Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Odense Universitets Hospital
Nu har du muligheden for at blive en del af noget nyt!
Vi søger 4 engagerede sygeplejersker til faste fuldtidsstillinger pr. 1/1-2027 eller efter aftale i Dagkirurgisk Modtagerafsnit OLAV og Operationsafsnittet på Ortopædkirurgisk Afdeling O, OUH. Opstarten deles således, at 2 starter i OLAV og 2 på den centrale operationsgang.
Stillingerne giver dig mulighed for en spændende kombination af opgaver, hvor du både modtager patienter i OLAV og bliver oplært i operationsspecialet. Efter endt oplæring i operationsspecialet ved vores dagkirurgiske forløb breder stillingen sig ud til opgaver på vores centrale operationsgang med mulighed for at blive tilknyttet mere komplicerede operationstyper.
Velkommen til OLAV, en hverdag med variation og faglige muligheder
OLAV er ét af ti teams på Ortopædkirurgisk Operationsgang. Vi modtager både børn og voksne til sammedagskirurgiske operationer og samarbejder på tværs af flere specialer:
- Ortopædkirurgi
- Urologi
- Abdominalkirurgi
- Anæstesiologi
Du bliver en vigtig del af patientens forløb fra modtagelse og klargøring til operation, opvågning og hjemsendelse. Samtidig får du mulighed for at udvikle dine kompetencer og blive oplært i operationsspecialet.
Vi lykkes bedst, når vi lykkes sammen
Hos os bliver du en del af en mangfoldig sygeplejerskegruppe med forskellige erfaringer, aldre og faglige perspektiver. Vi arbejder tæt sammen med kirurger, anæstesipersonale og servicepersonale, fordi vi ved, at de bedste patientforløb skabes i fællesskab.
Vi hjælper hinanden, deler vores viden og spørger nysgerrigt ind til hinandens praksis. Her er der plads til at stille spørgsmål, komme med idéer og lære nyt, uanset hvor meget erfaring du har med dig.
Et godt arbejdsmiljø skaber vi sammen gennem tillid, respekt, faglig sparring og viljen til at hjælpe hinanden.
Hvad kommer du til at arbejde med?
Du bliver en central del af patientens kirurgiske forløb og får mulighed for at arbejde med alt fra modtagelse og klargøring til observation, opvågning og hjemsendelse. Samtidig får du mulighed for at udvikle dine kompetencer og blive oplært i operationsspecialet.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Modtagelse og klargøring af patienter til operation
- Sygepleje og koordinering omkring det kirurgiske patientforløb
- Observation og pleje efter operation
- Opvågning af dagkirurgiske patienter
- Udskrivelse og vejledning af patienter og pårørende
- Tværfagligt samarbejde om sikre og sammenhængende patientforløb
- Oplæring og kompetenceudvikling inden for operationsspecialet, først ved de dagkirurgiske operationer og dernæst på vores centrale OP-gang ved de mere komplekse forløb, herunder indgåelse i vagtberedskab.
Vi tilbyder dig mere end en ny stilling. Vi tilbyder dig muligheden for at udvikle dig i et stærkt fagligt fællesskab.
Du får:
- En fast fuldtidsstilling med en spændende kombination af arbejdsopgaver
- Oplæring i operationsspecialet
- En varieret hverdag i en højt specialiseret afdeling
- Et stærkt fagligt og socialt fællesskab med engagerede kolleger
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Mulighed for at bidrage til nye arbejdsgange og samarbejdsformer frem mod Nyt OUH
- Et arbejdsmiljø præget af tillid, respekt, hjælpsomhed og humor
Vi lægger vægt på, at du:
- Er nysgerrig og har lyst til at lære nyt
- Trives med variation, et til tider højt tempo og mange forskellige opgaver
- Er fleksibel, struktureret og god til at bevare overblikket
- Tager ansvar for dine opgaver og bidrager aktivt til samarbejdet
- Har blik for både den enkelte patient og det samlede patientforløb
- Bidrager positivt til fællesskabet og det gode arbejdsmiljø
Løn- og ansættelsesforhold
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i nedenstående link. Udover startlønnen kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængig af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Startløn for stillinger i Region Syddanmark
Aflønning sker efter overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Region Syddanmark. Hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, er der 3 måneders prøvetid.
Vi forventer samtaler i løbet af uge 47.
Har du lyst til at møde os?
Hvis du vil vide mere om stillingen, hverdagen eller vores team, er du meget velkommen til at kontakte os eller komme på besøg:
Oversygeplejerske Malene Bull Svendsen
Tlf. 40 29 29 60
Vi glæder os til at høre fra dig og måske byde dig velkommen som vores nye kollega.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 0a6d8272-6d2c-4d9c-a5b2-a6d509586acf