Gå til indhold
Psykiatrisk Center Glostrup logo

Sygeplejerske/Social- og sundhedsassistent til barselsvikariat i åbent afsnit 174/176, Psykiatrisk Center Glostrup.

2600, Glostrup

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Tidsbegrænset
Opslået
7. oktober 2026
Ansøgningsfrist
24. oktober 2026

Psykiatrisk Center Glostrup

Åbner hos candidate.hr-manager.net

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Psykiatrisk Center Glostrup

Vores 2 gode kollegaer er i lykkelige omstændigheder. Derfor søger vi en sygeplejerske/SSA til et 10 måneders barselsvikariat på hvert af vores 2. velfungerende åbne afsnit – så, hvis du har lyst til psykiatri, - så bliv en del af et stærkt fællesskab med høj faglighed.


Afsnit 174 + 176 er åbne psykiatrisk afsnit med plads til henholdsvis 19 og 20 patienter. Vi modtager mennesker med alle slags psykiske lidelser. Vores patienter bliver visiteret til åbent afsnit og har behov for behandling, omsorg og støtte under indlæggelse. Indlæggelsestiden er individuel og udskrivelsen planlægges, når det enkelte menneskes tilstand tillader, at andre fagprofessionelle udenfor hospitalsindlæggelsen kan overtage behandlingen.

Du kommer til at arbejde ud fra en Recovery orienteret tilgang med miljøterapeutiske og kognitive metoder. Vi stræber efter at skabe de bedste rammer for både patienter og personale. Hos os er patientinvolvering, venlighed, nysgerrighed, faglighed og samarbejde nøgleord.


Personalegrupperne på begge afsnit er engagerede og med en bred sammensætning af erfaring, alder og baggrund. Vi vægter faglig sparring, udvikling, gode grin og en hverdag hvor vi bestræber os på at yde det bedste for vores patienter.

Vi har stort fokus på hele tiden at have et godt arbejdsmiljø. Vi anvender trivselsmålinger systematisk i forhold til at værne om gode betingelser for afsnittets personale. Senest har vi sat fokus på indsatser, som skal forbedre plejepersonalets muligheder for fordybelse og koncentration ved at mindske afbrydelser i arbejdet.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:


  • Kontaktpersonfunktion for en gruppe patienter
  • Udførsel af interventioner relateret til individuelle patient- og behandlingsplaner
  • Medicindosering – og administration; (SSA skal have medicinkompetence)
  • Samarbejde med kolleger og tværfagligt personale om den enkeltes behandlingsforløb
  • Samarbejde med patienters pårørende og netværk
  • Samarbejde med ambulante og tværsektorielle aktører for at understøtte sammenhæng i patienters forløb
  • Lejlighedsvis ansvarshavende sygeplejerske
  • Deltagelse i praktiske opgaver ift. den daglige drift i afsnittet
Vi tilbyder

  • Introduktion til afsnittet og dine arbejdsopgaver. Du vil blive tilknyttet en mentor i afsnittet
  • Et kollegaskab præget af høj faglighed, samarbejde og indbyrdes hjælp
  • Løbende kurser ift. konflikthåndtering og deeskalerende teknikker
  • Mulighed for sparring og faglig udvikling: Vi prioriterer supervision x 1 ugentligt og daglig faglig sparring som en naturlig del af arbejdet, så vi sammen kan styrke og udvikle den psykiatriske sygepleje
Vores forventninger til dig:

  • Du er sygeplejerske eller SSA med dansk autorisation og har interesse for psykiatrisk sygepleje
  • Du trives i arbejdet med relationer og kan indgå tæt samarbejde med patienter, pårørende og kolleger
  • Du arbejder med respektfuld og tydelig kommunikation, hvor du tilpasser din tilgang til den enkelte patients behov og situation
  • Du er fagligt velfunderet og motiveret for at udvikle den faglige kvalitet i sygeplejen
Løn- og ansættelsesvilkår:

Vi tilbyder et barselsvikariat med tiltrædelse hurtigst mulig og 10 måneder frem. Stillingen er med blandede vagter og Weekendarbejde hver 2. weekend.

Afhængigt af uddannelse, vil ansættelse ske i henhold til overenskomst for

  • ikke-ledende personale på sundhedskartellets område med lønindplacering som sygeplejerske
  • social- og sundhedspersonale indgået mellem RLTN og FOA med lønindplacering som social- og sundhedsassistent
Afsnittene er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandede vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale/arbejdstidsreglerne i overenskomsten.

Afsnit 174 + 176 er beliggende på Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup og er en del af Psykiatrisk Center Glostrup, Amager- og Hvidovre Hospital.


Ansøgningsfrist via linket senest d. 23. oktober 2026. Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning.

Vi forventer at holde ansættelsessamtale uge 44 og 45.

Hvis du har spørgsmål, vil komme og se afsnittet eller ønsker at vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:

  • Oversygeplejerske Susanne Raagaard Troen Sørensen: tlf.: 30 44 91 47
  • Sygeplejerske med specialfunktion Camilla Schjeldal tlf.: 38 64 05 74
Vi ser frem til at høre fra dig!

Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelser.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 98c7b2da-580f-4f57-904e-0ed778d6fc81

Praktisk info

Arbejdssted
2600, Glostrup
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Tidsbegrænset
Tilbage til alle job