Gå til indhold
LK
Lejre KommuneNyt på Jobnet

Bøgebakken søger vagtplanlægger

4320, Lejre

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
13. november 2026
Ansøgningsfrist
27. december 2026

Lejre Kommune

Åbner hos lejre.varbi.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Lejre Kommune

Vil du være med til at sætte retning for hverdagen på Plejehjemmet Bøgebakken som vagtplanlægger?

På Plejehjemmet Bøgebakken søger vi en engageret og struktureret vagtplanlægger med en sundhedsfaglig baggrund på fuld tid, der kan være det faglige og daglige bindeled mellem ledelse, medarbejdere, beboere og deres familier.

Vi arbejder målrettet med at styrke den faglige kvalitet, skabe sammenhæng på tværs af vores 7 huse og daghjemmet samt sikre et stærkt og trygt arbejdsmiljø. Derfor søger vi en vagtplanlægger, der er stærkt motiveret til at tage medansvar sammen med vagtplanlægger kollega for at sikre en tryg og ressourcestærk drift.

Om stillingen

Du bliver sammen med en kollega en central nøgleperson i vores økonomistyring, da du skal være med til at sikre at ressourcerne bliver planlagt under hensyn til medarbejdernes ønsker og behov, beboernes kompleksitet, overenskomster og økonomi. Stillingen er en selvtilrettelæggende stilling med overvejende vagt- og weekendfri, og vi forventer at du dækker 3 hele weekender i plejen om året fordelt på vinter, sommer og efterår. Vi forventer også at du træder til i plejen, hvis driften kalder på dette.

Dine ansvarsområder

  • Du skal sammen med kollega have ansvar for at skabe struktur, overblik og stabil drift gennem professionel vagtplanlægning.
  • Udarbejde og vedligeholde vagtplaner, så ressourcerne anvendes bedst muligt
  • Medansvarlig for daglig drift og dækning af vagter ved sygdom
  • Sikre rette kompetencer, kontinuitet og kvalitet i fremmødet hele døgnet
  • Planlægning og koordinering af ferie, afspadsering og FO dage
  • Planlægge med fokus på både faglighed, økonomi og arbejdsmiljø
  • Håndtere daglige afvigelser og sikre, at driften kører stabilt
  • Sikre at vagtdækning så vidt muligt sker med faste medarbejdere og interne afløsere
  • Agere hurtigt og løsningsorienteret ved uforudsete situationer
  • Overholde varsler ved omlægning af vagter i forbindelse med kurser, personalemøder m.m.
  • Sikre at planlægningen sker i overensstemmelse med gældende overenskomster, lokalaftaler og kommunens personalepolitikker
  • Ansættelse af afløsere
  • Varetage de administrative opgaver ved ansættelser; herunder bestilling af nøglekort, nøgler, udarbejde introprogram mm.
  • Løbende opdatering af ansvarshavende mappe
  • Taste løn for CAS afløsere
  • Ad hoc opgaver må forventes

Om dig

Vi forestiller os at du:

  • Har erfaring fra ældreområdet; erfaring med koordinerende funktion foretrækkes
  • Er en rutineret IT-bruger; erfaring i KMD OPUS Vagtplan foretrækkes
  • Kan holde mange bolde i luften og bevare roen i en travl hverdag
  • Arbejder struktureret og har et naturligt overblik
  • Har en tydelig, respektfuld og anerkendende kommunikation, og motiveres af at skabe fælles retning
  • Har sikre kompetencer i forhold til relations skabelse
  • Har fokus på både faglig kvalitet og medarbejdertrivsel

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads hvor vi er stolte af at arbejde med medinddragelse af beboerne og deres pårørende, medarbejderne, frivillige og lokalsamfundet
  • En central rolle med medindflydelse og medansvar for den daglige drift
  • En arbejdsplads med fokus på faglig kvalitet og kompetenceudvikling
  • Engagerede kolleger og en ledelse, der vægter samarbejde og relations skabelse højt
  • Vi har en fri omgangstone, og du vil være med til at skabe sammenhængskraft på tværs

Løn og ansættelse

Stillingen er en fast stilling med opstart den 1. januar 2027 eller snarest derefter, og med ansættelse efter gældende overenskomst. Løn og vilkår fastsættes efter kvalifikationer.

Vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Sofia Brännström Østenby  [email protected] eller telefon 23 60 15 96

Ansøgningsfrist fredag den 27. november 2026

Vi afholder samtaler fredag den 4. december 2026

 

Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.

Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.

Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.

I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.

I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: aad2defc-b298-4a5c-b9a3-af60eee71522

Praktisk info

Arbejdssted
4320, Lejre
Region
Region Sjælland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.