Gå til indhold
OU

Fodterapeut til specialiseret behandling af diabetiske fodsår

5000, Odense C

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Deltid
Opslået
25. august 2026
Ansøgningsfrist
15. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Odense Universitets Hospital

Vil du gøre en forskel – helt ned i fødderne?

Brænder du for forebyggelse og behandling af diabetiske fodsår, og motiveres du af at gøre en konkret forskel for patienter med komplekse problemstillinger?

I Universitetscenter for Sår søger vi en fagligt engageret fodterapeut 16 timer om ugen til vores sårambulatorie, hvor du bliver en vigtig del af et stærkt og tæt tværfagligt team på sygehuset.

Din rolle


Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Systematisk vurdering og behandling af diabetiske fodsår

  • Avanceret aflastning – fx individuelt tilpassede aflastninger og bandagering

  • Opfølgning og patientundervisning med fokus på egenomsorg og forebyggelse

Du bliver en del af et tæt samarbejde med bl.a. sårsygeplejersker, sårspecialister, ortopædkirurger, skomagere/bandagister og andre relevante faggrupper.

Sammen om de komplekse forløb


Du indgår aktivt i:

  • Tværfaglige konferencer og behandlingsforløb omkring patienter med komplekse diabetiske fodsår.
  • Planlægning af den rette aflastning i tæt samarbejde med ortopædkirurger og skomagere/bandagister.
  • Udvikling af arbejdsgange og behandlingskoncepter så vi sammen kan styrke kvaliteten på området.

Udvikling er en del af jobbet


Stillingen giver gode muligheder for at styrke og udvide dine faglige kompetencer inden for diabetiske fodsår.

Du får bl.a. mulighed for:

  • Fordybelse i avanceret sårbehandling og aflastning
  • Deltagelse i relevante kurser, efteruddannelse og kompetenceforløb
  • At bidrage til udviklingsprojekter og kvalitetsarbejde inden for området

En oplæring der passer dig


Din oplæring tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i dine kompetencer og tidligere erfaringer.

Det betyder, at omfang, tempo og indhold i introduktionen kan variere.

Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, får du et målrettet forløb, der skal sikre:

Tryg opstart → Faglig udvikling → Høj kvalitet i patientbehandlingen

Har du lyst til at blive en del af holdet?


Hvis du motiveres af specialiseret behandling, faglig udvikling og et stærkt tværfagligt samarbejde, glæder vi os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: 14. september 2026

Samtaler: 23. september

Tiltrædelse: Snarest muligt derefter

Har du spørgsmål?


Vil du vide mere om stillingen, hverdagen i sårfunktionen eller dine muligheder for faglig udvikling? Du er meget velkommen til at kontakte os.

Kontakt

Brigitta Møller, oversygeplejerske
Tlf. 40 22 02 87

eller

Trine Høstrup, koordinator
Tlf. 65 41 42 99

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 80a6551b-236f-4d90-98ef-a09037afde7b

Praktisk info

Arbejdssted
5000, Odense C
Region
Region Syddanmark
Ansættelsestype
Deltid
Tilbage til alle job