Gå til indhold
TØ

SSH-Aftenvagt med hjerte, humor og høj faglighed

8752, Østbirk

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
1. oktober 2026
Ansøgningsfrist
26. oktober 2026

Team Østbirk - Gedved SÆ

Åbner hos portal.signatur.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Team Østbirk - Gedved SÆ

Bliv en del af Østbirk/Gedved Hjemme- og Sygepleje som SSH fast aftenvagt

Vil du være en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor nærvær, faglighed og samarbejde går hånd i hånd?
Trives du i aftenvagten, hvor relationer, ro og overblik får lov at fylde – og hvor du virkelig kan gøre en forskel for borgerne?
Så er det måske dig, vi søger som social- og sundhedshjælper til fast aftenvagt i Østbirk/Gedved Hjemme- og Sygepleje.

Du bliver en del af et engageret team med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og ufaglærte medarbejdere, hvor vi hjælper hinanden, løfter i flok og møder både borgere og kollegaer med respekt og ordentlighed.

Hvem er vi?

Vi holder til i naturskønne omgivelser i Østbirk og arbejder i mindre tværfaglige teams med borgeren i centrum.
Hos os bliver du hurtigt en del af fællesskabet.
Vi har en uformel omgangstone, plads til grin og stor respekt for den faglighed og personlighed, vi hver især bringer med os.
Vi arbejder rehabiliterende og med helhedspleje, hvor borgernes selvbestemmelse, livskvalitet og tryghed er i fokus.
Samtidig er vi i gang med en spændende udvikling med blandt andet velfærdsteknologiske løsninger, tværfaglige samarbejder og øget medarbejderinddragelse på blandt andet vagtplanlægningen.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med høj faglighed og godt humør
  • Et stærkt kollegialt fællesskab
  • Synlig og nærværende ledelse
  • Grundig introduktion og onboarding
  • Faglig sparring og tæt samarbejde på tværs af faggrupper
  • Mulighed for indflydelse og medansvar i hverdagen
  • En arbejdsplads i udvikling med fokus på både borgere og medarbejdere
Vi søger dig, der:
  • Er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Har lyst til primært at arbejde i aftenvagt
  • Kan arbejde hver 2. weekend
  • Trives med både selvstændighed og teamwork
  • Har blik for omsorg, relationer og helhedspleje
  • Bidrager positivt til arbejdsmiljøet
  • Kan skabe ro og overblik – også når hverdagen er travl
  • Har kørekort
Praktisk information
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt eller efter aftale.
Ansættelse ønskes hurtigst muligt eller pr. 01.12.26.

Ansøgningsfrist: 26.10.26
Samtaler afholdes løbende.

Har du spørgsmål til stillingen – eller har du lyst til at mærke stemningen og hilse på os – er du meget velkommen til at kigge forbi til en uforpligtende snak og en kop kaffe.

Kontakt

Katrine Birch Drud-Jensen
Daglig leder
Tlf. 23 25 46 22

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Vi fastsætter løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og relevante forhåndsaftaler om lokal løndannelse inden for det enkelte fagchefområde. Du kan se lønniveau, herunder grundløn og pension, i kommunernes og regionernes løndatakontor her.
Den konkrete løn afhænger af stillingen samt dine erfaringer og kvalifikationer og kan ud over grundlønnen bestå af relevante, forhandlede tillæg.

 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: bea8b624-b52d-4591-a32d-3f9dfec64fe5

Praktisk info

Arbejdssted
8752, Østbirk
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.