Gå til indhold
PK

SSH´er og SSA´er søges til plejecenter Kong Gauers Gård.

7080, Børkop

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Deltid
Opslået
6. oktober 2026
Ansøgningsfrist
25. oktober 2026

Plejecenter Kong Gauers Gård

Åbner hos portal.signatur.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Plejecenter Kong Gauers Gård

Vil du gøre en forskel? Vi søger SSH´er og SSA´er til primær dagvagt.

Hos os er omsorg ikke bare en del af jobbet, det er kernen i alt vi gør. Vi arbejder tværfagligt og tæt sammen døgnet rundt, for at sikre tryghed, nærvær og høj kvalitet i plejen.

Bliv en del af et stærkt og levende fællesskab, hvor relationer og menneskelig kontakt er i centrum og hvor generationer mødes i en meningsfuld hverdag.

Vi søger DIG, en ildsjæl, der brænder for faget og hvor du får mulighed for at bruge og udvikle dine faglige kompetencer til at skabe en hverdag, hvor vores beboere og pårørende bliver set og hørt med respekt og nærvær.

Om jobbet
Vi søger SSH´er og SSA’ er til primær dagvagt, med arbejde hver anden weekend.

På Kong Gauers Gård får du en unik mulighed for at arbejde på et nyt plejecenter, hvor du kan være med til at præge og videreudvikle kulturen.
Vi møder både beboer og kolleger med respekt, åbenhed og faglig stolthed. Samarbejde på tværs af vagtlag er en naturlig del af hverdagen og vi vægter at skabe en kultur, hvor alle føler sig set, hørt og aktivt bidrager til fællesskabet.

Om os
Kong Gauers Gård er Danmarks nye generationsfællesskab, hvor ældre og børn mødes til leg, samvær og fællesskab. Vi er et plejecenter og en daginstitution, som er integreret i samme bygning. Plejecentret har 79 lejligheder fordelt på tre længer med to bo-enheder i hver. Hver bo-enhed har 13 eller 14 beboere, og vi rummer både enlige og par. I midten ligger centerbygningen med daginstitution og fælleslokaler. Det er her, der er mulighed for socialt samvær, motorisk udfoldelse og kreative aktiviteter. Vi har aktivitetsmedarbejdere, som arbejder med generationsfællesskabet og skaber bro mellem børn og ældre – en indsats, som vi forventer, at du også deltager aktivt i. Vi har stort fokus på at give vores beboere en dejlig, tryg og meningsfuld hverdag. Her bestemmer beboerne selv tempoet og har medindflydelse på, hvordan deres dag skal forløbe.

Vi søger dig, der
  • Er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper – gerne med erfaring fra ældreområdet
  • Møder beboerne med respekt, omsorg og et rehabiliterende blik
  • Trives med ansvar og kan bevare overblikket
  • Arbejder struktureret og bidrager til et godt samarbejde med kolleger og øvrige faggrupper
  • Ser dokumentation som en naturlig del af den faglige indsats og bidrager til, at dokumentationen i Nexus er opdateret og understøtter både kvalitet, patientsikkerhed og et godt tværfagligt samarbejde
  • Har lyst til at bidrage til udvikling, læring og høj faglig kvalitet
  • Er fleksibel, positiv og bidrager til et godt arbejdsmiljø

Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 25. Oktober 2026.

Samtaler forventes afholdt
Vi holder løbende samtaler og sidste samtaledato er den 28. Oktober 2026.

Har du lyst til at vide mere?
Hvis du gerne vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Heidi Grønbjerg på [email protected] eller på 30 34 86 98.
Assisterende sygeplejefaglig leder Eva Ahm Holberg [email protected] eller på 24 29 93 77.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.

SSH
Ansættelse sker efter overenskomsten for 73.01 Social- og sundhedspersonale - SSH, §§ 4-6. Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension er grundløntrin (trin 19-22) baseret på anciennitet, ligger i intervallet kr. 27.664 – 32.447. Den endelige indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af uddannelse, erfaring og kvalifikationer samt den konkrete tilbudte stilling.

SSA
Ansættelse sker efter overenskomsten for 73.01 Social- og sundhedspersonale - SSA, §§ 4-6. Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension er grundløntrin (trin 24-27) baseret på anciennitet, ligger i intervallet kr. 29.579 – 34.898. Den endelige indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af uddannelse, erfaring og kvalifikationer samt den konkrete tilbudte stilling.

Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt og ansættelsesdato senest d. 1 december 2026 eller snarest derefter.

Arbejdstiden er 30-37 timer om ugen.

Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 63c4e9eb-12f5-42af-83e3-77d5caaf45cc

Praktisk info

Arbejdssted
7080, Børkop
Region
Region Syddanmark
Ansættelsestype
Deltid
Tilbage til alle job