Gå til indhold
Handicapformidlingen ApS logo

300257 – Respiratoriske hjælpere søges til deltidsstillinger hos humoristisk mand – Nørrebro

2200, København N

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Deltid
Opslået
5. oktober 2026
Ansøgningsfrist
30. oktober 2026

Handicapformidlingen ApS

Åbner hos handicapformidlingen.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Handicapformidlingen ApS

OMRÅDE:  2200 København N
Søg jobbet:
Ansøg her 

Drømmer du om et job med mening, og hvor du kan opnå kompetencer indenfor det respiratoriske område? Så har du her chancen.

LIDT OM MIG:
Jeg er en humoristisk mand på 44 år. Jeg bor i egen lejlighed på Nørrebro i København. Jeg har 4 fantastiske børn, som bor med deres mor på Nørrebro, ikke langt fra mig, og som ofte kommer på besøg.

Min tidligere beskæftigelse var på et bilværksted. Jeg har stor interesse for biler og kampsport, da jeg tidligere har dyrket meget sport. Som person er jeg meget positiv, udadvendt og smilende, med en god portion humor.

På mine gode dage holder jeg meget af at komme ud og opleve ting. Men samtidig er jeg også glad for hjemmehygge og kvalitetstid med dem, jeg holder af.

JOBBESKRIVELSE:
Jeg søger to nye respiratoriske hjælpere, til mit respiratoriske team. Den ene stilling er på 15 timer i gennemsnit om uge og den anden på 24 timer i gennemsnit om ugen.

Jeg har både et BPA-team og et team af respiratoriske hjælpere.

BPA-teamet varetager blandt andet personlig pleje, forflytninger, praktisk hjælp og kørsel, mens dit primære fokus som respiratorisk hjælper vil være på min respiratoriske behandling.

Der kan dog forekomme enkelte små håndsrækninger i løbet af vagten.

Min respiratoriske behandling er kompleks, og du vil derfor få en grundig oplæring og mulighed for at opnå stor erfaring inden for det respiratoriske område. Erfaring er ikke et krav – det vigtigste er, at du er nysgerrig, engageret og har lyst til at lære.

Arbejdet foregår både i mit hjem og udenfor hjemmet, når jeg eksempelvis skal til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer eller på udflugter. Du skal derfor både kunne trives med de rolige dage, hvor du skal kunne underholde dig selv, og være klar, når vi skal ud af huset.

Den første tid bruger vi på at lære hinanden at kende og finde en god rytme, så hverdagen fungerer godt for os begge.

Du bliver en del af et fast team af respiratoriske hjælpere, som i fællesskab dækker mine vagter året rundt. Teamet dækker selv ind ved sygdom, og derfor er det vigtigt, at du er indstillet på en sjælden gang, at springe til når der er behov for det. Det samme gælder, når der skal dækkes ind for ferie i teamet.

Vagterne ligger alle ugens dage og består af både dag-, aften- og vågne nattevagter:

  • 08.00–15.15 (dag)

  • 15.00–23.15 (aften)

  • 23.00–07.15 (nat)

De ledige stillinger består udelukket af dag- og nattevagter, og du skal derfor være fleksibel i forhold til vagtdækning. Du skal endvidere være indstillet på, at kunne hjælpe med alle vagtlag ved sygdom, ferie mv. i det faste team.

Erfaring er ikke et krav – vi leder efter dig, der er nysgerrig og engageret. Du bliver oplært grundigt efter RCØ’s retningslinjer og vil skulle til evaluering på RCØ og bestå, inden du kan tage selvstændige vagter.

KVALIFIKATIONER:
Jeg søger dig, der:

  • Er stabil, fleksibel og ansvarsbevidst

  • Er detaljeorienteret og grundig

  • Har en høj hygiejnestandard

  • Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ

  • Er positiv, motiveret og engageret

  • Har respekt og forståelse for at arbejde i et privat hjem

  • Kan underholde dig selv på de rolige vagter

  • Er indstillet på at tage med ud af huset, når jeg har planer eller lyst til aktiviteter

  • Har lyst til at være en del af et team, hvor vi hjælper hinanden

  • Er ikke-ryger eller kan undlade at ryge i arbejdstiden

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Hurtigst muligt

  • 1 fast hjælper på 15 timer og 1 fast hjælper på 24 timer (dag- og nattevagt)

  • Sidste frist for ansøgning: 30.10.2026

  • Afholdelse af samtaler: Løbende

  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet

  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 4 i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, så Ansøg her .

Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til sundhedsfaglig teamleder Brianne på mail: [email protected] eller på telefon: 70 77 73 33 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 300257

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: e35c3ef8-13d3-4ded-8209-6988adb155e0

Praktisk info

Arbejdssted
2200, København N
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Deltid
Tilbage til alle job