Gå til indhold
OK

Weekend-, helligdags- og ferieafløsere til Stenløkkegruppen

5260, Odense S

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
29. september 2026
Ansøgningsfrist
25. oktober 2026

Odense Kommune

Åbner hos go.talentech.io

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Odense Kommune

Vil du være med til at skabe trygge og meningsfulde hverdage for mennesker med særlige behov? Stenløkkegruppen søger nye, engagerede afløsere, der har lyst til at arbejde i en udekørende dagvagtsgruppe med hjertet på rette sted.

Hvem er vi?

Stenløkkegruppen er en udekørende hjemmeplejegruppe bestående af ca. 50 dedikerede medarbejdere, som arbejder udelukkende i dagvagt. Vi støtter borgere, som lever med forskellige udfordringer – herunder sindslidelser, medfødte eller erhvervede hjerneskader og sociale problemstillinger. Hos os er samarbejdet med borgerne og deres pårørende centralt. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang, hvor omsorg, tydelighed og inddragelse er grundlæggende værdier.

Hvorfor vælge os?

Når du bliver en del af Stenløkkegruppen, får du:

  • Et fleksibelt job med mulighed for indflydelse på dine vagter
  • En varieret hverdag, hvor opgaverne kræver både faglighed, nærvær og struktur
  • Et stærkt fællesskab, hvor man hjælper hinanden – både fagligt og socialt
  • Oplæring og støtte fra erfarne kolleger
  • En arbejdsplads med klare rammer og en kultur præget af optimisme og udvikling
Om jobbet
Som weekend-, helligdags og ferieafløser bliver du fastansat på et aftalt antal timer, som du løbende skal opfylde gennem weekendvagter, ferievagter og eventuelle ekstravagter. Du vil indgå i vores daglige arbejde og få ansvar som en del af teamet. Det betyder bl.a.:

  • At støtte borgere med forskellige psykiske, neurologiske og sociale udfordringer
  • At arbejde ud fra handleplaner, så både du og borgeren ved, hvad der er fokus på
  • At dokumentere din indsats på en tydelig og systematisk måde
  • At indgå i sparring med kolleger fra flere faggrupper
  • At møde borgerne med respekt, ro og en rehabiliterende tilgang
Vagterne ligger i tidsrummet kl. 7.00–13.00 eller 7.00–15.00, alt efter behov og planlægning.

Hvem søger vi?

Du behøver ikke at have erfaring fra området – det vigtigste for os er din tilgang. Vi leder efter dig, der:

  • Er nysgerrig, ansvarlig og har lyst til at lære
  • Kan skabe tryghed og struktur omkring borgerne
  • Har overskud til både samarbejde og selvstændige opgaver
  • Trives i en hverdag, hvor borgernes behov kan være komplekse
  • Bidrager positivt til arbejdsfællesskabet
  • Har kørekort
Hvis du overvejer en uddannelse inden for social- og sundhedsområdet, socialpædagogik eller lignende, kan jobbet være en rigtig god mulighed for at få erfaring.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat på kontrakt på mindst 10 timer ugentligt. Det gør i visse tilfælde at man ikke kan opfylde sine timer med udelukkende weekendarbejde. Eks: Ansat på 10 timer, arbejder hver anden weekend 7-15. (2 x 8 timer = 16 timer) Altså her opfylder man 8 timer om ugen. Derfor vil det over en 4 ugers periode være nødvendigt med en 8 timers vagt i en hverdag. Ring for uddybning.

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst afhængig af erfaring og kvalifikationer. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale.
Tiltrædelse efter aftale.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsleder Mathias Rodam på 21 76 03 51 for mere information. Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Det praktiske

Ansøgningsfristen er den 25. oktober 2026.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 0caa4898-0be2-42ec-9a4c-a8de20758e1e

Praktisk info

Arbejdssted
5260, Odense S
Region
Region Syddanmark
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.