Gå til indhold
ACTIVCARE A/S logo
ACTIVCARE A/SNyt på Jobnet

ActivCare søger erfaren SSA til vores team i Børkop

7080, Børkop

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
5. november 2026
Ansøgningsfrist
31. december 2026

ACTIVCARE A/S

Åbner hos activcare.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra ACTIVCARE A/S

Vi søger en erfaren social- og sundhedsassistent til et respiratorisk team omkring en dreng i skolealderen, der bor på et bosted. Her får du en specialiseret opgave, hvor din faglighed, dit overblik og dit nærvær får stor betydning.

En hverdag, hvor din erfaring gør en forskel

Drengen lever med muskelsvind, er tetraplegiker og modtager livslang respiratorisk behandling. Han er desuden sondeernæret og har kontrakturer i fingre og knæ.

Din primære opgave bliver at varetage den respiratoriske behandling og bidrage til en rolig, stabil og tryg hverdag omkring ham. Den personlige pleje varetages af bostedets faste personale, så du kan holde fokus på den respiratoriske opgave og lære hans behov, rutiner og signaler godt at kende.

Opgaven kræver, at du kan arbejde selvstændigt, bevare roen og reagere fagligt og sikkert på ændringer i borgerens tilstand.

Er det dig, vi leder efter?

Vi søger dig, der er uddannet social- og sundhedsassistent med solid erhvervserfaring, og som hviler i din faglighed. Du har gerne erfaring med komplekse borger- eller behandlingsforløb og formår at kombinere et sikkert klinisk blik med respekt, værdighed og menneskeligt nærvær.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent med solid erfaring

  • Er tryg ved at arbejde selvstændigt og tage ansvar

  • Kan observere og reagere på ændringer i borgerens tilstand

  • Bevarer roen og handler sikkert, når situationen kræver det

  • Er stabil, tålmodig og god til at aflæse individuelle behov

  • Trives i et tæt tværfagligt samarbejde

  • Ønsker at blive en stabil og genkendelig del af borgerens hverdag

Erfaring med respiratorisk behandling er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har et stærkt fagligt fundament, den nødvendige ro og lyst til at arbejde med en specialiseret opgave.

Arbejdstid og ansættelsesvilkår

Du arbejder i 12-timers vagter og skal forvente weekendarbejde hver 2. eller hver 3. weekend. De lange vagter giver kontinuitet og mulighed for at lære borgerens rutiner og signaler grundigt at kende.

Du bliver:

  • Ansat hos ActivCare som vikar

  • Omfattet af gældende FOA-overenskomst for vikarer

  • Aflønnet efter overenskomst og relevante kvalifikationer

  • Omfattet af gældende bestemmelser om pension, ferie og relevante tillæg

Timetal og den konkrete vagtplan aftales i forbindelse med ansættelsen.

Et tæt samarbejde omkring borgeren

Selvom du skal være tryg ved at arbejde selvstændigt, står du ikke alene. ActivCare indgår som 2. hjælper, og du bliver en del af et tæt samarbejde med bostedets medarbejdere og Respirationscenter Vest.

Vi lægger vægt på tydelig kommunikation, gensidig respekt og et fælles ansvar for at skabe trygge rammer omkring borgeren.

Hos ActivCare får du

  • En meningsfuld og specialiseret opgave

  • Mulighed for at bruge og videreudvikle dine sundhedsfaglige kompetencer

  • Fokus på den respiratoriske behandling, mens bostedet varetager den personlige pleje

  • 12-timers vagter, som giver færre fremmøder og mere sammenhæng

  • Et tæt samarbejde med bostedet og relevante fagpersoner

  • En fast kontaktperson hos ActivCare

 Kan du se dig selv i rollen?

Søger du et arbejde, hvor din erfaring, ro og faglighed kommer helt tæt på den dreng, du hjælper? Og trives du med ansvar, nærvær og specialiseret respiratorisk behandling? Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Send din ansøgning allerede i dag via vores hjemmeside activcare.dk.

Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at finde den rette kollega til teamet.

 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 1d4a1513-ebbf-4fa4-9437-77ddeb39295f

Praktisk info

Arbejdssted
7080, Børkop
Region
Region Syddanmark
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.