RM
Region MidtjyllandNyt på Jobnet

Sygeplejerske til Medicinsk sengeafsnit 2

8700, Horsens

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
20. august 2026
Ansøgningsfrist
18. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Region Midtjylland

 

Hvis du som sygeplejerske søger et af de bredeste og mest udviklende specialer, og samtidig ønsker at indgå i en stabil og rummelig personalegruppe, der sætter en ære i at levere sygepleje af højeste kvalitet, så er dette stedet for dig.

Vi søger dygtige sygeplejersker med interesse for løbende faglig og personlig udvikling til Medicinsk Sengeafsnit 2, Ældremedicinsk Sengeafsnit. 
Stillingerne er med blandede vagter; primært dagvagt og enten aftenvagt eller nattevagt. 
Nyuddannede sygeplejersker bliver ansat til vores 2-årige introduktionsstillinger. 

OBS: Vi søger pt ikke sygeplejersker til evalueringsstillinger. 

Har du lyst til at blive en del af et afsnit med et spændende og bredt speciale, samt en god og inkluderende personalegruppe, med et rigtigt godt arbejdsmiljø? Har du lyst til at samarbejde om og bidrage til vores gode patientforløb?                  

                                           Så er det lige dig, vi søger!

Vi er et nyere renoveret medicinsk afsnit med primært ældremedicinske og intern medicinske patienter. Vi har en tilhørende Klinik for Ældresygdomme der bl.a. ser geriatriske patienter fra Akutafdelingen på MS2 og følger op på komplekse forløb efter indlæggelse. Endvidere har Klinik for Ældresygdomme stor ambulant aktivitet med f.eks. faldudredning og demensudredning 

Det ældremedicinske område er kendetegnet ved et helhedssyn omkring patienten, både hvad angår behandling af sygdom og den sociale situation. Blandt vores patienter vil du møde en bred vifte af akutte sygdomme og kroniske tilstande. Du vil i høj grad få den grundlæggende sygepleje i spil, samt varetage komplekse forløb med stuegang og planlægning af udskrivelse. Vi arbejder i høj grad tværfagligt og tværsektorielt, og vi sætter en stor ære i at være grundige. Vi arbejder med primary nursing i teams med timeout som en vigtig bestanddel af dagens arbejde.

På Medicinsk Sengeafsnit 2 tager vi rigtigt godt imod dig, og du bliver tilknyttet vores 2 introduktionssygeplejersker, som tilpasser introduktionen til dine kompetencer og læringstempo. Introduktionen tilbyder tæt følgeskab med introduktionssygeplejerskerne. Vi har en god trivselskultur med en høj grad af psykologisk tryghed på afsnittet, hvor det altid er muligt at få sparring og hjælp. Du kommer i onboarding forløb, som hjælper dig med at falde godt til hos os. Hvad tilbyder vi af spændende muligheder for dig?

  • Spændende arbejde med udfordringer og ansvar, hvor vi tager afsæt i dit potentiale.
  • Mulighed for fordybelse inden for udvalgte interesseområder med relevans for den ældre medicinske patient.
  • Kompetenceudvikling med deltagelse i relevante faglige fora, kurser og bl.a. uddannelsen "Akut sygepleje til den indlagte patient på den medicinske afdeling" og ”Efteruddannelsen i geriatri”.
  • Afsnit med høj faglighed og fokus gode patientforløb 
  • Tæt samarbejde med vores koordinatorer, specialeansvarlige, udviklingssygeplejerske udskrivelseskoordinator og tværfaglige kollegaer.  
  • Tæt kollegialt og venskabeligt sammenhold og en god tone, også med humor, hvor vi fælles løfter de daglige opgaver. 
  • 2-årig introduktionsstilling til nyuddannede sygeplejersker, hvor der efter et år er udeophold på andre relevante afsnit. 

Vi ønsker en kollega der:

  • Har gode faglige kompetencer og en refleksiv tilgang. 
  • Ønsker at lære nyt og udvikle sig.
  • Har lyst til at bidrage til udvikling og implementering af ny viden, til gavn for vores patienter og pårørende
  • Har øje for patient og pårørendeperspektivet. 
  • Er imødekommende og kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre
  • Har lyst til at indgå i en personalegruppe, hvor vi sætter en ære i den gode dialog, det gode humør og et godt sammenhold, både internt og med vores samarbejdspartnere
  • Ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Er fleksibel ift. vagtarbejde inden for rimelige rammer

Vi tilbyder lige nu sygeplejerskestillinger med uddannelsesforløb inden for det geriatriske speciale med opstart efter aftale. Du indgår efter den initielle introduktion i normeringen og vagtrul, og vi er fleksible ift. vagtplanlægningen. Stillingerne indebærer vagt hver 3. weekend samt vagtarbejde i toholdsskift. Stillingerne er på 37 timer/ugen.

Ansøgningsfristen er fredag den 18.09.2026 og samtaler afholdes løbende

Løn – og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Oversygeplejerske Nanna Iversen, tlf. 40262380 eller nanivers@rm.dk

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Ansættelsen er betinget af bestået eksamen, tilfredsstillende autorisation og børneattest.
 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 45760738-c032-456e-8fe1-b5fbecb76fe6

Praktisk info

Arbejdssted
8700, Horsens
Region
Region Midtjylland
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
18. september 2026
Tilbage til alle job