Gå til indhold
LA
Løvtag ApSNyt på Jobnet

SoMe-ansvarlig til Løvtag

8270, Højbjerg

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Deltid
Opslået
8. oktober 2026
Ansøgningsfrist
23. oktober 2026

Løvtag ApS

Åbner hos lovtag.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Løvtag ApS

Har du stærk sans for visuelt content og ved, hvad der fungerer på Instagram? Kan du skabe et sammenhængende udtryk og omsætte idéer til reels, stories og opslag, der passer til et brand som Løvtag?

Løvtag søger en SoMe-ansvarlig på ca. 20 timer om ugen. Din primære opgave bliver at drive vores sociale medier – især Instagram – samt nyhedsbreve og digitale kampagner. Derudover bliver du en del af vores virtuelle reception og hjælper vores gæster før og under deres ophold.

Om Løvtag
Løvtag er et lille, eksklusivt trætophotel med seks trætophytter ved Mariager Fjord og tre på Bornholm.

Vi er et lille team med en uformel omgangstone, stor frihed og høje ambitioner for både gæsteoplevelsen og vores kommunikation.

Kommunikationsopgaverne
Du får ansvaret for den daglige drift af Løvtags sociale medier. Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • lægge indholdsplaner sammen med resten af teamet

  • udvikle og producere opslag, reels og stories

  • udarbejde og udsende nyhedsbreve

  • opsætte og afvikle kampagner i Meta Ads og Google Ads

Du behøver ikke selv være fotograf. Vi har masser af foto- og videomateriale og får løbende produceret nyt. Du skal til gengæld kunne udvælge og redigere materialet og omsætte det til content, der passer til Løvtag.

Du skal kunne stå for den praktiske opsætning og afvikling af annoncer i Meta og Google – eller som minimum have lyst til at lære det. Vi har adgang til specialistviden om den mere tekniske tracking og optimering, så der er god mulighed for at få hjælp.

Gæsteservice
En del af jobbet er også at bemande vores virtuelle reception. Her besvarer du henvendelser på mail og telefon, hjælper med bookinger og spørgsmål og koordinerer med vores lokale teams.

Du skal desuden kunne tage telefonvagten to weekender om måneden. I december, januar og februar har vi lukket for gæster.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • har et stærkt æstetisk blik og er hjemmevant på Instagram og andre sociale medier

  • skriver godt og kan arbejde med foto, video og tekst

  • har erfaring med – eller lyst til at lære – Meta Ads og Google Ads

  • er serviceminded, struktureret og god til at arbejde selvstændigt

  • taler og skriver både dansk og engelsk flydende

Erfaring med sociale medier, content eller digital markedsføring er en fordel, hvad enten den kommer fra et job, studie, freelancearbejde eller egne projekter.

Praktisk
Stillingen er på ca. 20 timer om ugen og foregår primært hjemmefra. Du kan være bosat i enten Aarhus- eller Københavnsområdet, og der er mulighed for at få en plads i et kontorfællesskab begge steder, hvis du ønsker det.

Du skal indimellem kunne besøge vores sites ved Mariager Fjord og på Bornholm.

Sådan søger du
Send dit CV og en kort ansøgning til [email protected]. Send også gerne nogle eksempler på content, du selv har lavet – evt. bare fra din egen Instagram-profil.

Vi ansætter, så snart vi finder den rigtige, og holder samtaler løbende. Sidste frist for at søge er 23. oktober.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 432b1dbe-e5c0-4b56-a00a-96d8523b1417

Praktisk info

Arbejdssted
8270, Højbjerg
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Deltid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.