Gå til indhold
Ungehjemmet Bifrost logo
Ungehjemmet BifrostNyt på Jobnet

Sygeplejerske til Ungehjemmet Bifrost

9220, Aalborg Øst

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
7. oktober 2026
Ansøgningsfrist
23. oktober 2026

Ungehjemmet Bifrost

Åbner hos go.talentech.io

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Ungehjemmet Bifrost

”Vil du gøre en forskel for unge med svær selvskadende adfærd?” Om Ungehjemmet Bifrost
Ungehjemmet Bifrost, et nyetableret døgnbehandlingstilbud beliggende på Brandevej i Aalborg Øst, danner rammen om en integreret, tværsektoriel indsats, hvor samarbejdet mellem tilbud og Aalborg Universitetshospital – psykiatriområdet er tæt og koordineret.

Målgruppen er normaltbegavede unge i alderen 14–22 år med svær selvskadende adfærd – ofte med komorbiditet.

Det faglige fundament er mentaliseringsbaseret miljøterapi (MBMT) med relationsarbejde som bærende element. Derudover arbejdes systematisk med Low Arousal 2 (LA2) og Motiverende Interview (MI). Tilbuddet er etableret i henhold til Barnets Lov § 43, stk. 1, nr. 6 og stk. 3 samt Servicelovens § 107 og med afsæt i Den Danske Kvalitetsmodel.

Vil du med på rejsen?

Vi søger ikke bare en medarbejder – vi søger en medskaber – en fagligt stærk, reflekteret og engageret, professionel fagperson, der vil være med til at skabe et højt specialiseret socialpædagogisk døgntilbud, hvor tryghed, struktur og udvikling går hånd i hånd.

Vi tilbyder dig:


  • Muligheden for at være med til at præge kultur, struktur og faglighed på et spritnyt tilbud
  • Et onboardingforløb, mentorordning og uddannelse i de tre faglige metoder
  • Løbende supervision og systematisk kompetenceudvikling
  • En fast struktur og rytme i hverdagen, der understøtter refleksion og mentalisering – også i pressede situationer
  • Tydelig retning og retningslinjer, så du ved, hvad der forventes
  • Et stærkt tværfagligt miljø med høj specialisering
  • Medindflydelse på arbejdstilrettelæggelsen
  • Et engageret og lærende fællesskab med fokus på trivsel for både unge og medarbejdere
Vi søger dig, der er en faglig stærk og erfaren sygeplejerske og gerne har indsigt i arbejdet med unge med svær selvskadende adfærd. Du trives i et specialiseret miljø, møder unge, pårørende og samarbejdspartnere professionelt og positivt, og ser både faglig og personlig udvikling som en naturlig del af arbejdet. Du har stærke relations- og mentaliseringsevner, kan bevare ro og overblik i akutte situationer og arbejder engageret og loyalt med de fælles faglige tilgange og metoder, som du omsætter i praksis. Du motiverer og inddrager de unge i behandlingsprocessen og understøtter deres selv- og medbestemmelsesret på en måde, så deres håb og drømme kommer til udtryk.

Du har som sygeplejerske på Ungehjemmet Bifrost et særligt ansvar for den sundhedsfaglige indsats og koordinering, herunder sikre systematisk observation, vurdering og opfølgning på de unges helbreds- og sundhedstilstand samt iværksætte og løbende justere den sundhedsfaglige udredning i samarbejde med ledelsen.

Dine særlige opgaver vil bl.a. være:


  • Medicinhåndtering; medansvar for korrekt håndtering, dispensering og administration af medicin, at sikre overholdelse af gældende lovgivning og lokale instrukser samt at oplære og vejlede kollegaer i medicinhåndtering
  • Dokumentation og kvalitetssikring; at dokumentere i relevante systemer, at sikre tilbuddet lever op til kravene fra Styrelsen for Patientsikkerhed og sammen med tilbuddets anden sygeplejerske være tovholder for arbejdet med utilsigtede hændelser (UTH) herunder løbende sagsbehandling og organisatorisk læring heraf
  • Tværfagligt samarbejde; i samarbejdet med ledelsen at sikre tilbuddet har fokus på hvilke sundhedsopgaver tilbuddet kan og må løse - herunder beskrivelse af faggruppers ansvar og kompetencefordeling, at sikre et godt samarbejde med samarbejdspartnere under sundhedsloven fx praktiserende læger, hjemmesygepleje, hospitaler og psykiatriområdet samt at deltage i møder og koordinere den sundhedsfaglige indsats på tværs af sektorer
  • Sundhedsfaglig sparring og undervisning; at vejlede og oplære pædagogisk personale i sundhedsfaglige problemstillinger, at bidrage til sundhedsfaglig kompetenceudvikling i personalegruppen – fx vejledning og undervisning i førstehjælp samt sikre implementering af relevante sundhedsfaglige retningslinjer, procedurer og instrukser
  • Forebyggelse og sundhedsfremme; at arbejde med forebyggelse af tegn på sygdom samt understøtte de unges egenomsorg og mestring
Dine opgaver vil i øvrigt være at tilrettelægge og gennemføre individuelle behandlingsindsatser med afsæt i kommunens bestilling, være kontaktperson for et antal unge og samarbejde tæt med dine kolleger i kontaktteamet og det øvrige pædagogiske personale og ledelse i et tværfagligt miljø, hvor vi spiller hinanden gode. Vi forventer, at du arbejder både dag-/aften- og weekendvagter, som vi tilrettelægger på en måde, så du kan varetage dine særlige opgaver.

Du har weekend arbejde hver anden weekend.

Kan du se dig selv som sygeplejerske på Ungehjemmet Bifrost - og vil du gerne vide endnu mere? …. så tøv ikke med at kontakte mig på tlf. 22115294 eller på mail [email protected].

Derudover kan du følge Området for Socialpsykiatri på Instagram, LinkedIn, Facebook eller kigge på Ungehjemmet Bifrost og Området for Socialpsykiatri (rn.dk) Du kan også få et billede af Specialsektoren ved at klikke på: Specialsektoren

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer.

Stillingen er som udgangspunkt 37 timer ugentligt.


Processen:

  • Ansøgningsfristen er den 22.10.2026
  • Ansættelsessamtalerne forventes afholdt den 27.-29.10.2026
  • Forud for samtalen fremsendes en case, som skal forberedes og fremlægges til samtalen
  • Ved tilbud om ansættelse tages referencer samt indhentes børne- og straffeattest
  • Forventet opstart i jobbet er så hurtigt som muligt
Jeg glæder mig til at møde dig

Bedste hilsner Christina Ladehoff
Tilbudsleder på Ungehjemmet Bifrost

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 6970990d-0db5-45b6-9325-06fa59d2d8a4

Praktisk info

Arbejdssted
9220, Aalborg Øst
Region
Region Nordjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job