Gå til indhold
OD
OLIVIA DANMARK A/SNyt på Jobnet

Weekendhjælper søges til BPA-ordning hos 29-årig mand i Billund

7190, Billund

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Deltid
Opslået
25. august 2026
Ansøgningsfrist
28. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra OLIVIA DANMARK A/S

Trives du med selvstændigt arbejde, og brænder du for at gøre en forskel? Så er du måske det nyeste medlem af mit hjælperteam.

Om stillingen

Jeg kan tilbyde en deltidsstilling på 26 timer pr. uge med vagter i tidsrummet fra kl. 10 til 23 hver fredag og lørdag. Der er også mulighed for ekstravagter i ferieperioder. Mens jeg selv er arbejdsleder, varetages arbejdsgiveransvaret af Olivia Danmark, som ansætter efter gældende overenskomst.

Arbejdsopgaver inkluderer:

· Hjælp til at stå op og gå i seng (på-/afklædning, personlig pleje, osv.)

· Hjælp til bad og toiletbesøg

· Basal madlavning og hjælp ved måltider

· Vedligehold af BiPAP-maskine

· Håndtering af medicin

· Anden praktisk hjælp (rengøring, opvask, osv.)

· Ledsagelse til aktiviteter uden for hjemmet (alm. kørekort påkrævet)

Jeg søger én, som er tålmodig, samarbejdsvillig og løsningsorienteret, og som er bevidst om sit ansvar som handicaphjælper. Uden dig, er det svært at få hverdagen til at hænge sammen, så det er afgørende, du er mødestabil. Tidligere erfaring med velfærdsområdet er ikke et krav, men ses gerne.

Om mig selv

Jeg hedder Morten, og er en 29-årig mand fra Billund. Som kørestolsbruger med muskel-svind, skal jeg have hjælp til det meste, men det afholder mig ikke fra at forsøge at leve et aktivt liv. Og i modsætning til fysikken, så fejler humøret intet. Som politisk aktiv, filmentusiast og flittig computerbruger, har jeg nok at beskæftige mig med. Derfor søger jeg én, som kan være mine arme og ben, men som træder i baggrunden, når jeg ikke har brug for hjælp, hvilket man skal kunne trives med.

Jeg bor sammen med mine forældre, men vi har hver vores afdeling, og du forventes at kunne respektere denne opdeling. Du skal betragte min afdeling som din arbejdsplads, men resten af huset som et privat hjem. Min afdeling består af værelse, køkken og badeværelse, foruden et hjælperværelse.

Sådan søger du

Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning på e-mail morten_d@live.dk, så kalder jeg til jobsamtale, hvis interessen er gensidig. Der ansættes uafhængigt af ansøgningsfristen, når rette kandidat er fundet.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 610924e2-b694-4c25-9e24-228f3c992b51

Praktisk info

Arbejdssted
7190, Billund
Region
Region Syddanmark
Ansættelsestype
Deltid
Tilbage til alle job