Gå til indhold
Region Midtjylland logo
Region MidtjyllandNyt på Jobnet

ADA afsnit S9 søger en ergoterapeut, AUH

8200, Aarhus N

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
16. oktober 2026
Ansøgningsfrist
6. november 2026

Region Midtjylland

Åbner hos midtjob.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Region Midtjylland

Stillingen er en basisstilling med kontaktpersons funktion. Der vil være mulighed for at lave og planlægge aktiviteter sammen med vores 2 øvrige ergoterapeuter. Tiltrædelse pr. 1. december 2026 eller efter aftale.

Hvorfor skal du søge en stilling på Sengeafsnit 9?  

"Sanseintegration og aktiviteter er vigtige tiltag for den psykiatriske patient. Som ergoterapeut i akutpsykiatrien er der rig mulighed for at udfolde sig i sit fag" – Michael, ergoterapeut, souschef

"Som sygeplejerske i psykiatrien er samtale og relations dannelse altafgørende for gode patientforløb. Jeg oplever, at min personlighed bliver brugt lige så vel som min faglighed, og at dette er med til at minde os alle om, at psykisk sygdom kan ramme alle. Det er for mig et ærligt og meningsfyldt arbejde" - Laura, sygeplejerske

"Det kollegiale sammenhold på S9 er fantastisk og trygt. Her er plads til alle, hvilket gør vores personalegruppe bred - både på erfaring, uddannelse og personlighed. Netop det kollegiale er meget vigtigt for mig" Emma, sygeplejerske, klinisk vejleder  

"Som social og sundhedsassistent i psykiatrien er jeg dagligt en del af en tværfaglig personalegruppe, hvor jeg oplever, at der bliver gjort brug af mine såvel som mine kollegaers kompetencer ind i de enkelte patientforløb. Jeg har selv udviklet mine kompetencer inden for flere områder, taget kurser inden for kognitiv adfærdsterapi og akupunktur. " Morten, social- og sundhedsassistent, Klara, social- og sundhedsassistent , oplæringsvejleder

Hvem er vi – Sengeafsnit 9?  

Sengeafsnit 9 er et skærmet psykiatrisk sengeafsnit på AUH Skejby med plads til 24 patienter. Vi har en intensiv seng i afsnittet.  Vores speciale er patienter med bipolar og unipolar diagnose. S9 er subspecialiseret inden for udredning, diagnosticering og behandling af patienter med PTSD.  Vi yder en kvalificeret sygepleje, hvor vi samarbejder tæt med patienten og de pårørende med udgangspunkt i faglighed.  Vi arbejder målrettet med at udvikle et behandlingsmiljø uden tvang. Dette handler først og fremmest om, at vi har patienterne i centrum af behandlingen.  

Hvad indebærer det at være nyansat på Sengeafsnit 9?  

Du tilbydes et individuelt tilpasset introduktionsprogram (onboarding program) afhængigt af dine ønsker, faglige og personlige kvalifikationer.

Vi kan tilbyde

  • daglige arbejdsopgaver bestående af at være kontaktperson for en eller flere patienter indlagt på afsnittet
  • samarbejde i tværfagligt team, hvor respekt for hinandens faglige viden og overvejelser er altafgørende
  • tilknytning til vores onboardingsansvarlige
  • faglig supervision hver uge
  • personalemæssig god blanding hvad angår uddannelse, køn, alder og erfaring og vi byder ind med de kompetencer og interesser, vi hver især har
  • godt kollegialt sammenhold og sociale arrangementer
  • stor mulighed for faglig videreudvikling ift. en fremadrettet karriere i psykiatrien
  • kurser i kognitiv adfærdsterapi, NADA akupunktur o.l.  
  • mulighed for at være nøgleperson for et specielt område (UTH, miljøterapi, børn eller andet).

Ansættelsesvilkår og løn  

Stillingen er på 37 timer/uge med blandede vagter - herunder som udgangspunkt arbejde 5 weekender ud af 12.   Du har stor mulighed for at få indflydelse på din egen arbejdsplan. Vi anvender MyPlan.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og straffeattest og en tilfredsstillende autorisation.   

Hvis du vil høre mere om jobbet, eller har lyst til at komme på besøg til en kop kaffe og en rundvisning, så ring til oversygeplejerske Hanne Elmo, ledende psykolog Signe Groth Revvillard, souschef Lea S. Nielsen eller souschef Michael Lee på 7847 2220. Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Ansøgningsfristen er d. 6 november 2026 og ansættelsessamtalerne vil foregå løbende.  Tiltrædelse d. 1. december 2026 eller efter aftale.

 

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 1c69c5a3-72ad-491b-bccb-133394236690

Praktisk info

Arbejdssted
8200, Aarhus N
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.