Gå til indhold
Holbæk Kommune logo

Trives du med variation og faglige udfordringer? Så søger vi SSA aftenvagt i flyverfunktion på Søbæk Have

4450, Jyderup

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
4. september 2026
Ansøgningsfrist
23. september 2026

Holbæk Kommune

Åbner hos holbkkommune.hr-on.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Holbæk Kommune

Social- og Sundhedsassistent i fast aftenvagt på døgntilbud Søbæk Have

Brænder du for at gøre en forskel for mennesker med særlige behov?

Motiveres du af faglige udfordringer, samarbejde på tværs af faggrupper og et arbejdsmiljø med høj faglighed og plads til humor? Hvis ja, så er denne stilling måske noget for dig.

Vi opnormerer med en Social- og sundhedsassistent i fast aftenvagt. Stillingen er en flyver funktion, hvor du kommer rundt i alle 8 huse på Søbæk Have.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med opstart den 1. november 2026 eller snarest muligt. Har du ønske om et lavere timetal, finder vi naturligvis en løsning sammen.

Arbejdstiden ligger i fast rul med aftenvagter på hverdage samt arbejde hver anden weekend.


Om os

Vi er et døgntilbud for voksne borgere fra 18 år og opefter med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.

Vi arbejder med afsæt i:

  • Serviceloven §§ 83, 85, 107 og 108
  • Sundhedsloven § 138

Borgerne har forskellige behov og diagnoser, herunder kommunikationsvanskeligheder og udadreagerende adfærd. Derfor søger vi en medarbejder med stærke faglige kompetencer, god dømmekraft og evnen til at skabe trygge relationer.

Borgerne bor i egne lejligheder med adgang til fællesarealer. Vi yder støtte både i deres individuelle hverdag og i fællesskabet – hele døgnet.


Vores kerneopgave - Borgeren ved roret

På Søbæk Have arbejder vi ud fra et fælles borgersyn, hvor respekt, nysgerrighed og samarbejde er omdrejningspunktet for vores indsats. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes gennem dialog, fælles refleksion og et tæt samarbejde med både borgere, pårørende og kolleger.

Vi møder borgerne med åbenhed og interesse for deres ønsker, behov og ressourcer. Samtidig er vi optagede af at lytte til hinanden og bringe vores forskellige fagligheder i spil, så vi sammen kan finde de løsninger, der giver størst værdi for borgeren.

Vi tør tænke nyt, afprøve nye tilgange og samarbejde på tværs, når det kan styrke borgerens trivsel, udvikling og selvbestemmelse. Målet er, at borgerne oplever en sammenhængende indsats fra én samlet organisation.

Vores arbejde tager afsæt i tre fælles leveregler:

Let adgang og tilgang - Vi er nærværende, tilgængelige og nemme at komme i kontakt med.

Lyt, lær og løft sammen - Vi lytter til borgerne og hinanden, lærer af vores erfaringer og skaber løsninger i fællesskab.

Nye veje, fælles skridt - Vi tør gå nye veje for finde de bedste løsninger, vi deler viden og erfaring med hinanden



Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads i udvikling, hvor du får mulighed for at bruge og udvikle dine kompetencer
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde med fokus på faglig sparring og borgerinddragelse
  • Synlig og nærværende ledelse
  • Gode kolleger, som prioriterer samarbejde, trivsel og arbejdsglæde
  • En hverdag præget af struktur, fleksibilitet og godt humør
  • Fokus på et sundt psykisk arbejdsmiljø
  • Et aktivt MED- og TRIO-samarbejde
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn


Vi søger dig, der

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Er interesseret i at arbejde med voksne mennesker med komplekse og sammensatte støttebehov
  • Har lyst til at arbejde tværfagligt og helhedsorienteret
  • Er relations stærk og møder mennesker med respekt, empati og professionalisme
  • Kan bevare ro, overblik og handlekraft i uforudsigelige situationer
  • Trives med ansvar og aktivt bidrager til fælles opgaveløsning
  • Har blik for både de sundhedsfaglige og socialpædagogiske indsatser
  • Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  • Gerne har kendskab til KMD Nexus og FSIII, men det er ikke en forudsætning
  • Bidrager positivt til arbejdsmiljøet og det gode kollegaskab

Både nyuddannede og erfarne social- og sundhedsassistenter opfordres til at søge.


Praktiske oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Dorte Lynge på telefon 72 36 24 08.

Ansøgningsfrist: 23.09.2026

Samtaler afholdes: 28.09.2026 på Botilbuddet Søbæk Have, Søbæksvej 30, 4450 Jyderup.

Vi glæder os til at høre fra dig :)


Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.

I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 9b99092b-7cec-472b-af89-6d2d59aef4a0

Praktisk info

Arbejdssted
4450, Jyderup
Region
Region Sjælland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job