Gå til indhold
SK
Syddjurs KommuneNyt på Jobnet

Social og sundhedshjælper til aftenvagt i Ebeltoft

8400, Ebeltoft

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
25. august 2026
Ansøgningsfrist
19. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Syddjurs Kommune

 

Vi søger en social og sundhedshjælper som gerne vil være aftenvagt i Ebeltoft

Kan du lide at gøre en forskel i et andet menneskes liv? 

Har du lyst til at indgå i et tværfagligt team, hvor høj faglighed, godt teamarbejde og gode grin er kendetegnene i vores hverdag? 
 
Vi søger lige nu en ny kollega, til en stilling i primært aftenvagt til vores borgerteam, der har base på Nørreport i Ebeltoft hos borgerteam 10. 

Pr. 1 december 2026 eller efter aftale søger vi en ny kollega.

Et borgerteam består af både ufaglært, SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter og sygeplejersker samt en fast tilknyttet visitator og terapeut, som i tværfagligt samarbejde tilrettelægger plejen for teamets tilknyttede borgere. Vi vægter det gode kollegiale samvær højt, og ønsker os en kollega som gør det samme. 

Som aftenvagt vil du have mulighed for at sparre med dine kolleger i det modsatte borgerteam, samt med dine kolleger i dagvagt. Herudover vil du også om aftenen have en samarbejdskontaktflade med kolleger i Syddjurs Kommunes Sundhedsfaglige klynge.   

Som tværfagligt og medstyrende team er der frihed til at planlægge, koordinere og levere hjælpen til borgeren, også i aftentimerne. Din arbejdstid vil primært være fra kl. 15:00 – 23:00 5/2 rul.  

Kom og vær med!


Vi tilbyder:

  • God introduktion til området og individuel oplæring.
  • Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor de små tværfaglige teams giver rig mulighed for at lære hinanden godt at kende.
  • Tværfaglig sparring og et stort fokus på kompetenceudvikling.
  • En høj grad af medbestemmelse i dagligdagen.
  • Spændende arbejdsopgaver og erhvervserfaring.
  • Et arbejde i det smukke område i og omkring Ebeltoft.

Vi ønsker os af dig som kommende kollega:

  • Ansvarsfuld.
  • Fleksibel.
  • Faglig velfunderet.
  • Kreativt tænkende.
  • En god holdkammerat.
  • Har lyst til at udvikle dig både på kompetencer og personligt.

 

Hvis du tænker ”det her er mig”, så tøv ikke - Vi søger netop dig! 


Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Irene Christiansen 23351655, send gerne en sms, så ringer jeg dig gerne op.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Da vi kører mange kilometer hver dag, er kørekort en fordel (bil stilles til rådighed).

Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.

Ansøgningsfrist den 19 oktober 2026. 


Hvis den rette ansøgere er der, afholdes der løbende ansættelsessamtaler.
 

 

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling. 

Vi har et Samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; Samtaler, Fællesskab, Handlekraft, Ansvar og Udvikling. 

Se glimt af vores samarbejde på tværs af vores arbejdspladser her 

Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.  

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 61608e7a-a0b2-48d1-bc8d-c7e0c80a2859

Praktisk info

Arbejdssted
8400, Ebeltoft
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job