Gå til indhold
RH

Farmakonom til TPN-afdelingen på Region Hovedstadens Apotek

2100, København Ø

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
1. september 2026
Ansøgningsfrist
23. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Region Hovedstadens Apotek

Er det dig, vi mangler?

Vil du være med til at fremstille livsvigtig ernæring til patienter, som behandles i eget hjem?

Hos os bliver du en del af et engageret team, hvor kvalitet, patientsikkerhed og samarbejde går hånd i hånd, og hvor dit arbejde gør en direkte forskel for mange sårbare patienter.

Om os


TPN er et højt specialiseret område, hvor kvalitet og patientsikkerhed er afgørende, og hvor du får mulighed for at udvikle kompetencer inden for aseptisk produktion og færdigtilberedning.

Vi er en afdeling bestående af 12 industrioperatører og hospitalsmedhjælpere, 8 farmakonomer,

3 akademiske medarbejdere og en afdelingsleder.

Du vil få primær base i TPN-afdelingen på Esther Møllers Vej 2 ved Rigshospitalet.

Vi hjælper hinanden


I TPN-afdelingen tror vi på, at gode resultater skabes gennem stærkt samarbejde. Derfor hjælper vi hinanden, deler viden og tager fælles ansvar for både kvaliteten og arbejdsmiljøet.

Vi arbejder efter princippet ”Eget ansvar”. Det betyder, at både medarbejdere og ledere forpligter sig til at bidrage til, at hver dag bliver en god dag.

Om dig


Vi forventer, at du er uddannet farmakonom.

Erfaring med steril eller aseptisk produktion er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære området grundigt og trives med præcisionskrævende arbejde.

Arbejdet stiller krav til koncentration, omhyggelighed og evnen til at følge procedurer og kvalitetskrav i en travl hverdag.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er en teamplayer
  • Er fleksibel og ansvarsbevidst
  • Trives med arbejdsopgaver, der kræver præcision, struktur og fokus på kvalitet
  • Bidrager positivt til fællesskabet og har et godt humør
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Fremstilling af TPN under aseptiske forhold
  • Klargøring af arbejdssedler til produktionen
  • Kontrol af råvarer og materialer
  • Dokumentation og frigivelsesrelaterede opgaver
  • Hygiejnemonitorering
  • Bidrag til kvalitets- og forbedringsarbejde
  • Samarbejde med farmakonomer, operatører og øvrige kolleger i afdelingen
Vi arbejder efter Bekendtgørelse 507, som omfatter færdigtilberedning af lægemidler.

I forbindelse med flere af opgaverne vil du være iført steril heldragt, mundbind og sterile handsker.

Hos os får du


  • Et struktureret oplæringsforløb med erfarne kolleger, så du bliver tryg i arbejdet med aseptisk produktion og afdelingens kvalitetskrav.
  • En afvekslende hverdag
  • Søde, imødekommende og hjælpsomme kolleger
  • Et trygt og positivt arbejdsmiljø
  • Faglig og personlig udvikling
  • Betalt frokostpause
  • Fri i weekender
  • Flekstidsordning
Ansættelsesvilkår:

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Afdelingen er bemandet mandag til torsdag mellem kl. 6.00 og 16.30 samt fredag mellem kl. 6.00 og 14.30. Arbejdstiden aftales nærmere.

Løn- og ansættelsesvilkår


Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Overenskomst:

  • Overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område 32.17.1
Stilling:

  • Farmakonom
Udover startlønnen kan du have:

  • ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler
  • ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde
  • mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer
Ansættelsesprocedure:

Ansøgningsfristen er den 22. september 2026.

Har du lyst til at blive en del af vores afdeling, hører vi meget gerne fra dig. Vi glæder os til at læse din ansøgning og fortælle mere om arbejdet i TPN-afdelingen.

Du kan læse mere om Apoteket på: www.apoteket-regionh.dk

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: bc8c3f41-f0e2-4db6-b200-faef645c2ffd

Praktisk info

Arbejdssted
2100, København Ø
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job