mål og sikre egne ansvarsområder i afdelingen
• Samarbejde med varehusets andre funktioner og afdelinger
• Være en del af et fantastisk team, som arbejder hårdt og har det sjovt samtidig.

Derfor er vi helt vilde med dig

Vi leder efter dig, som elsker at ville gøre en forskel for de mange mennesker. Når kunden kommer for at handle i IKEA, er din hjælp og vejledning med til at sikre, at kunderne oplever det som hurtigt, nemt og positivt at handle i IKEA. Din baggrund kan være mangeartet, det vigtigste er at du har en masse energi, er serviceminded og forstår at sætte dig i kundens sted.

Vi lægger desuden vægt på, at du:
• Har erfaring fra kundeservice eller logistik
• Trives med rutiner, fysisk arbejde og at vejlede kunder i en travl hverdag
• Kan arbejde selvstændigt og går til opgaverne med et struktureret og målrettet sind
• Har god fysik, da du kommer til at bruge din krop gennem hele dagen
• Kan kommunikere flydende på dansk eller engelsk.

Du bliver en del af et team af både fuldtids- og deltidsmedarbejdere i et stort varehus. Vi arbejder tæt sammen med andre afdelinger, og du får derfor erfaring med at samarbejde med mange forskellige mennesker. Vi har et rigtig godt sammenhold, hvor vi bakker hinanden op og løfter i flok. Der er derfor plads til at være lige præcis den, du er, og du har mulighed for at skabe et stærkt socialt netværk. Vi sørger for den rette oplæring, så du kan føle dig tryg og kompetent i jobbet.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Lad os tale med hinanden!

Du er velkommen til at kontakte Shopkeeper Lotte Dalar på [email protected] ved spørgsmål til stillingen.
Vi gør opmærksom på, at vi udelukkende modtager ansøgninger via vores rekrutteringssystem og IKKE via e-mail.

• Arbejdstiden er på 37 timer pr. uge i gennemsnit. Gennemsnittet regnes over en periode på 16 uger
• Din arbejdstid placeres primært i varehusets åbningstider, og du skal forvente arbejde hver 2. weekend, både lørdag og søndag. Du skal forvente at have 2 lukkevagter pr. uge
• IKEA har en stor mangfoldighed og derfor kan du forvente at nogle af dine kollegaer taler engelsk
• Vi følger HKs butiksoverenskomst, men har samtidig en masse personalegoder som personalerabat, massage ordning, bonus ordning, kantineordning, helbredssikring via PFA og meget mere
• Der kan i ansættelsesprocessen blive stillet krav om fremvisning af straffeattest
• Ønsket opstart hurtigst muligt eller efter aftale
• OBS: Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at lukke opslaget når vi har modtaget tilstrækkeligt med relevante kandidater!

Hos IKEA tror vi på mennesker – ikke perfekte CV’er. Det vigtigste er din energi og lyst til at gøre en forskel. Søg nu – uanset om du er ung, senior eller midt i mellem

Derfor bli'r du helt vild med os

Fra de dybe skove i Sverige har vi udbredt vores kultur og værdier til hele verden. I hjertet af vores sortiment er vores smukke boligindretningsprodukter og -løsninger, som er fremstillet med tanke på miljøet, og som når ud til millioner af kunder. I hjertet af vores virksomhed er vores fantastiske medarbejdere, der repræsenterer mangfoldighed i alle dens facetter, og som har en passion for livet derhjemme. Vi bidrager alle sammen med vores unikke personligheder, og vi ønsker at vokse og udvikle os sammen. Vores vision, "At skabe en bedre hverdag for de mange mennesker", inspirerer og vejleder os i alt, hvad vi gør. Det er IKEA.

Hvad vi alle sammen har til fælles

  • Vi udlever vores værdier

  • Vær dit unikke selv, samtidig med at du respekterer og inkluderer andre

  • Passion for boligindretning

  • Du præsterer og leverer, samtidig med at du lærer og udvikler dig

  • Og har det sjovt!

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 1f67e0f0-3a17-4eeb-a580-6fb3e715f2fd

Praktisk info

Arbejdssted
2820, Gentofte
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job