Gå til indhold
Amager og Hvidovre Hospital logo

Ambulatoriesygeplejerske til Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Hvidovre Hospital Vi opnormerer i vores ambulatorie og søger DIG som vores nye kollega !

2650, Hvidovre

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
11. september 2026
Ansøgningsfrist
16. oktober 2026

Amager og Hvidovre Hospital

Åbner hos candidate.hr-manager.net

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Amager og Hvidovre Hospital

Vil du være en del af et stærkt og engageret team, hvor faglig udvikling, godt kollegaskab og patientnære forløb går hånd i hånd? Så har vi måske din næste stilling som ambulatoriesygeplejerske i vores ortopædkirurgiske ambulatorium på Amager og Hvidovre Hospital.

En hverdag med variation og ansvar


I vores ambulatorium får du en alsidig arbejdsdag med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde med læger og kolleger.

Vi arbejder med flere spændende specialer, bl.a.:

  • Sårbehandling
  • Idræts-, fod- og håndkirurgi
  • Opfølgning på patienter med knoglebrud
  • Klargøring og assistance til operationer på egen operationsstue
Kort sagt: Du får mulighed for at bruge og udvikle dine kompetencer bredt.

"I mit daglige arbejde føler jeg, at jeg gør en forskel for patienten."

– Trine, ansat i 27 år

En tryg start – og plads til at udvikle dig


Vi ved, at en god start er afgørende. Derfor:

  • Får du tilknyttet en mentor fra dag ét
  • Tilpasses din oplæring efter dine erfaringer
  • Har du indflydelse på dit eget introduktionsforløb
Har du erfaring med ortopædkirurgi? Det er en fordel – men ikke et krav.

Et fællesskab, du glæder dig til at møde ind i


Hos os er der plads til både grin og faglig fordybelse. Vi er en blandet personalegruppe med forskellige erfaringer, men fælles for os alle er ønsket om at levere høj kvalitet – og have det godt imens.

Vi prioriterer det sociale højt og mødes flere gange om året til fx:

  • Sommerfest
  • Julefrokost
Det kan du glæde dig til

  • Et stærkt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
  • Spændende og varierede arbejdsopgaver
  • Mulighed for både personlig og faglig udvikling
  • Ugentlig sygeplejefaglig undervisning
  • Arbejdstid i dagvagter (kl. 7.45–15.15 på hverdage)
Stillingen er på 32–37 timer/uge med weekendvagt hver 6. uge i sengeafsnittet (oplæring tilpasses individuelt).

Nysgerrig?


Du er meget velkommen til at komme forbi til en uformel snak, en kop kaffe og en rundvisning.

Nærmere oplysninger:


Oversygeplejerske Katrine Flenstrøm
Telefon: 30 62 24 61
Mail: [email protected]

Adresse:
Ortopædkirurgisk ambulatorium
Amager og Hvidovre Hospital
Kettegård Allé 30
2650 Hvidovre

Se vores Instagram: ortkiramb333

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn med lønindplacering som sygeplejerske uden specialuddannelse.

Ansøgningsfrist: 15. oktober kl. 12
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag d. 20 oktober



Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: ca2feed1-bf3c-472e-947b-701de4907fe2

Praktisk info

Arbejdssted
2650, Hvidovre
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job