Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Lokalcenter Bøgeskovhus
Bøgeskovhus søger en Fysioterapeut, 30 timer om ugen.
Brænder du for rehabilitering, tværfagligt samarbejde og for at skabe livskvalitet for ældre? Trives du i en hverdag med stor selvstændighed, faglig sparring og mulighed for at præge udviklingen? Så er det måske dig, vi søger som fysioterapeut til Bøgeskovhus.
Hos os bliver du en del af et stærkt tværfagligt miljø, hvor faglighed, kvalitet og omsorg går hånd i hånd. Vi tror på, at træning handler om meget mere end øvelser - det handler om at give mennesker mulighed for at bevare deres selvstændighed, værdighed og livsglæde.
Din rolle
Du bliver en del af vores terapeutteam bestående af tre terapeuter, som i fællesskab løser de terapeutiske opgaver på Bøgeskovhus. Du arbejder tæt sammen med vores fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejersker og plejepersonale, og du refererer direkte til centerchefen.
Dit primære fokus vil være beboere med vederlagsfri fysioterapi, men du vil også være en vigtig sparringspartner i forhold til alle husets beboere.
Dine arbejdsopgaver
Du vil blandt andet arbejde med:
- Funktionel træning og ADL-træning
- Rehabiliterende indsatser
- Vurdering og bestilling af hjælpemidler
- Forflytningsvejledning
- Tværfagligt samarbejde med plejepersonale, ergoterapeuter og sygeplejersker
- Dokumentation i Cura
- Deltagelse i vurderinger og øvrige fysioterapeutiske opgaver
- Samarbejde med Aarhus Kommune, når det er relevant
Vi søger dig, som...
- Er autoriseret fysioterapeut
- Gerne har erfaring fra ældreområdet
- Har erfaring med rehabiliterende indsatser og forløbsmodellen
- Har erfaring med ADL-træning hos ældre borgere
- Har kendskab til Cura eller lignende journalsystemer
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar
- Har gode samarbejdsevner på tværs af faggrupper
- Er struktureret og god til at planlægge din egen arbejdsdag
- Er positiv, engageret og ser muligheder frem for begrænsninger
- Har gode skriftlige danskkundskaber
- Har lyst til at bidrage med nye idéer og udvikling
Vi tilbyder
Hos Bøgeskovhus bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed og stor frihed under ansvar.
Vi tilbyder blandt andet:
- En spændende stilling på 30 timer om ugen
- Du er selvtilrettelæggende på hverdage i dagtimerne frem til kl. 17 (andre tidspunkter kan aftales)
- Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde
- Et tæt tværfagligt samarbejde med engagerede kolleger
- Et velfungerende terapeutteam med fokus på sparring og faglig udvikling
- En arbejdsplads hvor kvalitet, trivsel og udvikling prioriteres højt
- Mulighed for at sætte dit faglige præg på hverdagen for vores beboere
Om Bøgeskovhus
Bøgeskovhus drives af Forenede Care i tæt samarbejde med Aarhus Kommune og er et kommunalt ejet plejecenter med omkring 124 pleje- og ældreboliger.
Hos Forenede Care arbejder vi ud fra værdierne ansvar, engagement og omtanke Vi møder hver enkelt beboer med nærvær, empati og en rehabiliterende tilgang, hvor målet er at understøtte den enkeltes ressourcer og livskvalitet.
Vi tror på, at de bedste resultater skabes af engagerede medarbejdere med høj faglighed, stor selvstændighed og lyst til at udvikle både sig selv og arbejdspladsen.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem Forenede Care, Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter.
Har vi vakt din interesse?
Hvis du ønsker en hverdag, hvor din faglighed gør en synlig forskel, og hvor du bliver en del af et stærkt tværfagligt fællesskab med fokus på kvalitet og udvikling, så glæder vi os til at høre fra dig.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 5bd75508-fe6c-4b77-a404-df46f1637a5a