Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Privathjælpen Holstebro ApS
Vil du have faglighed, frihed og gode kollegaer – og samtidig en arbejdsplan, der også giver plads til livet uden for jobbet?
Hos Privathjælpen Holstebro søger vi en social- og sundhedsassistent til vores aftenteam.
Du får en hverdag med stor selvstændighed og ansvar, men du står aldrig alene. Du bliver en del af et fast aftenteam, hvor vi bruger hinandens faglighed, hjælper hinanden og sammen sørger for, at vores borgere får en tryg og værdig aften.
Stillingen er på 28–34 timer om ugen, og vi aftaler sammen, om du arbejder hver 2. eller hver 3. weekend.
Vi ved nemlig, at et godt arbejdsliv også skal passe sammen med dit privatliv.
Hvad får du hos os?
Et fast aftenteam med gode kollegaer
Du bliver en del af et team, hvor vi kender hinanden, hjælper hinanden og samtidig har plads til humor og et godt grin.
Frihed og selvstændighed
Som SSA i aftenvagt får du mulighed for virkelig at bruge din faglighed. Vi har tillid til, at du kan træffe beslutninger og tage ansvar – og der er samtidig altid mulighed for faglig sparring.
Indflydelse på din arbejdsdag
Der er kort vej til ledelsen hos os. Vi lytter til vores medarbejdere, og du får reel mulighed for at påvirke både arbejdsgange og din egen hverdag.
En arbejdsplads, der forsøger at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen
Vi gør os umage for at imødekomme ønsker til fri, ferie og arbejdstid, når det kan lade sig gøre.
Mulighed for mere ansvar, hvis du har lyst
Har du ambitioner om at udvikle dig, er der mulighed for at få mere ansvar – eksempelvis som teamleder.
Faglig udvikling
Du får kompetente kollegaer at sparre med samt mulighed for kurser, faglig undervisning og udvikling.
Og så prioriterer vi også det sociale med arrangementer, hvor vi mødes på tværs af vores teams.
Hvem håber vi, du er?
Du er uddannet social- og sundhedsassistent, og du har lyst til at bruge din faglighed og gøre en reel forskel for vores borgere.
Vi håber også, at du:
er fagligt stærk og tager ansvar
er stabil og en kollega, man kan regne med
har erfaring med dokumentation – gerne KMD Nexus
trives med selvstændighed og kan bevare overblikket
har lyst til at dele din viden og hjælpe dine kollegaer
er nysgerrig på borgernes behov og opsøger den nødvendige viden
bidrager til et godt arbejdsmiljø og et stærkt fællesskab
💛 Pleje og omsorg med værdighed
Privathjælpen Holstebro er den eneste private leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp i Holstebro Kommune.
For os handler hjemmepleje ikke bare om at løse en række opgaver. Det handler om mennesker, relationer, tryghed og livskvalitet.
Vores vision er at yde pleje og omsorg med værdighed – og det kræver dygtige medarbejdere, der har lyst til at gøre en forskel.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem KA Pleje og FOA.
Måske er det dig, vi mangler?
Du behøver ikke have besluttet dig på forhånd. Er du nysgerrig på jobbet eller vil høre mere om, hvordan det er at være SSA i vores aftenteam, er du meget velkommen til at ringe.
Kontakt Jannie L. Mortensen på 61 97 97 10.
Vi glæder os til at høre fra dig .
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: c27ca0d1-07e2-46c4-8e4e-780ca0e20677