Gå til indhold
Region Sjælland logo
Region SjællandNyt på Jobnet

Erfaren sygeplejerske søges til fast nattevagt – U1 Intensiv/modtagelse, Børne- og Ungdomspsykiatrien i Roskilde

4000, Roskilde

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Deltid
Opslået
14. oktober 2026
Ansøgningsfrist
1. november 2026

Region Sjælland

Åbner hos regionsjaelland.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Region Sjælland



Har du psykiatrisk erfaring og lyst til at gøre en forskel for unge i akutte psykiske kriser – også om natten?

Vi søger en erfaren sygeplejerske til en fast nattevagtsstilling på 8-24 timer om ugen i vores modtage- og intensivafsnit for unge op til 18 år.

På U1 modtager vi unge i akutte psykiatriske kriser og varetager både kortere stabiliserende indlæggelser og længere diagnostiske forløb. Som sygeplejerske i nattevagter får du en vigtig rolle i at skabe tryghed, stabilitet og omsorg for de unge gennem natten.

En nattevagt med fagligt ansvar og nærvær

Afsnittet består af fire modtagepladser og otte intensive pladser. De unge har forskellige behov for støtte, observation og pleje, og situationerne kan ændre sig hurtigt. Nattevagten kræver derfor, at du kan bevare roen, prioritere dine opgaver og handle fagligt reflekteret – også når der opstår akutte situationer.

Du bliver en del af et tværfagligt fællesskab, hvor vi arbejder målrettet for at sikre sammenhæng i behandlingen og skabe de bedst mulige rammer for den enkelte unge.

Vores faglige tilgang

Vi arbejder med mentaliseringsbaseret miljøterapi, recoveryorienteret behandling, deeskalering og forebyggelse af tvang.

Det professionelle relationsarbejde er en central del af vores sygepleje. Også om natten er det vigtigt at møde de unge med tydelighed, omsorg og faglig nysgerrighed. Vi arbejder bevidst med at skabe trygge rammer, understøtte den unges behov og forebygge, at uro og utryghed udvikler sig.

Dine opgaver

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • varetage individuel sygepleje og kontaktpersonopgaver efter behov
  • observere og vurdere de unges psykiske og somatiske tilstand
  • støtte og berolige unge, der oplever uro, angst eller psykisk krise
  • arbejde med deeskalering og forebyggelse af konflikter og tvang
  • understøtte struktur, forudsigelighed og tryghed gennem natten
  • samarbejde med kolleger om observationer, faglige vurderinger og relevante indsatser
  • sikre tydelig dokumentation og overlevering til dagvagten.

Vi søger dig, der

  • er uddannet sygeplejerske med gyldig autorisation
  • har erfaring fra psykiatrien og er fortrolig med at møde patienter i akutte psykiske kriser
  • kan foretage faglige vurderinger og handle selvstændigt i situationer, der kræver overblik og ro
  • har erfaring med eller solid forståelse for deeskalering og forebyggelse af konflikter og tvang
  • møder unge med tydelighed, respekt og omsorg – også når situationerne er komplekse
  • kan prioritere observationer, sygepleje og akutte indsatser i nattens løb
  • bidrager aktivt til samarbejdet og sikrer tydelig dokumentation og overlevering.

Erfaring fra psykiatrien er en forudsætning for stillingen.

Vi søger en sygeplejerske, der har et solidt psykiatrisk fundament og kan omsætte sin erfaring til tryghed, faglige vurderinger og kvalificeret sygepleje til unge i akutte og komplekse situationer.

En god introduktion og et stærkt fagligt fællesskab

Du får en grundig introduktion til afsnittets rammer, arbejdsgange og faglige tilgang, så du bliver godt klædt på til opgaven som nattevagt hos os. Introduktionen tager udgangspunkt i dine eksisterende psykiatriske kompetencer og giver dig et solidt kendskab til vores praksis, patientgruppe og samarbejdsformer.

Du bliver en del af et engageret arbejdsmiljø, hvor faglig sparring, kollegialt samarbejde og udvikling af praksis prioriteres højt. Vi lægger vægt på et respektfuldt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og sammen tager ansvar for at skabe trygge og fagligt velfunderede rammer for de unge – også om natten.

Praktisk information

Stilling: Sygeplejerske i fast nattevagt

Arbejdstid: 8-24 timer om ugen

Tiltrædelse: 1. januar 2027 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: 1 november 2026

Samtaler: 4 november 2026


Om U1 Intensiv

U1 Intensiv er et lukket afsnit, hvor vi behandler nogle af Region Sjællands mest plejekrævende unge. Sikkerhed og risikovurdering er derfor en naturlig og integreret del af vores daglige arbejde.

Afsnittet ligger i en moderne bygning fra 2012, som er designet til at understøtte psykiatrisk behandling i døgndrift. I samme bygning finder du vores åbne søsterafsnit, U1 Almen.


Læs mere om afsnittet på: www.psykiatrienregsj.dk


Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn i henhold til overenskomst.

Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest til offentligt brug samt referencer.

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri:

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af 9 kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 350 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.

Yderligere oplysninger:

Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Rie Kanstrup tlf. 20289134, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgning:

Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.


Vi glæder os til at høre fra dig.

U1 Intensiv/modtagelse

Børne- og Ungdomspsykiatrien i Roskilde




Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 9a46eb5d-44d2-4e39-919c-60b04380b7c9

Praktisk info

Arbejdssted
4000, Roskilde
Region
Region Sjælland
Ansættelsestype
Deltid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.