Gå til indhold
Ungehjemmet Bifrost logo
Ungehjemmet BifrostNyt på Jobnet

Social- og sundhedsassistent til nattevagt hos Ungehjemmet Bifrost

9220, Aalborg Øst

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
7. oktober 2026
Ansøgningsfrist
23. oktober 2026

Ungehjemmet Bifrost

Åbner hos go.talentech.io

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Ungehjemmet Bifrost

”Vil du gøre en forskel for unge med svær selvskadende adfærd?” Om Ungehjemmet Bifrost
Ungehjemmet Bifrost, et nyetableret døgnbehandlingstilbud beliggende på Brandevej i Aalborg Øst, danner rammen om en integreret, tværsektoriel indsats, hvor samarbejdet mellem tilbud og Aalborg Universitetshospital – psykiatriområdet er tæt og koordineret.

Målgruppen er normaltbegavede unge i alderen 14–22 år med svær selvskadende adfærd – ofte med komorbiditet.

Det faglige fundament er mentaliseringsbaseret miljøterapi (MBMT) med relationsarbejde som bærende element. Derudover arbejdes systematisk med Low Arousal 2 (LA2) og Motiverende Interview (MI). Tilbuddet er etableret i henhold til Barnets Lov § 43, stk. 1, nr. 6 og stk. 3 samt Servicelovens § 107 og med afsæt i Den Danske Kvalitetsmodel.

Vil du med på rejsen?

Vi søger ikke bare en medarbejder – vi søger en medskaber – en fagligt stærk, reflekteret og engageret, professionel fagperson, der vil være med til at skabe et højt specialiseret socialpædagogisk døgn-tilbud, hvor tryghed, struktur og udvikling går hånd i hånd.

Vi tilbyder dig:


  • Muligheden for at være med til at præge kultur, struktur og faglighed på et spritnyt tilbud
  • Et onboardingforløb, mentorordning og uddannelse i de tre faglige metoder
  • Løbende supervision og systematisk kompetenceudvikling
  • En fast struktur og rytme i hverdagen, der understøtter refleksion og mentalisering – også i pressede situationer
  • Tydelig retning og retningslinjer, så du ved, hvad der forventes
  • Et stærkt tværfagligt miljø med høj specialisering
  • Medindflydelse på arbejdstilrettelæggelsen
  • Et engageret og lærende fællesskab med fokus på trivsel for både unge og medarbejdere
Vi søger dig, der er har indsigt i arbejdet med unge med svær selvskadende adfærd. Du trives i et specialiseret miljø, møder unge, pårørende og samarbejdspartnere professionelt og positivt, og ser både faglig og personlig udvikling som en naturlig del af arbejdet. Du har stærke relations- og mentaliseringsevner, kan bevare ro og overblik i akutte situationer og arbejder engageret og loyalt med de fælles faglige tilgange og metoder, som du omsætter i praksis.

Du har som nattevagt på Ungehjemmet Bifrost et særligt ansvar for:


  • At arbejde både i vågne nattevagter og rådighedsvagter fra vagtværelse – Ungehjemmet Bifrost har to nattevagter hver nat
  • At have weekend arbejde hver anden weekend.
  • I vågne nattevagter at varetage praktiske opgaver som fx oprydning, rengøring, bagning og klargøre morgenmaden
  • At skabe en rolig, forudsigelig og tryg atmosfære i nattetimerne
  • At balancere nærvær og grænsesætning, hvis en ung ikke kan sove, er urolig eller har det svært psykisk, herunder indgå i korte støttende samtaler ved behov
  • At holde opsyn med huset, de unge og understøtte de unges oplevelse af sikkerhed
  • At observere, dokumentere og reagere på tidlige tegn på selvskade, herunder bidrage til deeskalering og forebyggelse gennem nærvær og faglige redskaber
  • At foretage faglige vurderinger og handle rettidigt og relevant ved øget risiko og akutte kriser herunder håndtere eventuelle konflikter roligt og professionelt
  • At dokumentere hændelser og give vigtig information videre i overlap til dagvagterne
Kan du se dig selv som nattevagt på Ungehjemmet Bifrost - og vil du gerne vide mere? ….så tøv ikke med at kontakte mig på tlf. 22115294 eller på mail [email protected].

Derudover kan du følge Området for Socialpsykiatri på Instagram, LinkedIn, Facebook eller kigge på Ungehjemmet Bifrost og Området for Socialpsykiatri (rn.dk) Du kan også få et billede af Specialsektoren ved at klikke på: Specialsektoren

Som uddannet social- og sundhedsassistent ansættes du efter gældende overenskomst for social- og sundhedspersonale indgået med FOA.

Stillingen er på 32 timer ugentligt.


Processen:

  • Ansøgningsfristen er den 22.10.2026
  • Ansættelsessamtalerne forventes afholdt den 27.-29.10.2026
  • Forud for samtalen fremsendes en case, som skal forberedes og fremlægges til samtalen
  • Ved tilbud om ansættelse tages referencer samt indhentes børne- og straffeattest
  • Forventet opstart i jobbet er så hurtigt som muligt
Jeg glæder mig til at møde dig

Bedste hilsner Christina Ladehoff
Tilbudsleder på Ungehjemmet Bifrost

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: cd4461af-e67f-49b7-8113-6de11b8d824f

Praktisk info

Arbejdssted
9220, Aalborg Øst
Region
Region Nordjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job