Gå til indhold
Egely, Sikret afdeling logo

Omsorgsmedhjælpere til vores faglige teams i bo-enhederne for børn og unge på den sikrede institution Egely, Nørre Aaby

5580, Nørre Aaby

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
8. oktober 2026
Ansøgningsfrist
23. oktober 2026

Egely, Sikret afdeling

Åbner hos candidate.hr-manager.net

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Egely, Sikret afdeling

Vil du være med til at gøre en forskel for nogle af Danmarks mest udsatte unge om vores kerneopgave:

”Børn og unge på Egely oplever en tryg og indholdsrig hverdag med pålidelige voksne”


Vi søger nu kollegaer - meget gerne med erfaring inden for børneområdet og arbejdet med ro-skabende og mentaliserende metoder på vores sikrede og særligt sikrede afdeling.

Vi sikrer grundig introduktion, mentorordning og følgevagter i praksissamarbejdet med erfarne kollegaer i afdelingernes hverdag, så du bliver klædt på med redskaber, metoder og arbejdsgange, inden du træder ind i arbejdsopgaverne.

Lyder det som noget, du gerne vil, så skynd dig at sende en ansøgning – vi glæder os til at tale med dig, og vi inviterer løbende til ansættelsessamtaler.

Egely - kort fortalt:

Egely er Region Syddanmarks sikrede døgninstitution for unge mellem 12 og 17 år, som er anbragt på retslige eller sociale grundlag. Vi har i alt 20 pladser, hvoraf 5 er i den særligt sikrede afdeling. Der er ca. 60 unge indskrevet om året. Aktuelt har vi 2 åbne afdelinger med i alt 10 pladser.

Vi er omkring 80 medarbejdere – primært pædagogisk personale i bo-enhederne, men også psykologer, sundhedsfaglige medarbejdere, socialrådgivere, lærere og andre faggrupper.

De unge, vi arbejder med, har ofte komplekse udfordringer med udadreagerende adfærd, kriminalitet, misbrug eller psykiatriske problemstillinger.

Vores vigtigste opgave er at hjælpe de unge med at finde ro og stabilitet, så de kan opbygge nye livsstrategier og tage skridt mod en bedre fremtid.

Alle børn og unge på Egely, får tilbudt undervisning eller dagbeskæftigelse i vores interne undervisningshus, og har deres hverdags- og fritidsliv på en bo-enhed med fire andre børn og unge.

De unge anbringes ofte på baggrund af komplekse sociale, psykiatri-nære og adfærdsmæssige udfordringer såsom udadreagerende eller kriminel adfærd, misbrug og andre komorbide udfordringer.

Dine opgaver:

Som omsorgsmedhjælper på Egely får du en meningsfuld og udfordrende hverdag, hvor du:

  • Identificerer og omsætte pædagogiske mål fra handle- og lærepladser samt motivere til at igangsætte og understøtte de pædagogiske aktiviteter og aftalte indsatser.
  • Bidrager med egne faglige kompetencer ind i det helhedsorienterede tilbud og teamsamarbejde om og med børn og unge.
  • Varetager målrettet kommunikation og reflekterer over kommunikationens betydning ift. børn og unges forudsætninger og de aftalte strategier og indsatser.
  • Dokumenterer pædagogisk arbejde og tværfagligt aftalte indsatser med og om barnet og den unge.
  • Tilrettelægger aktiviteter og samvær med hensyn til den samlede ungegruppes forudsætninger og behov – herunder at indtænke behov for differentierede rammer og støtte.
Vi søger dig, der evner at:

  • Afprøve, erfaringsdanne og arbejde efter de fagligt tilrettelagte tilgange og indsatser fra det faglige team og den lovgivningsmæssige ramme i tilbuddet.
  • Etablere positive samarbejdsrelationer med børn, unge og aktører i deres liv og tilbud.
  • Arbejde loyalt med udmøntning af de faglige redskaber og metoder, som er bibragt fra kurser og uddannelsesforløb og aftalt i teamet.
  • Dokumentere, viden-dele og handle på erfaringer og opståede behov og opgaver i børn og unges tilbud og liv.
  • Bringe refleksioner, erfaringsdannelse og viden ind i det faglige team.
  • Bringe kompetencer og faglig viden fra egen uddannelse og erfaring i spil i teamets og hverdagens samarbejde kollegialt og i tilbuddet til børn og unge.
Det får du hos os:

  • En arbejdsplads med høj faglighed i tværprofessionelle teams, hvor du kan sætte dit aftryk på udvikling og kultur.
  • Grundig introduktion og mentorordning.
  • En uddannelsesplan som bl.a. indeholder kurser inden for LA2 og SIKK inden for de første års ansættelse.
  • Supervision samt sparring ved interne specialister, kolleger og ledelse.
  • Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, professionelt samarbejde og psykologisk tryghed.
Det praktiske:
Stillingerne er på 37 timer ugentligt.

Arbejdstid vil være i skiftende vagter dag/aften, hver 2. weekend samt på helligdage.

I Region Syddanmark skal alle stillinger slås op som fuldtidsstillinger. Dog skal det nævnes, at hvis du vælger at søge stillingen og du ønsker en deltidsstilling skal du skrive dette i din ansøgning

Din ansøgning skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag.

Du skal have kørekort til personbil.

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen.

Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomsten for: Omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter, overenskomst nummer 34.06.1

Ud over startlønnen, kan stillingen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Hertil kommer evt. vagttillæg.

Startløn for stillinger i Region Syddanmark

Nysgerrig efter mere?

Du kan læse mere om Egely på vores hjemmeside Egely og se vores film om at arbejde på Egely: Job på Egely

Du er også meget velkommen til at kontakte Afdelingsleder Jeannette Grath Lorentzen på tlf. 21786359 alle hverdage mellem kl. 08 – 09.

Ansøgningsfrist: Den 22. oktober 2026.
Samtaler: Der afholdes løbende samtaler, dog senest den 26. oktober 2026.
Tiltrædelse: Den 1. december 2026 eller efter aftale.
Arbejdssted: Socialcenter Lillebælt afdeling Egely, Søndergaardsvej 9, 5580 Nr. Aaby.

Der vil blive indhentet reference samt børn- og offentlig straffeattest. Det er en betingelse for ansættelse, at attesterne vurderes tilfredsstillende.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 7f15f427-d087-48cf-9c2e-ab9dc9f3204c

Praktisk info

Arbejdssted
5580, Nørre Aaby
Region
Region Syddanmark
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job