Gå til indhold
Region Sjælland logo
Region SjællandNyt på Jobnet

Vi søger to engagerede teamplayere med godt humør

4000, Roskilde

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
7. oktober 2026
Ansøgningsfrist
23. oktober 2026

Region Sjælland

Åbner hos regionsjaelland.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Region Sjælland

To lægesekretærer/sundhedsadministrative koordinatorer søges til Afdeling for Plastik- og Brystkirurgi, Sjællands Universitetshospital

Har du en positiv tilgang til samarbejde? Er du god til at bidrage til et godt arbejdsmiljø, hvor humor og godt samarbejde går hånd i hånd? Så er du måske den rette person til vores team!

Afdeling for Plastik- og Brystkirurgi på Sjællands Universitetshospital søger to uddannede lægesekretærer eller sundhedsadministrative koordinatorer til faste fuldtidsstillinger med tiltrædelse 1. december 2026 eller efter aftale.

Vi søger kolleger, der trives i en omskiftelig hverdag, ser muligheder frem for begrænsninger og har lyst til aktivt at bidrage til udviklingen af vores administrative fællesskab på tværs af plastik- og brystkirurgien. Vi har brug for dine kompetencer både i vores ambulatorium og på vores sengeafsnit.

En arbejdsplads med udvikling, fællesskab og indflydelse

Jeg hedder Hanne og er sundhedsadministrativ leder i afdelingen og vægter ledelse med kompetenceudvikling, medbestemmelse og gode relationer højt. Dette kan jeg ikke gøre alene, så derfor har vi brug for to kollegaer, der vil være med til i fællesskab at smidiggøre arbejdsgange og har ønske om at være en aktiv medspiller i det videre arbejde med at skabe et arbejdsfællesskab på tværs af vores to specialer, plastik- og brystkirurgi.

Vi står i en spændende udviklingsproces, hvor vi sammen skal skabe endnu bedre og mere smidige arbejdsgange. Derfor søger vi to kolleger, der har lyst til at tage del i udviklingen og bidrage med idéer, engagement og godt humør.

Hos os bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden, arbejder tværfagligt og værdsætter både faglighed og humor i hverdagen.

Om afdelingen

Afdeling for Plastik- og Brystkirurgi varetager al plastik- og brystkirurgi i nuværende Region Sjælland. Afdelingen behandler blandt andet patienter med:

  • Modermærke- og hudkræft
  • Brystkræft
  • Behov for brystrekonstruktion
  • Overskydende hud efter større vægttab
  • Mikrokirurgiske problemstillinger

Vi er en afdeling i fortsat udvikling med fokus på at løse vores kerneopgave på den bedst mulige måde og samtidig skabe effektive og sammenhængende patientforløb. Januar 2027 slås Region Sjælland og Region Hovedstaden sammen til Region Øst, og vi står overfor nye opgaver med datakonvertering m.v.

I januar 2028 flytter afdelingen til det nye universitetshospital i Køge. Vi håber derfor på kolleger, som har lyst til at være med på rejsen og bidrage til at skabe fremtidens arbejdsgange i helt nye rammer.

Om sekretærgruppen

Du bliver en del af en sekretærgruppe bestående af 12 sekretærer, en sundhedsadministrativ leder og snart en ny afdelingsledelsessekretær.

Vi prioriterer et godt socialt fællesskab, samarbejde og en hverdag, hvor vi hjælper hinanden. Flere sekretærer har egne ansvarsområder ved siden af de daglige administrative opgaver, blandt andet inden for:

  • Proteselager, registrering af lægeløn, kliniske databaser, forløb for patienter med genetisk disposition for brystkræft, klagesager.

Som medarbejder hos os får du også mulighed for at udvikle og eje dit eget ansvarsområde og blive afdelingens ekspert på området.

Dine arbejdsopgaver

Stillingerne omfatter administrative opgaver både i vores ambulatorium og på sengeafsnittet.

Dine opgaver vil blandt andet være:

Ambulatoriefunktion

  • Patientbetjening i vores reception 2-3 dage ugentligt
  • Modtagelse og servicering af patienter og pårørende
  • Bestilling af patienttransport
  • Håndtering af befordringsansøgninger
  • Scanning og registrering af samtykker og fuldmagter
  • Opdatering af patientoplysninger, kontaktpersoner og NemSMS
  • Telefonbetjening

Administrative opgaver

  • Opfølgning på arbejdslister i Sundhedsplatformen
  • Korrekt registrering og kodning
  • Koordinering af patientforløb
  • Tværgående sekretæropgaver efter behov

Sengeafsnitsfunktion

  • Administrative opgaver i relation til indlagte patienter
  • Samarbejde med plejepersonale og læger om patientforløb
  • Bidrage til sammenhængende patientforløb og høj patientservice
  • Samarbejde med både læger, sygeplejersker og tværfaglige kolleger

Vi søger dig, der

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator (kun uddannede ansøgere kommer i betragtning)
  • Har erfaring med eller kendskab til Sundhedsplatformen
  • Er serviceminded, imødekommende og patientorienteret
  • Kan arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger
  • Har et godt overblik og trives i en travl hverdag
  • Er fleksibel og hjælper på tværs ved ferie og sygdom
  • Bidrager positivt til fællesskabet
  • Har lyst til at være med til at udvikle arbejdsgange og skabe gode løsninger

Vi tilbyder

  • Fast fuldtidsstilling
  • Et stærkt fagligt og socialt fællesskab
  • En afdeling med høj grad af udvikling og medindflydelse
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Egne ansvarsområder med mulighed for specialisering
  • Tæt tværfagligt samarbejde
  • Fri weekender og helligdage på begge stillinger
  • Faste onsdagsmøder og regelmæssige personalemøder
  • En arbejdsplads hvor humor, omsorg og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen

Ansættelse

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Stillingerne er på fuld tid med tiltrædelse 1. december 2026 eller efter aftale. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte:

Sundhedsadministrativ leder Hanne Plambæk

Mail: [email protected]

Telefon: 22 15 66 87

Du er også meget velkommen til blot at sende os en ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital

Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.

Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.

Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: dc52cb68-a238-492e-9842-20c31b2bd748

Praktisk info

Arbejdssted
4000, Roskilde
Region
Region Sjælland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job