Gå til indhold
RK

SSA eller SSH til dagarbejde på Plejecenter Rude Skov🌳 - Rudersdal Kommune

Sophie Magdelenes Vej 12-14, 3060, Espergærde

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Deltid
Opslået
11. september 2026
Ansøgningsfrist
2. november 2026

Rudersdal Kommune

Åbner hos rudersdal.hr-on.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Rudersdal Kommune

Kom og bliv vores nye kollega

Plejecenter Rude Skov er et dejligt hjem for mennesker med demens. Vi ligger i fantastiske, naturskønne omgivelser som bliver anvendt flittigt.

Vi er en samlet gruppe af dygtige medarbejdere, der arbejder her, fordi det er her vi gerne vil være.

Vi har fokus på det gode arbejdsmiljø og trivsel og vi møder beboerne og hinanden med respekt og et smil.

Livskvalitet er nøgleordet:

På Plejecenter Rude Skov bor der 45 beboere (2 huse) med forskellige plejemæssige behov. Vi lægger vægt på den enkelte beboers livskvalitet via gode relationer, tryghed i hverdagen samt aktiviteter. De skal have den bedste afslutning på deres liv her hos os.

Det handler om at støtte/guide/strukturere den enkelte beboers ressourcer, så de ud fra deres behov, er mest muligt inddraget i deres hverdag. Vi skal skabe livsglæde, tryghed og trivsel omkring dem, så de føler sig set, hørt og forstået.

Det er vigtigt at have et godt samarbejde med deres familier og inddrage dem mest muligt. Det er ofte meget svært, at være pårørende og se de forandringer der sker med deres kære og her spiller vi som medarbejdere og leder en vigtig rolle. Vi skal støtte/vejlede dem i, hvordan man skaber de bedste øjeblikke sammen.

Vi arbejder med tidlig opsporing og triagering for at sikre den bedst mulige trivsel for beboerne.

Dine arbejdsopgaver er:

At du støtter beboerne fysisk og psykisk i hverdagens udfordringer, så de føler sig værdsat som menneske.

Du skal hjælpe, støtte og guide beboerne med det de ikke selv kan mere bl.a. personlig pleje, med at spise, tøjvask og oprydning i deres bolig samt tilrettelægge aktiviteter der giver mening for beboerne.

At indgå i et samarbejde med kollegaer på en anerkendende måde så vi i fællesskab kan udvikle os.

For at sikre kontinuitet af plejen skal du kunne dokumentere på dansk i KMD Nexus.

Din personlige og faglige profil:

Uddannet social- og sundhedsassistent eller social - og sundhedshjælper

  • Du skal være god til at skabe et miljø der giver ro/struktur/trivsel for den enkelte beboer.
  • Du skal kunne aflæse/reagere på den enkeltes beboers adfærd
  • Du skal anerkende og værdsætte den enkelte beboer
  • At du er engageret, omsorgsfuld, tålmodig og positiv
  • At du bidrager til at vedligeholde det gode arbejdsmiljø
  • At du taler, forstår, skriver og læser godt dansk, da dansk er vores arbejdssprog

Nyansatte:

Vi lægger vægt på en god introduktion og har udarbejdet et introduktionsprogram, som vil blive tilpasset i forhold til dine erfaringer og kompetencer.

Vi er åbne overfor hvor mange timer du ønsker at arbejde. Der er weekendvagt hver 3. weekend.

Ansættelsessamtaler:

Vil blive afholdt løbende, da stillingen er ledig

Løn efter overenskomst:

Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest og reference.

Arbejdssted:

Adresse: Sophie Magdelenes Vej 12-14, 3060 Birkerød

Yderligere information

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Lene Uhre Christensen

Afdelingsleder

[email protected]

Tlf.: 72683149

Ansøgningsfrist:

1. november 2026

Rudersdal Kommune ligger naturskønt i et af Nordsjællands smukkeste områder – tæt på skov og mark og med nærhed til sø og hav. Vi har en ambition om at være landets bedste bo-kommune. Vi vil møde kommunens borgere dér, hvor de er, og vi vil gerne finde nye veje sammen.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 8e312825-9319-4346-a5b7-4e0ce3349dea

Praktisk info

Arbejdssted
Sophie Magdelenes Vej 12-14, 3060, Espergærde
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Deltid
Tilbage til alle job