Gå til indhold
A priori ApS logo
A priori ApSNyt på Jobnet

Tilkaldevikarer søges - en eller to Personlige assistenter (handicaphjælpere) til vikarvagter

4400, Kalundborg

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Tidsbegrænset
Opslået
7. oktober 2026
Ansøgningsfrist
1. november 2026

A priori ApS

Åbner hos jobnet.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra A priori ApS

Tilkaldevikarer søges - en eller to Personlige assistenter (handicaphjælpere) til vikarvagter i 24 timers ordning i ugerløse 4400 Kalundborg ved sygdom eller ferie i mit faste team, med mulighed for på sigt at overgå i en fast stilling.  Det er vigtigt for mig, at du har mulighed for at træde til med kort varsel. 

Jeg kan allerede nu tilbyde en vagt onsdag den 9. og en torsdag den 10. december 2026. Alle vagter er 07.00 til 07.00. 

Jeg er en livsglad kvinde, bosat  i Ugerløse, Kalundborg Kommune, hvor ride konkurrencer er en stor del af hverdagen. Derfor er erfaring med heste og håndtering af heste et stort ønske. 

Jeg er en kvinde på 42 år med Cerebral Parese. Jeg bor i et rækkehus i Ugerløse, Kalundborg kommune.

Jeg søger en eller to personer, der har tid og lyst til at blive faste vikarer i mit team med mulighed for, hvis man passer godt sammen med mig og i teamet på sigt at blive en del af mit velfungerende team, der består af en lille håndfuld stabile ansatte. Vagterne er a 24 timers varighed (07.00-07.00), hvor man sover, men bliver vækket, når jeg har brug for hjælp til toiletbesøg eller med dynen i løbet af natten.   

Dagene er blandt andet fyldt med min store passion som er heste og ridesport. Jeg dyrker Western disciplinen Reining med min skønne hest Goldy: en American Quarter hoppe på 15 år.

Vi er et godt match,  og deltager i konkurrencer både i ind- og udland, vi er blevet Danmarksmestere, flere gange samt Europamestre i 2021 og 2022, og jeg drømmer om en dag også at kunne deltage i VM.  I forår- sommersæsonen dyrker jeg ligeledes Frame Running, hvor jeg vandt guld på både 40,60 og 100 meter distancen ved et internationalt stævne i sommeren 2025. 

Ud over hestesport interesserer jeg mig for det handicappolitiske felt og har været med i både dokumentarudsendelser og kampagnefilm, blandt andet Mormors Bordel med Karen Thisted og Suzanne Bjerrehus. Jeg holder også af en god koncert eller en tur i biografen, når der en sjældent gang i mellem er overskud til det.

Jeg har brug for hjælp til personlig pleje, af- og påklædning og andre former for praktisk hjælp i hjemmet til fx borddækning, støvsugning m.v.. Jeg har stand-funktion med støtte og 90% funktion i højre hånd. Jeg har ingen selvstændig gangfunktion, udover med støtte at kunne tage få skridt. Jeg har en forflytningsplatform til brug ved forflytning mellem f.eks. kørestol og toilet og mellem kørestol og seng. Jeg anvender el-kørestol, som jeg selv betjener med min højre hånd, når jeg færdes inde eller ude.                                                                                                                                               

Jeg søger en ansvarsfuld og empatisk person til mit team

Jeg søger en der har plads i kalenderen især i hverdagene til at tage en ekstravagt en gang imellem ved sygdom eller ferie i mit faste team. Jeg forstiller mig at du måske allerede arbejder som personlig assistent/hjælper eller et andet job hvor du ikke arbejder alle dage og derfor har nogle faste dage, hvor du så ville kunne træde til og hjælpe mig, som vikar. Jeg forestiller mig, at du er en person, der er glad for dyr og har du erfaring med håndtering af heste er dette et stort plus. Jeg forestiller mig, at du kan se sig selv i en struktureret hverdag. Jeg har egen bil (kassevogn med manuelt gearskifte). Jeg har ikke selv kørekort, så det er derfor nødvendigt, at du har B kørekort og det er helt klart et ekstra plus hvis du har E (trailer) kørekort, da der er situationer, da det vil være rart at have muligheden for at kunne køre med min hest.

Jeg tilbyder et røgfrit arbejdsmiljø, samt eget personalerum. Jeg har stort fokus på det gode arbejdsmiljø og ser det som et fælles ansvar at sørge for dette. Jeg værdsætter derfor positiv og åben kommunikation, som derved sikrer en høj trivsel for alle i teamet.  

Det praktiske omkring jobbet 

·      Send en en kort beskrivelse af dig selv, dine kompetencer og hvilke dage du vil kunne tage vikarvagter, til mig personligt på mail adressen: [email protected].

·      Startdato: hurtigst muligt

·      Vikarstilling ved sygdom og ferie blandt mine faste ansatte med mulighed for fastansættelse ved det rette match.   

·      Sidste frist for ansøgning; hurtigst muligt 

·      Jeg afholder samtaler løbende, så A Priori og jeg forbeholder os retten til at fjerne jobopslaget før sidste frist, hvis den rette kandidat er fundet

·      Spørgsmål til jobbet rettes ligeledes til mig på mail: [email protected] spørgmål til mig, spørgsmål til løn samt ansættelsesvilkår rettes til Apriori; Bo Andersen eller Gitte Jensen se kontrakt oplysningerne på dem, under “Løn- og ansættelsevilkår”  

LØN- og ansættelsesvilkår 

Du vil blive ansat af A Priori, som indhenter børne- og straffeattest ved ansættelse

Lønnen følger det gældende takstblad for handicaphjælpere som pr. 1/4-2026 beløber sig af 162,34 kr. pr. time hertil tidstillæg, spørgsmål om dette kan rettes til konsulenterne Bo Andersen eller Gitte Jensen på tlf: 93404848 på hverdage mellem 09:00 - 15:30  

Ansøgning til stillingen skal ske skriftligt til mig (Frigg Birt Müller) og CV med foto samt eventuelle relevante referencer på mailadressen: [email protected] 

 

Jeg ser frem til at høre fra dig samt byde den eller de rette vikarer velkommen i mit team☺

   

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: c8f49748-a827-42e4-b001-d1073962f473

Praktisk info

Arbejdssted
4400, Kalundborg
Region
Region Sjælland
Ansættelsestype
Tidsbegrænset
Tilbage til alle job