Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Køge Kommune
Vi søger både en SSA og en SSH til vores udekørende hjemmepleje, som hører under Lokalteam Køge Øst.
Nattevagten arbejder på tværs af hele kommunen og du får rig mulighed for at sætte din erfaring og faglighed i spil.
Vi tilbyder dig at arbejde i 7-7 med vagt hver 2. weekend – du har mulighed for at ønske lige/ulige uger.
Du vil møde ind centralt i Køge tæt på offentlige transportmidler.
Om jobbet
Du bliver en del af et stærkt team, hvor vi arbejder med sammenhængende pleje, forebyggelse og rehabilitering i borgerens eget hjem.
Vi arbejder ud fra, at den enkelte borger oplever, at hjælpen tager udgangspunkt i deres konkrete behov, og at der er kontinuitet og færrest muligt personale, der kommer i borgerens hjem.
Nattevagternes opgaver er mangfoldige og selvom vi kører alene i et område, arbejder vi tæt sammen om at yde borgeren den bedste indsats. Der er fire områder, som alle skiftes til at køre i, og dermed får alle indsigt i borgernes behov og alle har mulighed for indflydelse på tilrettelæggelsen og udførelsen af opgaverne.
Dine opgaver
Du skal bl.a. arbejde med:
- Helhedspleje ud fra en forebyggende og rehabiliterende tilgang hos den enkelte borger.
- Opfølgning på SUL/SEL/Ældrelovs-indsatser
- Være opsøgende på viden om nye faglige instrukser og retningslinjer.
- Planlægning af egne kørelister og arbejdsopgaver i samarbejde med kolleger i miniteam.
Af konkrete opgaver kan nævnes: Personlig hygiejne, forflytning/lejring, sondeernæring, Stomipleje, kateterpleje, medicinhåndtering og TOBS-score, vurdering af akut-opstået sygdom, palliative indsatser.
Når du starter hos os, vil du få en god introduktion, der er tilpasset dit behov.
Hvem er vi?
Natholdet tæller 10 kolleger – 3 ssa, 5 ssh og 2 spl. Vi er 4-5 på vagt ad gangen. Nogle har 7-7 vagtuge, andre har 5-2 afhængigt af individuelle aftaler.
Holdet er sammensat af erfarne og fagligt dygtige kolleger, der hele tiden søger de bedste løsninger for borgerne og for arbejdsforholdene.
Du møder ind på Gymnasievej 8 i Køge sammen med resten af nattevagtlaget. Sammen dækker I hele Køge Kommune i nattetimerne.
Du kører som udgangspunkt alene på din rute, og mødes med kolleger, hvor det er nødvendigt.
Du vil blive en del af en arbejdsplads, hvor vi er præget af både tradition og fornyelse, hvor det giver mening og går op i et stærkt fællesskab på holdet.
Med et job hos os, bliver du en del af en spændende kommune, der arbejder aktivt med udvikling og samskabt styring i opgaveløsningen. Det gør vi blandt andet via fælles planlægning af ruterne ved vagtstart. På den måde sikrer vi, at ruterne er mest optimale for både medarbejdere og borgere.
Hvem søger vi?
For SSA-stillingen gælder, at du skal være uddannet social- og sundhedsassistent med dansk autorisation.
For SSH-stillingen gælder, at du skal være uddannet social- og sundhedshjælper.
Det er desuden et krav, at du har kørekort til manuelt gear. Der vil være tjenestebil til rådighed.
Vores helt rette kandidat er god til, at:
- Arbejde selvstændig og træffe fagligt kvalificerede beslutninger.
- Kommunikere respektfuldt med både borgere, pårørende og kolleger.
- Dokumentere efter reglerne. Vi dokumenterer i Nexus og oplæring i systemet indgår i introduktionsforløbet.
Du skal have lyst til at bidrage til et positivt arbejdsmiljø, hvor vi støtter hinanden, så alle kan have en god arbejdsdag.
Ansøgning og vilkår
Stillingerne er på 28 timer i fast nattevagt i 7-7 rul. Mødetiden er kl. 23-07 og der er vagt hver 2. weekend.
Det vil være muligt at supplere op til fuldtid med vagter i dag- og aftenvagt, men det er ikke et krav.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Der er ansøgningsfrist onsdag den 21. oktober 2026, men tøv ikke med at sende din ansøgning hurtigt, da vi indkalder løbende.
Stillingerne ønskes besat snarest muligt.
Har du spørgsmål?
Kontakt os gerne:
Teamleder Louise Malmroes Holland på mail: [email protected] eller telefon 23 99 28 53
Teamleder Tine Johnsen på mail: [email protected] eller telefon 21 77 54 65.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 0f712e44-6187-427b-aabc-096d181ac514