Gå til indhold
Plejehjemmet på Søndervang logo

Sosu-hjælper til fast nattevagt på Søndervang Plejehjem i Låsby

8670, Låsby

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
13. oktober 2026
Ansøgningsfrist
13. november 2026

Plejehjemmet på Søndervang

Åbner hos portal.signatur.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Plejehjemmet på Søndervang

Vil du være med til at skabe tryghed, nærvær og gode nætter for vores beboere - og brænder du for at gøre en positiv forskel for ældre mennesker - også når resten af huset sover - så er det måske dig, vi søger.

Søndervang Plejehjem er et mindre og meget hyggeligt plejehjem med 19 faste boliger og 1 aflastningsplads.

Her kender vi hinanden, og vi lægger stor vægt på hjemlighed, varme, nærvær og en anerkendende omgangstone.

Vi tror på, det er i mødet mellem mennesker, det gode liv skabes.
Derfor arbejder vi hver dag for, vores beboere oplever en tryg og meningsfuld hverdag, hvor deres ønsker, behov og livshistorie er i centrum.

Vi søger en engageret social- og sundhedshjælper til en fast nattevagtsstilling på 30 timer om ugen med 7/7-rul og med tiltrædelse den 1. januar 2027.

Som nattevagt får du en vigtig rolle i at sikre, vores beboere føler sig trygge, bliver mødt med respekt og får den hjælp og omsorg, de har brug for gennem natten.

Du bliver en betydningsfuld del af beboernes hverdag. Du er med til at skabe ro, genkendelighed og kontinuitet - også i de timer hvor der er mere stille i huset.

Du arbejder alene på plejehjemmet om natten, men du er aldrig alene, da der kan tilkaldes hjælp fra det tværfaglige team og natsygeplejersken.

Vi søger dig, der trives med selvstændigt arbejde, kan bevare overblikket og træffe faglige velbegrundede beslutninger - også når situationen kræver hurtig handling.

Vi søger dig der…
  • Er uddannet social- og sundhedshjælper - og har lyst til at arbejde med ældre mennesker
  • Arbejder selvstændigt, ansvarsbevidst og med høj faglighed
  • Har blik for den enkelte beboeres behov
  • Skaber tryghed gennem nærvær, ro, omsorg og en anerkendende kommunikation
  • Kan observere ændringer i beboernes tilstand, reagere relevant og videregive vigtige observationer
  • Har en god pædagogisk tilgang og kan møde mennesker med demens og andre kognitive udfordringer med tålmodighed, forståelse og respekt
  • Arbejder rehabiliterende og støtter beboerne i at bevare deres selvstændighed og funktionsevne længst muligt
  • Bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø og et konstruktivt samarbejde med kollegaer på tværs af vagter
  • Vil hjælpe med nogle praktiske ting, der skal løses i løbet af natten, så huset er klar til en ny dag

Vi kan tilbyde dig
  • En mindre arbejdsplads med en hjemlig atmosfære, hvor nærvær og omsorg er en naturlig del af hverdagen
  • Engagerede og erfarne kollegaer, der brænder for deres arbejde og for at skabe gode rammer for beboerne og deres kollegaer
  • En arbejdsplads, hvor vi vægter faglighed, dialog og samarbejde højt
  • Mulighed for faglig udvikling og for at bidrage med ideer og erfaringer
  • En arbejdsplads, hvor vi sammen arbejder for et godt og bæredygtigt arbejdsmiljø

Vores fælles kerneopgave
På Søndervang tager vi udgangspunkt i den enkelte beboer og arbejder for at understøtte et værdigt, trygt og meningsfuldt ældre liv.

Har du lyst til at blive en del af vores plejehjem - så send endelig din ansøgning.

Har du spørgsmål
til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Pia Nielsen, på mail [email protected] eller på telefon 29 28 61 82 mellem 8.30-14.00.

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning - husk at vedlægge CV og uddannelsesbevis.

Ansøgningsfrist
13. november 2026.

Samtaler afholdes
I uge 47, 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: cbb38e3a-3e5a-4df6-93fd-1cecbc1d13b8

Praktisk info

Arbejdssted
8670, Låsby
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.